På mødrenes siden

                                          H 222

SLÆGTSFORSKNING

NAVN: Cecilie Marie Nicolaisen/Nielsen

Fødte Drenge/Piger:

Kirkebog nr.Sogn: Arkvialieronline Vejle Købstad Sct. Nicolaj kirke fødte 1826 opslag 86

 Konfirmerede:Kirkebog Ao .Sogn: Vejle Sct. Nicolais sogn  op 240 år 1842. microkort nr. c441 kort nr. 9  nr. 18

 Vielse:Kirkebog nr.  Sogn: Arkivalier online Jerlev, Vejle gifte 1845-1886 opslag nr. 213 nr. 3 1849

 Døde:Kirkebog. Vejle Amt, Trørrid herred, Hover sogn, Rullefilm M 53103 Rigsarkivet 1910, Ao: Vejle Amt, Hover sogn døde år 1910, opslag 192 nr.6

 Børn med Peder Sørensen

 Børn med Marx Kristian Rothgart:

Cecilie Marie Nicolajsen

f.19.januar 1826 - d.30.maj 1910 

Cecilie Marie Nicolajsen er en af de aner, jeg har fået et nærmere ”forhold” til.

Ingen tvivl om at hendes navn har betydet noget for denne tiltrækning, idet min egen datter bærer samme navn. Da hun i 1973 fik navnet Cecilie, blev hun egentlig opkaldt efter min farmor Lydia Cæcilia Aurora, der er Cecilie Maries barnebarn. Vi valgte dog at stave navnet Cecilie. At det så mange år senere, skulle vise sig at min farmor var blevet opkaldt efter sin mormor, synes jeg var spændende. Navnet Cecilie var ikke særlig anvendt i 1973, og vi fik da også flere bemærkninger om at det kunne man da ikke kalde et barn; men vi stod fast. 

En anden grund kan være, at Cecilie Marie faktisk er en af de ældste aner på min farmors side, jeg har et billede af. På det billede, har min farmor skrevet, ”bedstes mor fra Vejle” og jeg ser en smuk kvinde med en stærk, men meget mild og venlig udstråling. Hun er ikke ung, men sidder rank med armen om en dreng på omkring 8 år. Denne dreng er med meget stor sandsynlighed Svend Åge Rothgart Christensen f. 17.april 1892, barnebarn af Cecilie og Marx Christian. Han kom i pleje hos bedsteforældrene, da hans mor Margrethe døde i december 1898.                                               

 En mærkelig episode har desuden bidraget yderligere til min interesse for Cecilie.

Jeg har arvet flere billeder fra min farmor og farfar. Bl.a. var der endnu et fotografi af en ældre kvinde, Bag på det billede havde personen skrevet ” det var en bra stol at sidde i.” Denne kvinde og Cecilie lignede hinanden så meget, at jeg i første omgang anså dem for at være en og samme person. Men hvor billedet med drengen var fra en fotograf fra Vejle, var det andet fra København. Måske kunne Cecilies datter Christiana, der boede i København, have ladet sin mor fotografere på et besøg i her. Men jeg var meget i tvivl. Derfor satte jeg de to billeder i et slægtsforum på nettet, hvor jeg spurgte om nogen kunne løse knuden: er det samme person eller ej! En person mente, at den kvinde der havde skrevet bag på billedet måtte være svensker, og at det ikke var samme person på de to billeder. Det gav lidt mening, med svenskeren, for min farfar var svensk, og ved at nærstudere kvinden KUNNE hun meget godt ligne en af min farfars søskende, og så være en moster til dem.

Efter denne henvendelse anså jeg det ikke længere for sandsynligt at billedet med den svenske tekst var Cecilie Marie. Men forinden jeg nåede så langt, skete noget meget uforståelige. 

Jeg skulle som skrevet sende de to billeder, af det jeg i første omgang troede, var Cecilie, til et forum vedr. billede identifikation. Det gjorde jeg en sen fredag aften ca. kl. 23, hjemmefra min stationære pc. Jeg havde, af begge billeder, kun et lille eksemplar på 7x12 cm.

Tirsdag formiddag kom jeg på arbejde (havde kun 2 arbejdsdage om ugen) og fandt på mit skrivebord 10 stk. A4 ark med billedet i størrelse A4, af kvinden jeg troede var Cecilie. Stor var min underen- og jeg spurgte den medarbejder, der var kommet først på arbejde den dag, hvad det var for billeder der lå på mit skrivebord. Hun svarede, at det viste hun ikke, men hun havde været ude ved kopimaskinen om morgenen, for at tage et kopi af en bestilling, og kort efter det gik maskinen igen i gang af sig selv.  Det kunne hun ikke forstå, for selvom det også var en faxmaskine, var klokken kun.6.30, og hun mente ikke, at der var nogle der sendte fax på det tidspunkt. Ud kom ovennævnte kopier 10 stk.

Hvordan de er havnet i kopimaskinen, hvor jeg ikke havde været i 4 dage, og i det format, er en gåde. Om mandagen havde flere medarbejder både kopieret, faxet og printet ud, uden at billederne var kommet. Min hjemmemaskine er på ingen måde i forbindelse med kopimaskinen eller andre pc’er på arbejdet.

Jeg kontaktede vores reparatør af maskinen- og han sagde, at det ikke kunne lade sig gøre, men han ville prøve at se om han kunne finde ud af hvem afsenderen var. Så var det hans tur til at undere sig, for lige netop de billeder var det ikke muligt, at se hvem der havde sendt dem eller fra hvilken enhed. Mysteriet er stadig uløst. 

Endelig har ”forskningen” af Cecilies liv bragt mig til Viborg landsarkiv, hvor jeg i 2 dage prøvede at finde oplysninger om hende.

Og de 2 dage frembragte flere spændende historier, som på bedste vis blev beskrevet i en bog, der udkom nogen tid efter mit besøg på arkivet.

Bogen ”Guldkrog – et Vejlekvarters historie” af Poul Ulrich Jensen og Jes Rønnow Lungskov, udgivet i 2006. Bogen gennemgår kvarterets tilblivelse, dens beboer og det liv der blev levet i kvarteret. Her fik jeg for alvor ”kød” på det liv Cecilie har haft den tid (måske 20 år) hun boede der. Og det skulle vise sig at hun på flere områder var prototypen på de kvinder der levede der.

Men tilbage til fortællingen om Cecilie Marie Nicolajsen.

Cecilie blev født den 19. januar 1826 som datter af daglejer Niels Nicolajsen og hustru Karen Cathrine Jeppsdatter. Hun var deres andet barn og lillesøster til den 2 år gamle broder Jeppe. Familien boede i Vejle Købstad.

Cecilie bliver hjemmedøbt den 21. januar og hun fremstilles i kirken Sct. Nicolaj den 17.juni. Hendes faddere var tjenestepigerne Mette Scahariasdatter og Karen Sophie Jeppsdatter, tjenestekarlene Niels Sørensen og Jens Jepsen, samt Bødkersvend? Lorants Mathisen, der alle bor i Veile. Karen Sophie og Jens er den lille Cecilies moders søskende.

Kun storebror Jeppe og Cecilie Marie bliver bærer af efternavnet Nicolajsen, resten af flokken kommer til at hedde Nielsen. 

2½ år gammel bliver hun storesøster til Christiane, og da hun er knap 5 år til søsteren Caroline. Herefter går der næsten 3 år inden familien igen har et lille spædbarn i huset, det er pigen Jensine.

Efter 4 døtre følger 3 sønner, den første Martin, da Cecilie er 9, den næste, Jens Christian, da hun er 12½ og endelig som 15½ årig lillebror Andreas.

Det er således en familie med 8 børn, 4 piger og 4 drenge. Jensine finder jeg kun i folketællingen fra 1834 som 1.årig. Hun bliver kun 2 år og 5 måneder gammel idet hun dør den 10.januar 1836. Begravelsen (og jord), som finder sted den 14.januar, bliver betalt staten. Familien må have været meget fattige.

Det ser ud til at familien bor i det samme hus i flere år, i hvert fald fremgår det af folketællingerne i både 1834 og 1940, at de bor på Nørregade nr. 7 i Vejle Købstad og at far Niels er daglejer. 

Søndag den 3. april 1842 bliver en vigtig dag i Cecilies liv. Der konfirmeres hun i Sct. Nicolajs kirke, som datter af daglejer Niels Nicolajsen og Karen Cathrine Jeppesen. Det er anført at hun har en god opførsel, og at hendes kundskaber er meget gode. Vi får også at vide at hun er blevet vaccineret for kopper den 10.juni 1833 af Christensen. 

Om hun efter konfirmationen flytter fra hjemmet ved jeg ikke, men ved folketællingen i 1845 finder jeg hende ikke. Dvs. på adressen Havnevejen nr.1 i Vejle købstad bor en 19 årig ugift tjenestepige ved navn Eufelia Nicolajsen født i Vejle. Der er ingen Eufelia der er født i Vejle omkring 1826 +/- 2år, men det er min Cecilie Nicolajsen. Så mon ikke det er en skrivefejl.100 % sikker kan jeg dog ikke være. I ejendommen bor mindst 50 personer, ølbrygger, bager, værtshusholdere, skibsbyggermester, skipper, toldbetjent, havnefoged, styrmand, toldfuldmægtig, skibsfører foruden deres hustruer, børn og tjenestefolk. Altså et rigtigt havnemiljø.

Det er i forbindelsen med toldfuldmægtig Hans Wilhelm Hansen, hans hustru B.Packness og deres plejebarn Laura Sommer på 11 år, at  Eufelia/Cecilie er anført som tjenestepige. 

Cecilies egen familie er på det tidspunkt flyttet til den gamle havn i fattigvæsnets hus, og far Niels er almisselem. 

Jeg antager, at det er min Cecilie der er tjenestepige hos familien Hansen, for den 2.maj 1845 finder jeg et opslag under afgange fra sognet, at Cecilie Marie Nicolaisen 18 år som er i huset hos toldfuldmægtig Hansen rejser til Kjerlingbjerg i Fyen. Her er hun indført 5. maj 1845 som en 19.årig tjenestepige der kommer fra Vejle. Hun er ifølge afgangslisten rejst tilbage til Jylland den 4.november 1846 20 år gammel, og har altså været på gården i 1½ år. Stedet Kj(e)ærlingbjerg ligger i Odense Amt, Vends herred og Ørslev sogn.. Gården Kjerlingbjerg/Kjellingberg/Kællingbjerg var den bolig, vi i ft. 1. feb.1845 kan se at Birkedommer Hans Henrik Jeppesen 52 år gift birkedommeren i Wedellsborg Birk boede i sammen med sin kone Antoinette Margrete Christine Didriksen 58 år. Desuden bestod hustanden af en Jomfru og 4 tjenestefolk. 

Cecilie Marie er i Vejle et år for inden hun i 1847 igen er opført i afgangslisten for Vejle. Denne gang er det den 21.årige Cecilie Marie Nicolaisen, der er i tjeneste hos Th. Christiansen, som fraflytter sognet den 3.november 1847. Hun flytter til Jerlevgård. Ikke langt fra Vejle købstad. 

I tilgangslisten for Jerlev sogn 1.november finder vi at Cecilie Marie Nicolaisen 22.år tiltræder i tjeneste på Jerlevsgaard, og hun er ankommet fra husmand Christiansen i Vejle. Under anmærkninger står 1 ¾ år til tilfredsfuldhed. Jeg tror det gælder hendes sidste ansættelse sted. For desværre kunne noget tyde på, at det ikke er lige så positivt et ophold på Jerlevsgaard hos Gårdejer Koch, for da hun et år senere den 1. november 1848 rejser tilbage til Vejle, er det med en bemærkning om, at det er gået mindre tilfredsstillende, og at der har været 1 anmærkning. Cecilie er ikke den eneste der rejser fra gårdejer Koch; 7 andre tjenestefolk rejser samtidig med hende, flere med bemærkning om at deres ophold havde været mindre tilfredsstillende. Ja en af dem er noteret at have forladt tjeneste.

Man kunne få den tanke at Hr. Koch måske ikke har været den nemmeste arbejdsgiver. Flere af de rejste tager tilbage til Vejle, ligesom Cecilie.

I Vejles tilgangslister fra 1.november 1848 finder vi hende som 22 år og ankommet fra Jerlev. Hun bliver ansat hos Nielsen i Mikkelsborgs Villa? (?)fordi jeg ikke rigtigt kan tyde stedet. 

Det var sikkert godt, Cecilie befandt sig i Vejle på det tidspunkt, for 2 måneder senere 7. januar 1849, dør hendes mor kun 47 år gammel, og faderen bliver alene med 3 mindreårige børn. De kommer alle 3 i pleje hos forskellige familier, så af en eller anden grund ser Cecilie sig ikke i stand til at drage omsorg for dem. Måske er hun ikke lovmæssigt gammel nok, da myndighedsalderen på daværende tidspunkt var 25 år. 

Næste dokument jeg støder på i Jomfru Cecilie Marie Nicolaisens 23 årige liv, er fra Jerlev kirke den 31. august 1849. Her bliver hun gift med Peder Sørensen. Han er ungkarl, 21 år gammel og fra Jerlev. Så noget har Cecilie da fået ud af sit ophold i sognet; kunne det tænkes, at det var i forbindelse med Peder, hun havde fået en anmærkning 10-12 måneder før hos hr. Koch?

Deres forlovere var to gårdmænd fra Jerlev- Jens Poulsen og Niels Sørensen; måske sidstnævnte er en broder til gommen Peder. 

Brylluppet har været et ”hastebryllup” for mindre end 1½ måned senere, den 5.oktober, bliver parret forældre til en lille pige. Peder er gårdmand. Men det er måske ikke helt i overensstemmelse med de faktiske forhold, for 4 måneder senere ved folketællingen i 1850, er Peder daglejer og gift med Cecilie Marie Nielsen på 24 år. Deres lille datter er Nielsine Cathrine er 1år.(i sit 1.år). Familien bor i et hus på Jerlev mark hos Peders forældre Søren Nielsen og Inge Marie Jensdatter. Derudover består husstanden af Peders broder Anders på 12 år og så et plejebarn Ane Marie Engmark på 3 år. Søren er som sin søn daglejer. 

Familien forlader Jerlev sogn inden 1853, for parrets næste barn Christine Sørine Caroline Petersen bliver født 14.marts 1853 i Vejle, og hun døbes i Sct. Nicolajs kirke den 22. maj -1853.

Christine bliver min oldemor og min fars elskede Bedste. 

Da Cecilie er 30 år føder hun sin og Peders 3.barn som er endnu en datter. Denne pige bliver født 10.september 1856 og døbt i Vejle kirke den 2. november. Hendes navneremse Ane Josepfine Conradine Jørgine Olavine Elisabeth Marie Pedersen bliver ikke den nemmeste at huske- og jeg kan ikke forestille mig, hvorfor hun skulle slæbe rundt med den resten af livet.

Jeg har prøvet at se om der er familierelationer der skulle tilgodeses, men finder ikke hverken en Josephine, Conrad(ine), Jørgen(gine), Olav(ine), eller Elisabeth. Resten af Cecilie og Peders børneflok beriges/belemres da heller ikke med så mange navne. 

Kun 2 fornavne kommer sønnen Niels Peter Pedersen til at bærer. Han er født 7.marts 1859 og bliver døbt i Vejle kirke 22.maj 1859. Cecilie Marie er blevet 33 år.

Desværre lever den lille Niels kun i 8 måneder. Han afgår ved døden den 22. november 1859 og begraves den 26.november, som søn Dagleier? Peder Sørensen i Vejle 

Det sidste barn Peder Sørensen bliver far til er igen en datter. Petra Marie Petersen bliver født 2 år efter sin broder, den 9.juni 1861 og hun døbes i Vejle Kirke 21.juli 1861. Cecilie Marie Nielsen er blevet 35 år. 

5 børn, hvoraf de 4 overlevede er det blevet til på 11år. De 4 piger bliver alle konfirmeret, og det kunne se ud til at det ikke stod så godt til med kundskaberne, men derimod var deres opførsel til et mg = ordentlig. 

Jeg finder ingen folketælling fra 1855 tilgængelig på nettet, men jeg kan af folketællingen fra 1860 se at familien Peter Sørensen 31 år daglejer og hustruen Marie Petersen (Cecilie) på 34 bor på adressen Holmen B 52 i, 298 i Vejle Købstad. Hustanden består desuden af børnene Nielsine, Christine og Ane på henholdsvis 10,7,og 3 år. Desuden Hans Sørensen daglejer på 33 år-måske en broder til Peder, skønt de er født forskellige steder, og en svensk officer Bernhard Bergmann på 47 år. 

Den 27.juni 1864 bliver en tragisk dag i Cecilie og hendes pigers liv. Ægtemanden og faderen Peder Sørensen dør, og bliver begravet med klokkeringning den 2.juli på Vejle kirkegård. Han er kun 36 år gammel og kalkbrænder. Gad vide om det var en ulykke eller i forbindelse med krigen Peder afgik ved døden, siden der er klokkeringning? Jeg kan næppe forestille mig, at der var råd til en sådan ekstravagance i den lille familie. 

Jeg har fra en folketælling fra 1865 på Viborg Landsarkiv, set at Cecilie boede på Guldkrogen nr.426. På samme adresse boede en jernbanearbejder Marx Christian Rotgarth og en ditto Christian Lissau begge fra Holstein. Desværre har jeg kun håndskrevne noter fra denne tælling. 

Men med Guldkrogen som adresse blev det rigtig spændende at forske videre i Cecilies liv og levne.

Fra bogen Gulkrogen – et Vejlekvarters historie skrevet af Poul Ulrich Jensen og Jens Rønnom Lungskov, ISBN: 87-90086-44-9 udgivet af Den Hindborgske Fond og Vejle Byhistoriske arkiv & stadsarkiv , Vejle 2006, får vi et enestående billede af kvarteret og dets beboer. Bl. A. fortælles at Rebslagning, jernstøberri, garvning, brolægning, hospitalet og jernbanen var det der beskæftigede de fleste i kvarteret fra 1850 til 1890. Yderkvarteret havde flere forretninger og det var her de bedrestillede folk boede. Skovgade og Guldkrogen var de 2 gader de mindstbemidlede huserede i. Det var daglejer, arbejdsmænd, og enlige kvinder.

Kvarteret er en nytænkning i forhold til boligområder- og efter datidens byggeskik, blev der tænkt meget på sundhed, komfort og sociale aktiviteter.

Der blev oprettet dag institutioner, skole og en Baptist kirke som blev et omdrejningspunkt af aktiviteter.

Der blev skabt arbejdspladser og sørget for vejnet, vand og gas, lys og luft.

Omkring 1860 til 1890 boede en yngre befolkning med børn i kvarteret, og der ankom fra de tabte Hertugdømmer unge arbejdsomme mænd, der bl.andet arbejde ved jernbanen. 

Den ene af de 2 unge mænd fra Holstein som ved folketællingen 1865 havde ophold hos Cecilie, har trods en aldersforskel på 14 år åbenbart fået et nært forhold til hende. Af kirkebogen for Vejle Sct. Nicolaj kirke ses at enken efter kalkbrænder Peder Sørensen, 42 år gammel vies med ungkarlen Jernbanearbejder Marx Christian Rothgardt 27 år den 8.januar 1869. Deres vidner var Peter Andreas Jensen og Christian Lissau. Christian boede på samme adresse som Cecilie og var som Marx fra Holstein. Den første lysning fandt sted 23.søndag efter trinitatis.

Cecilie har fået skifteretsattest fra Vejle den 6.november 1868. 

Det hastede med denne vielse, for Cecilie fødte sit sidste barn, en datter, den 12.april 1869. Den lille pige fik ved dåben den 12.september, navnene Margrethe Sigfride Rothgardt. Hendes faddere var Arbejdsmand C. Hansen, Stenhugger H.C. Mortensen, Stenhugger Lauridts? Hansen, smed? Jensen og arbejdsmand E.L. Sveistrup alle fra Vejle.  

I 1870 bor Cecilie Marie Rothgardt stadigvæk i Guldkroggaden nr.426. Hun er 43 år og er opført med sine 4 døtre, Sørine Christine Caroline på 16 år,(der er byttet om på rækkefølgen af Christines navne), Ane Elisabeth Marie Jacobine Josephine Georgine, Ottomine Petersen 13 år (også hendes navne er der kludret i), Petra Marie Petersen 8. år og Margrethe Sifride Rotgarth på under 1. år, mens Marx på 28 år og Christian er midlertidig borte fra adressen. Marx er angivet som 28 år, gift, Lutteraner født i Holstein Husfader og arbejdsmand. Han opholder sig i Edsberg og har været der en måned. Christian Frederik Lissau på 38 år er stenhugger og opholder sig på Hospitalet, hvor han har været i 2. dage.

Christians familie, kone og 5 børn, bor i forhuset i stuen, Marx og Cecilie ligeledes i forhuset med på” operste etage”

Noget kunne tyde på at Marx og Christian har været venner og sammen er kommet til Vejle for at arbejde på jernbanen. De er begge fra Holstein. 

Jeg kan ikke selv kunne finde hvor Cecilie, Marx og deres lille datter Margrethe bor ved folketællingen i 1880. De bor ikke i Guldkrogen. Men gennem DIS forum fandt en Ole Fabricius Dorch frem til familien som er bosiddende Skovgade 588, Forhus, Qvist, Christian Rogarth 38 Gift Husfader. Arbeidsmand født i Slesvig
Caroline Rogarth født Byøre 54 Gift Husmoder Veile og Sufrida Rogarth 10 Ugift deres Datter født i Veile.

I 1883 bliver Margrethe konfirmeret i foråret i Sct. Nicolaj Kirke, ganske vist er hendes navn noteret som Marie Sigfride Rothgart i Vejle, datter af jernbanearbejder Mads Christian Rothgart og hustru Marie Cecilie Nielsen i Vejle. Hun er anført født 12.april 1869 og døbt 12.september samme år. Hendes karakterer er for kundskaber g- og for opførsel mg.

Stenhuggeren Christian Frederik Lissau og hans familie bliver i Guldkrogen i mange år, og han bliver ejere af Guldkrogen 31,matr. 514b den 18.december 1876, og bebor huset i 1880 med kone og børn. 

Det samme er ikke tilfældet med Cecilie og Marx. De køber bolig i en forstad til Vejle, nemlig byen Uhre. Også dette er beskrevet i Guldkrogsbogen, hvor der er en oversigt over hvor folk flytter hen efter Guldkrogen. Flere fik eget hus i udkanten af Vejle omkring 1885. Jeg finder parret i Hover sogn, Uhre by i folketællingen 1890. Her bor de med datteren Margrethe på 20 år. Af folketællingen fra 1901 fremgår det at familien kom til Uhre i Hover sogn i 1886 fra Vejle. 

Det næste årti, indtil folketællingen 1901 bliver et skelsættende årti for den lille familie i Vejle. Ikke alene, for mig, sker en vigtig begivenhed, idet Cecilies barnebarn, datter af Christina, Lydia Cæcilia Aurora (min farmor) bliver født 1. november 1890. Det sker i København, hvor 2 af Cecilie og Peders døtre, Nielsine og Christina har bosat sig. Det bliver både glædelige, men også meget triste begivenheder der rammer den lille familie i Vejle. 

I 1892 den 23. januar bliver Margrethe Sigfride Rothgart gift med skræddersvenden og ungkarlen Niels Christiansen. De bosætter sig på Guldkrogen nr.535, hvor deres lille søn Svend Åge Rothgart Christensen, kommer til verden kort tid efter, nemlig den 17.april 1892 og dåben finder sted den 6.juni 1892, i Sct. Nicolais kirke. Svend Åge sletter sit ene efternavn Christensen efter bevilling af 29.august 1939.

Svend Åge bliver konfirmeret 22.april 1906 i Hover kirke. Han bor på Jellingevej hos Cecilie og Marx Christian som er hans plejeforældre.

Da Svend Åge er 1½ år gammel, bliver han storebror til en søster, Cecilie Christine Rothgart Christensen opkaldt efter mormor og moster. Hun bliver født den 11.juni 1893 på Guldkrogen nr. 30 matr.535a, og hun døbes i Sct. Nicolajs kirke i Vejle.

Den lille Cecilie bliver dog ikke ret gammel, idet hun dør 5.juli 1893, 1 år gammel. Hun begraves på Vejle nye kirkegård den 8.juli 1893. Familien er stadig boende på Guldkrogen.

Desværre er det ikke det eneste dødsfald indenfor få år i den lille familie, for Moderen Margrethe Sigfride pådrager sig Tuberculosis Pulmonum og afgår ved døden den 1.december 1898. Adressen ved døden, er ved Jellingevej i Uhre, Hover sogn, der hvor hendes forældre er bosiddende, og dødsfaldet er indskrevet i Sct. Nicolajs sogns kirkebog. Margrethe bliver begravet på Vejles nyeste kirkegård den 4.december 1898.  

Om Margrethe, hendes mand og søn på det tidspunkt bor på Guldkrogen ved jeg ikke, men af folketællingen i februar 1901, ses i Uhre Bakke, et hus, matrikel nr. 12 uh, der ejes og bebos af Kristian Rothgart, der er flyttet til sognet i 1886 fra Vejle. Han er husfader og arbejdsmand, tilhører folkekirken, er født i Slesvig 22.12 1841, har indgået ægteskab i 1869 og har haft et barn, der er afgået ved døden. Hustanden består desuden af hustruen Cecilie Marie Rothgart, født 19.januar 1826 i Vejle. Også hun tilhører folkekirken. Foruden ægteparret bor enkemanden Niels Kristensen f.22.3 1868 i Hover sogn, flyttet til sognet i 1887 fra Vejle. Han er skrædder, arbejder hos Hr. Haarby, blev gift 23.1 1892, og blev enke 1.12 1898. Han har haft 2 børn, men kun den ene er i live. Hans søn Svend Åge Rothgart Kristensen f. 17.4 1892 i Vejle bor ligeledes på adressen.

Det vil sige, at Cecilie og Marx Christian har deres barnebarn og svigersøn boende; men det er ikke de eneste. En familie -  Mortensen på 5 personer er ligeledes opført på adressen. De er uinteressante i min slægtsforsknings sammenhæng. 

I 1906 1. februar bor familien stadigvæk på matrikel 12 uh (Jellingevej), men nu er det kun Chr. Rugarth (Rothgart) husfader, arbejdsmand og Aldersrentenyder, Cecilie Rugarth og deres barn! Svend Åge Rugart Christensen, der er opført på matriklen. Få måneder senere, i april bliver Svend Åge konfirmeret, og her får vi, som skrevet ovenfor, at vide, at Svend Åge er plejebarn hos bedsteforældrene Cecilie på 80 år og Marx Christian på 66 år. Hvad der er blevet af han fader har jeg ikke undersøgt. 

Cecilie dør den 30.maj i 1910, 84 år gammel, på Jellingevej i Uhre, Hover sogn, men hun bliver som sin yngste datter og barnebarnet, begravet på Vejles nyeste kirkegård, den 3.juni. Hun er indskrevet død i Hover sogn.

Det har ikke været et nemt liv hun har haft, men det ser ud til at det har været et kærligt ægteskab hun, og den 14 år yngre Marx har haft; knap 41 år blev det til. Dels bliver de jo sammen, og da Cecilie i en alder af 84 år afgår ved døden forbliver Marx enkemand, men flytter på et tidspunkt ind til Vejle, De gamles by på Koldingvej 33, hvor han bor indtil sin død den 6.april 1927 i Vejle Sct. Nicolajs sogn. Han bliver begravet på Østre Kirkegård den 12.april. Han står opført som Christian Rothgart enkemand efter Cecilie Nielsen boende i de gamles hjem, født i Hamburg den 22. december 1840. Han blev 86 år og pastor Juhl foretog begravelsen. Dødsårsagen var Stenocardia. Der var skifte 8/4 1927. 

Hvad der er blevet af Cecilies og Peders 2 yngste døtre ved jeg ikke. Jeg kan ikke finde dem. Men med hensyn til den ældste Nielsine og min oldemor Christina har jeg flere oplysninger. Christinas kan ses i hendes selvstændige biografi, men jeg vil nævne lidt om Nielsine her i forbindelse med Cecilie Marie, da oplysningerne om hende har direkte relation til Cecilie Marie Nicolajsen.

Som det er fremgået af biografien har jeg haft flere vanskeligheder med at finde oplysninger om Cecilie Marie Nicolaisen.-og det selv om hun hele sit liv opholder sig i og omkring Vejle købstad.

For det første har hendes navn drillet, idet det stort set ved alle oplysninger enten staves forkert eller der er problemer med efternavnet. Hendes far var Niels Nicolajsen, og derfor ville det være naturligt at hun skulle hedde Nielsen, men hun er kun opført som Cecilie Marie ved dåben, ved sin konfirmation og første vielse står hun som Nicolajsen. Senere ved nogle af børnenes dåb er hun en Nielsen, ved andre Nicolajsen, og ved en folketælling er hun benævnt med sin1. mands efternavn - Sørensen. Først da hun bliver gift med Marx Rothgart bliver hun fast benævnt med dette efternavn om end det bliver stavet på mange forskellige måder. Endelig byttes der et par gange om på hendes to fornavne, for slet ikke at tale om folketællingen i 1845 hvor hun er opført som Eufelia Nicolajsdatter. Det eneste der er fast er hendes fødselsdato, men det er jo ikke den man søger på i slægtsforskning. 

Men hun bærer et lidt specielt navn, der på en eller anden måde klinger og fæstner sig. 

Jeg ledte i flere omgange efter hendes død, både på Viborg Landsarkiv og i kirkebøger på Statens arkivarlieronline. Det sidste gav ingen resultat- dels fordi der kun var kirkebøger tilgængelighed til 1890 på nettet, da jeg startede min søgning i 2004 (nu kan de, for dødsfald, ses til 1960).

 Jeg benyttede mig derfor bl.a. af Slægtsforeningen DIS spørgeforum. Her efterlyste jeg en person der havde lyst og tid til at se i kirkebøger på Viborg arkivet, eller efter en enden slægtsforsker der måske også havde Cecilie som ane.

Desværre alt uden resultat.

Jeg henvendte mig til stadsarkivet for Vejle, men igen uden nogen form for opklaring. 

Der gik et par år, og en dag lå der i min mailbakke en henvendelse fra Eli Dahl på min søgning fra DIS forum.

Det var ikke med opklaringen af Cecilie Maries død, men fordi Eli Dahl, ad spændende veje havde fundet frem til sin morfar, som han eller familien aldrig havde kendt, hverken som person eller ved navn, da Elis mormor var født ”uægte”. Men Eli er slægtsforsker om en hals, så han havde fundet frem til at denne ”morfar” som det jo var, var kontorist, hed Harry Christensen og var fra Frederiksberg. På arkivet her, kunne man oplyse om hans dåb og hans forældre Det viste sig, at moderen til denne Harry hed Nielsine Cathrine og var fra Vejle. Hun var altså oldemor til Eli, men viste det sig, også storesøster til min oldemor- Christine Sørine Caroline Petersen, og altså datter af Cecilie Marie Nicolajsen og Peder Sørensen.

Pludselig var Eli kommet i tanke om mit indlæg 2 år tidligere på grund af Cecilies navn, og han henvendte sig til mig, for at vi kunne udveksle oplysninger da vi jo havde sammenfald i anerækken.

Derfor ved jeg, at Nielsine kom til København, blev gift, og efterfølgende at Christine i en periode boede hos sin søster, inden hun selv giftede sig og blev i Hovedstaden til sin død.

Nielsine bliver gift med Mathias Christensen, får bl.a. sønnen Harry, som bliver far til Anne Sophie der så er mor til Eli Dahl. Da Eli har sin egne meget fine hjemmeside kan jeg anbefale at trække flere data om familien ud derfra.

Men tænk at kunne huske og bide mærke i et navn i en søgning, og så senere opdage at det har store relationer til en selv.

Selv har jeg haft samme oplevelse, om end det ikke var over så langt et forløb. Så jeg tror der er mere mellem himmel og jord, - om de gamle aner hjælper eller hvad, ved jeg ikke. Men faktum er, at oplysningerne og løsninger somme tider kommer til en ad helt uransaglige veje. 

Jeg fandt selv Cecilie Maries død og begravelse, da kirkebøgerne blev tilgængelige på nettet, og hvilken lettelse.

                                       H 222-1

SLÆGTSFORSKNING

Oplysninger fra kirkebøger vedr. fødsel/dåb – konfirmation – vielse – død 

NAVN:  Fødte Drenge/Piger: Niels Nicolaisen

Kirkebog Sogn: AO Løsning, Vejle 1794 opslag 3 og 4

*Datoen har jeg fra andre den kan ikke ses af dåbsnotatet.

Konfirmerede:Kirkebog Sogn: AO Løsning, vejle 1810 Opslag 241

Vielse:Kirkebog Sogn: Ao Vejle Sankt. Nicolais sogn 1824 opslag 141

 Døde: Kirkebog: Ao Vejle Amt, Vejle sogn år 1852-1864 op 163

 Børn med Karen Cathrine Jeppesen

  Niels Nicolaisen

f.1794 - d.18.juli 1861

 Niels Nicolaisen er ikke født under en heldig stjerne, når man ser på den livbane, der bliver hans.

Af kirkebogen for Løsning i 1794 fremgår det ikke præcis hvornår han er født og døbt, idet netop det hjørne hvoraf disse datoer måtte være, er afrevet. Heller ikke hans fædrene ophav optræder kun -og hustruen Zidzle Brixensdrs barn Niels af Løsning, derefter mangler igen en del men så ser man - mus Brixens kone af Korning. Fadd. Rasmus Nielsens søn af Løsning -og derefter øverst på næste side- Johan Brixen af Korning, Jens Sørensen af Oense, Anders Møller af Løsning. Her mangler der intet.

Hvor andre slægtsforskere, med Niels som ane, har fået datoen 24.juli fra ved jeg ikke, for dåbsnotatet for barnet efter Niels er fra den 14 e.T = 21.september. Barnet her er født 6.august. Det vil sige, at der er gået 1½ måned fra fødslen til dåbshandlingen. Barnet herefter er født 29.august og døbt 17 p.T.= 12. oktober. FamilySearch har noteret datoen den 24. juli - hvor de har fået den fra kan jeg ikke sige for der blev kun ført 1 kirkebog på det tidspunkt. Først fra 1814 bliver det ved lov krævet at der føres 2 kirkeboger der fysisk aldrig må befinde sig samme sted. Dette selvfølgelig ad hensyn til brand. Det blev så desuden sådan at det er 2 forskellige personer der indførte oplysningerne.

Ingen andre kirkebogsoptegnelser nævner Niels’ fødselsdag.

 Niels er det 6.barn i Nicolai Sørensen og Zidzel Brixensdatters familien men kun 3 af disse er i live da Niels bliver født. Det er Søren på 13 år, Brixen på 4 år. og Ane på 1½ år. Zidzel er på det tidspunkt 39 år gammel.

Ifølge folketællingen i 1787 er Nicolaj Sørensen bonde og huusmand i Korning, hvilket kunne tyde på at han selv ejer sin bolig. Men da Brixen bliver født og døbt i 1790 sker det i Løsning. Det samme ses i oplysningerne for Ane fødsel. Familien må være flyttet til Løsning, hvis ikke de har valgt at benytte sig af Løsning sogn i stedet for Korning, eller at sognegrænserne er blevet flyttet. 

I november 1795 da Niels er 1½ år gammel dør hans far kun 43 år gammel. Moderen er gravid, 5 måneder henne, og står så pludselig som enke med en søn på 14 og 3 små børn på 5, 3, og 1 år gamle.

Det har ikke været en nem situation, og den eneste løsning for Zidsel må have været hurtigt at gifte sig igen. Det gør hun så, den 2. maj 1796, dagen efter hun har fået sin nyfødte datter døbt Maren.

Om Zidzel Marie flytter med sin børneflok til sin nye mand Niels Christensen eller han flytter ind hos hende ved jeg ikke, men Niels er ungkarl, på alder med Zidzel og fra Løsning.

Hvorom alting er så må lille Niels og hans søskende lære en anden husherre at kende og indordne sig under, samtidig med at Niels bliver storebror. 

Uanset om familien er flyttet eller ej, så bliver tilværelsen i den nye familie kort, for allerede i november - et ½ år efter brylluppet - afgår den nye fader og husbond ved døden- og Zidzel er igen blevet enke.

Jeg kan tænke mig, at hun ikke har haft det store overskud til sit moderskab med 4 små børn og savnet af 2 mistede ægtefæller indenfor et år. Hendes situation må have været forfærdelig. 

Næste gang jeg finder Niels Nicolaisen og hans familie er i Korning ved folketællingen 1801. Her bor de hos morbroderen, husbonden og gårdmanden, Rasmus Brixen og hans hustru Ane, der var Niels gudmoder. Sammen med dem bor også mormor Maren Johansdatter. Niels’ ældste broder Søren er tjenestefolk hos en præst i Hatting, og lillesøsteren Maren er ikke en del af optegningen. Enten er hun død eller adopteret bort.

Men den 6 årige Niels lever her med fætrene Niels og Brixen på henholdsvis 9 og 3 år og selvfølgelig sine egne 2 søskende Brixen og Ane på 10 og 8 år. 

Niels bliver konfirmeret som 15 årig i Løsning kirke i 1810. Herefter kommer han sandsynligvis ud at tjene, og på et tidspunkt havner han i Vejle. Han er dermed den første i min lige anegren, der flytter til byen, og dermed ikke ernærer sig ved landbrug. 

Det er her han bliver gift en januar dag i 1824. Den 3.januar i Vejle kirke bliver ungkarlen Niels Nicolaisen fra Løsningen ”går i Engene???? 27 år gammel”, viet til pigen Karen Kathrine Jeppesdatter af Veile 21 år gammel. Deres forlovere er Berthelsen og kommis Benedice Mikkelsen, begge fra Veile.

Det må have været venner eller arbejdskollegaer for deres navne indikerer ikke et tilhør med brudeparret.

De to unge må have haft travlt med at blive gift, for allerede 27 dage senere kommer sønnen Jeppe til verden. Han er hjemmedøbt den 11.februar og fremstillet i kirke den 9. maj. Jeppe bærer morfars navn. Niels stillingsbetegnelse er dagleier. Ingen af Jeppes faddere er i familie med Niels. Det er Else Pedersdatter, Agath Friis, Frans Stempts datter Mariane, Hans Nielsen, Christian Henrick Søren? husmand? Peter Frank smed, Bartram? Alle fra Veile.

Som 16 årig rejser Jeppe i 1840 til Gellerup. 

Det næste barn er en pige og min ane. Hun kommer til verden den 19.januar 1826, 2 år efter sin bror Jeppe. Den 21.januar bliver hun hjemmedøbt og får navnet Cecilie Marie. Hun bliver fremstillet i Veile Kirke den 17. juni som datter af dagleier Niels Nicolaisen og hustrue Karen Cathrine Jeppesdatter. Heller ikke Cecilies faddere er umiddelbart i slægt med Niels. Derimod er der sandsynligvis en moster Karen Sophie Jeppesdatter og en morbror, Jens Jeppesen Gudmoderen er Mette S?? datter, faddere er Niels Sørensen, Lorants Mathiasen alle af Veile.

Se Cecilies Maries egen biografi.

(147 år senere i 1973 bliver min datter kaldt Cecilie- et navn jeg altid har holdt utrolig meget, uden at vide at jeg havde en 2 x tipoldemor med navnet.) 

2½ år er Jeppe og Cecilie de eneste børn i familien, inden endnu en søster arriverer den 25.juni 1828. Det er Christiane Wilhelmine Nielsdatter der hjemmedøbes den 26.juni og fremstilles i Vejle kirke den 6. september. I anmærkningerne står at hun er født før forventet bekjendtgjorelse og derfor hjemmedøbt. Niels Nicolaisen er daglejer. Christiane er det første barn der i dåbspapirerne er benævnt med efternavnet Nielsen, ud for Jeppe står Nicolaisen, og der er ingen efternavn på Cecilie, men ved hendes konfirmation og begge hendes bryllupper, har hun efternavnet Nicolaisen eller Nicolaisdatter.

Christianes gudmoder var Bødker Jokum Ernsts kone Charlotte, maler Beuthins Datter Ane Kierstine Heinrich, Bendix Mikkelsen Bjerregaard, banearbejder Hans Johansen, Møllersvend Christian Nielsen alle i Vejle. 

Endnu en datter ser dagens lys i familien. Det er Caroline Nielsen der bliver født den 3. december 1830. Som sin storesøster bliver hun også hjemmedøbt som præsten skriver for svagligheds skyld blev barnet hjemmedøbt den 21.marts 1831 og fremstillet i Kirken den 26.juni. Niels’ stillingsbetegnelse er som tidligere daglejer. Carolines gudmoder er Marianne Olsensdatter, Kietine Kreutel, male Jacob Peder Hermann, daglejer Peder Poulsen, smedesvend Johan Christian Fischer.

Selvom begge de to døtre åbenbart har været svagelige i deres første levetid, finder jeg dem i begge i folketællingerne 1834 og 1840. 

Det er derimod ikke tilfældet med den næste lille pige. Hun er til gengæld ikke hjemmedøbt, men døbt i Vejle kirke den 10. november 1833, godt 3 måneder efter sin fødsel den 7. august. Datteren får navnet Jensine Christine Nielsen, og hendes forældre er daglejer Niels Nicolaisen og Karen Cathrine (Bÿres) et tilnavn både Karen og hendes fader indimellem er betegnet ved. Det er bemærkelsesværdigt at det står ved denne fødsel og endda i parentes; ved de andre børns dåb har moderens navn været angivet som Karen Cathrine Jeppesdatter.

Jensines vidner ved dåben er Jens Knudsens datter Ane, Daglejer Niels Andersens datter Johanne,? Jacob Bjerregaard Bendixen,? Niels Jørgensen, og Møllersvend Søren Jørgensen alle af Veile.

Jensine dør kun 2år og 5 måneder gammel den 10.januar 1836 og hun bliver begravet den 14. januar fra Sct. Nicolajs kirke for statens regning. Den betaler ligeledes for Jorden( gravstedet?) 

Efter 4 piger bliver det så en dreng, der ser dagens lys den 26. juni 1835. Det er sønnen Martin Nielsen. Han er tilsyneladende frisk for han døbes direkte uden en forudgående hjemmedåb, den 4. oktober i kirken som søn af daglejer Niels Nicolaisen og hustru Karen Cathrine Jeppesdatter. Gudmor var tjenestepigen Mette Cathrine Madsensdatter og Magdalene Henriesensdatter fra Hover Grinsted, vagt Christian Riisager og daglejer Ole Eskilsens fra Vejle.

Martin bliver som sine 2 yngre brødre sat i pleje efter moderens død i januar 1849. Jeg ser at familien må have haft et meget fattigt liv, dels med udgangspunkt i at Niels er daglejer, men først og fremmest fordi jeg finder familien i fattigvæsnets hus, som almissenyder i 1845.

Inden februar 1850 er Martin kommet i pleje hos Stephan Jacobsen og hans familie. Det ses af folketællingen, at de bor i Hover, Leerbækgaard og at Stephan er gårdmand. Hustanden består foruden af Stephan og hans hustru Ane Marie, af deres 2 børn, Christian på 19 år og Jacobine på 16 år. Martin er den yngste på 15 år.

Da Martin bliver konfirmeret søndagen efter påske i 1850 sker det fra Jellinge kirke, og der står at han bor hos Stephan Jacobsen på Leerbæk mark. Men det fremgår at han er søn af Gaard. Niels Nicolaisen og hustru Karen Cathrine Jeppesdatter i Veile. Hans kundskaber er nogenlunde og opførelsen kan jeg ikke læse. 

Parrets næstsidste barn er sønnen Jens Christian. Han bliver født den 24.september 1838 og døbes i kirken 2.juledag den 26. december. Også han bærer navnet Nielsen. Forældre navnene er ikke uventet de samme som før. Gudmoder er tjenestepigen Elisabeth Frederiksen og Caroline Ørum. Fadder er slagtersvend Christian Friis, ? A. Pedersen, Bagersvend H.? alle i Veile.

Jens Christian kommer efter moderens død til Jelling, Skovbølling by i pleje hos et meget gammelt ægtepar. Han er ved folketællingen 1850 11 år gammel og plejesøn hos husmand og daglejer Christen Pedersen på 78 år og han kone Johanne Marie Pedersdatter på 71 år. Der er kun de 3 i husstanden så det må have været lidt af en omvæltning for den lille Jens, med udskiftning af bylivet i Vejle og 5 søskende omkring sig.

Det bliver da heller ikke et længere ophold, for af Jens Christians konfirmations oplysninger ser vi at han i foråret 1853 er blevet konfirmeret i Jellinge Kirke, og at han er bosiddende hos Christen Boisen i Grauballe. Far Niels er daglejer og er noteret sammen med mor Karen Cathrine fra Vejle. Hans kundskaber er ringe, kun et tg. bliver det til, medens opførslen er til mg. 

Sønnen Andreas bliver det sidste barn Karen Cathrine føder. Hun er 38 år og har haft 8 graviditeter og fødsler på 17 år.

Andreas bliver født 16. august 1841 og døbt i Vejle kirke 28.november. Gudmoderen er Kierstine Christiansen og Dorthea Polsen?. Fadderne er Kobber?svend Riis, daglejer Christen Pedersen og do Peder? Alle fra Vejle.

Også Andreas kommer som sine brødre til Jelling sogn, på Jelling hede. Hans plejefamilie ”lever så at sige af plejebørn”. Nogle gange kan man undre sig – og nemt har det bestemt ikke været for børnene, selvom tiden var en anden for 150 år siden.

Familien består ved folketællingen i 1850 af den 68 årige Fæster, jordbruger og daglejer Jacob Jensen, hans hustru den 45 årige Ane Marie Rasmusdatter, deres 24 årige søn Rasmus der dog er i krigstjeneste (1848-1850) plejebørnene Jensine Marie Rasmussen på 2 år, Karen Marie Jørgensen på 14 år og endelig Andreas på 10 år.

Karen og Andreas har sikkert måtte tage sin tørn i det lille hjem, hun som pige inde- han som dreng ude.

Jeg finder ikke Andreas konfirmeret i Jelling, og heller ikke i folketællinger senere. Måske har han forladt amtet. 

Niels Nicolaisen er, som jeg har belyst gennem kirkebogsoptegnelser, daglejer gennem hele sit voksne liv. Da det har været i byen Vejle i en periode hvor bl.a. jernbanen er blevet etableret og en form for industrialisering påbegyndt, tænker jeg, at det er der han har haft sit udkomne. Det kunne også tænkes at det har været i forbindelse med aktiviteter på havnen, der har været hans arbejdsplads.

Men småt må det have været, da der ved folketællingen i 1845 er noteret at de bor i fattehuset og at Niels er almisselem.

Da Karen, hans hustru, dør den 7.januar 1849 i en alder af kun 47 år står Niels alene med 3 mindreårige drenge på henholdsvis 14,11 og 8 år. Døtrene må formodes at være ude at tjene og altså ikke i stand til at tage sig af de mindre brødre.

Men oveni tabet af Karen, så også at måtte sige farvel til sine sønner, må have været ufattelig hårdt.

I folketællingen 1850 finder jeg Niels på adresses Nørregade 24,2 sal, hvor han bor hos eller sammen med Svend Sørensen på 25 år der er Snedkersvend og bor hos faderen. Desuden Svends hustru Johanne Pedersen på 28 år og deres søn Søren Carl Sørensen på 3 år. Niels er opført som Enke 56 år og daglejer.

Nørregade er en gade Niels tilsyneladende har boet på det meste af tiden i Vejle. Han er i folketællingen for 1834 og 1840 noteret for at have boet i Nørregade nr. 7 i sidehuset. I 1840 er 31 personer opført som boende på adressen, heraf 16 børn. I Folketællingen for 1845 bor familien som skrevet i fattigvæsnets hus Ved den gamle havn nr. 197, på 4 sal, og her er kun Niels’ hustand opført.

Den ældste søn Jeppe og datteren Cecilie Marie bor ikke hjemme på daværende tidspunkt. 

Det sidste jeg har kunnet finde på Niels Nicolaisen er hans død og begravelse. Den 18.juli 1861 afgår daglejer Niels Nicolaisen i Vejle, født i Løsning ved døden i en alder af 67 år og han begraves den 22.juli, med ledsagelse af kirkens klokker.                                          

                                                                                                                                                                                                                      H 222-2

SLÆGTSFORSKNING

Oplysninger fra kirkebøger vedr. fødsel/dåb – konfirmation – vielse – død 

NAVN:  Fødte Drenge/Piger: Karen Cathrine Jeppesdatter

Kirkebog Sogn: Ao Vejle 1803 opslag 255

 Konfirmerede:Kirkebog Sogn: Ao Vejle Sankt. Nicolais sogn 1818 opslag 117

 Vielse:Kirkebog Sogn: Ao Vejle Sankt. Nicolais sogn opslag 141 1824

 Døde: Kirkebog Sogn: Ao Vejle Sankt. Nicolais sogn 1849 opslag 279

 Børn med Niels Nicolaisen

Karen Cathrine Jeppesdatter

f.jan.1803 d. jan. 1849 

Min 2 x tip oldemor Karen Cathrine Jeppesdatter er ikke en kvinde, der synes at have haft et nemt og lykkeligt liv. Jeg kan selvfølgelig ikke vide det, men med de oplysninger jeg har, danner der sig et billede af en person der har levet i fattigdom.

Karen kommer til verden som barn nr.3 i daglejerfamilien i Vejle. Karens 2 ældre brødre var tvillinger, men den en af dem var afgået ved døden kun 14 uger gammel. Jens den overlevende er 2½ år gammel, da Karen døbes den 30.januar 1803 i Vejle Kirke. Hendes gudmoder var Kierstine Stephansdatter, som er hendes moster, fadderne er Iver(?) Mortensen, Lars Nielsen og morbror Christian Stephansen. 

Karen er opkaldt efter sin mor og afdøde mormor, der begge bar navnet Karen.

Karen Cathrine bliver storesøster til 1 bror og 2 søstre inden for de næste 8 år; Stephan, Karen Sophie og Ingeborg Christina. Atypisk for tiden bliver det ikke til flere børn i familien og noget kunne tyde på at den ældste Jens er død i 1808. Se nærmere om det under Karens forældres biografi. 

Jeppe Laursen Bÿrre, Karens far var daglejer, og havde været gift tidligere, men Karen har ingen ½ søskende, da faderens første kone var noget ældre en ham.

Han var omkring 45 år da Karen bliver født.

I 1816 dør Jeppe og efterlader hustru og 4 eller 5 mindreårige børn. Karen er 13 år og måske den ældste.

Familien har været meget fattige, idet Jeppe bliver begravet på fattigvæsnets bekostning, og jeg kan forestille mig, at de efterladene er kommet under fattigvæsnets regi, hvis ikke familien var det i forvejen.

 Karen Cathrine bliver konfirmeret som 15 årig i 1818 i Sct. Nicolais sogn. Her får vi at vide at hun er blevet vaccineret 1805 og at hendes forældre er Jeppe Laursen Byres og Karen Stephansdatter. Vi får også at vide at hendes opførsel og kundskaber er gode.   

 Kun 6 år senere den 3.januar 1824 bliver Karen gift med Ungkarlen Niels Nicolaisen fra Løsning sogn. Han er 27 år gammel og Karen 21. Niels er som Karens far var daglejer. Parret bliver gift i Sct. Nicolaj sogn. Formodentlig i Sct. Nicolaj kirke. 

Om kirken fra Wikipedia: Sankt Nicolai Kirke er en centralt beliggende kirke i Vejle, og er formentlig bygget i midten af 1200-tallet. Det er den ældste bygning i Vejle, og er bygget i sengotisk stil. Gennem tiderne er den blevet ombygget og udvidet flere gange. I 1600- og 1700-tallet var Vejle en lille fattig by, og fattigdom, brand og krige satte sit præg på kirken, hvorfor dens inventar er beskedent i forhold til andre bykirker. Kirken blev udvidet med korsarmene efter reformationen og koret er fra ca. 1856. 

Parret har haft vældig travlt med at blive gift, for kun 28 dage senere, kommer Karen og Niels’ første søn Jeppe til verden. Han bliver hjemmedøbt pga. svagelighed, men klarer sig helt og bliver voksen. 

Derefter er der et nyt barn i familien ca. hver andet år, i 1826 ser min ane, Cecilie Marie, dagens lys. Også hun hjemmesøbes pga. af svagelighed, og i lighed med sin broder klarer også hun sig; i 1828 er det datteren Christiane Wilhelmine familien bliver forøget med, i dec.1830 er det datteren Caroline, og 2½ år senere i 1833 endnu en datter Jensine Christiane; herefter følger 3 sønner, med 3 års mellemrum. I 1835 er det Martin, i 1838 er det Jens Christian og endelig i 1841 Andreas. 

Karen er nu 38 år, og har haft 8 graviditeter og fødsler på 17 år. 

Jeg finder alle de børn familien får i folketællingerne, hvilket er ret usædvanligt i en fattig familie. Ofte ser man en stor spædbarnedødelighed, 3 af børnene er hjemmedøbte på grund for tidlig fødsel eller svagelighed men overlever barndommen og bliver voksne og forældre selv.. 

I folketællingen i 1834 består familien på Nørregade 7 i Vejle af far, mor og 5 børn. I ft.1840 bor de stadigvæk i Nørregade nr. 7, og er nu en familie med 6 børn, her mangler den 7årige Jensine ganske vist, og hun er heller ikke med i 1845, hvor familien er bosiddende i Fattigvæsnets hus Ved den gamle havn nr. 197 lejlighed 4. Niels er betegnet som almisselem og daglejer. Se mine kommentarer vedrørende Jensine under faderen Niels. 5 af børnene bor hjemme, det er Christiane på 16, Caroline på 14, Martin på 10,Christian på 7 og Andreas på 4. Cecilie og Jeppe er flyttet hjemmefra på det tidspunkt. 

Karen Cathrine er kun 46 år gammel, da hun afgår ved døden den 4. januar 1849. Hun bliver begravet den 12. januar fra Sct. Nicolaj sogn. Under hendes død-og begravelses notat i hendes kirkebogen er skrevet Karen Cathrine Jeppesen (Bÿres), Fattiglem Niels Nicolaisens hustru i Vejle, hun var født her i Byen, hendes afdøde fader Jeppe Bÿre var daglejer. Kirke klokken Brugtes, for jord betales intet. Det med kursiv er jeg ikke helt sikker på er korrekt, men det er mit bedste bud. 

Hendes 3 yngste drenge bliver efter hendes død sat i pleje uden for Vejle by. Martin til Hover og han konfirmeres i Jellinge, Jens først til Skovbølling, senere til Grauballe; også han konfirmeres i Jellinge kirke, Andreas finder vi også i ft.1850 i Jellinge, men her er han ikke konfirmeret og jeg finder ham ikke siden.

 Lidt positivt er der dog, for det ser ud til at Niels, Karens ægtefælde, komme ud af fattigvæsnets ”omsorg”. Men han forbliver enkemand.    

Slægtsforskning                                                                               H  222-11 

Navn Nicolaj Sørensen

Fødsel Kilde:AO: Vejle amt Ølsted sogn opslag 68

f.i Botterup. 

Konfirmation Kilde:AO amt sogn opslag  der er ingen konfirmation på denne tid

 Vielse Kilde:AO: Vejle amt Korning/løsning sogn opslag 257 år 1780

• I kirkebogen er brudens navn forkert; der står Johanne Brixensdatter.

 Død Kilde:AO : Vejle amt Løsning sogn opslag 67 år 1795

 Børn med Zidsel Marie Brixendatter

Nicolaj Sørensen

f. 18.oktober 1750 – d. 10. november 1794 

Det var ikke meget jeg havde fundet på Nicolaj Sørensen, da jeg begyndte på at finde ud af hvem han var. Officielt finder jeg ham første ved sit bryllup i Løsning, Vejle amt.

Normalt finder man kun faderens navn på børnenes dåbsnotater, men i dette tilfælde- ved Nicolajs søn og min ane Niels Nicolajsen dåb- er opslaget så dårligt at faderens navn er blevet væk. Heldigvis har præsten lige i dette tilfælde af alle skrevet moderens navn ind. Derfor ved jeg formeldt kun at Niels har en mor med navnet Zidzel Marie, og en far med navnet Nicolaj. 

Vielsen mellem Niels’ forældre finder sted den 16.oktober 1780 hvor der i kirkebogen er noteret at Nicolai Sørensen und Johanne Brixendatter i Korning er blevet gift, samme dag som et andet par, enkemanden Jørgen Jensen und pigen Lisbet Jørgensen begge af Korning.

 Men der er et usikkerheds moment i oplysningen, for min ane Nicolaj Sørensen er ikke gift med en Johanne Brixendatter, men med Zidsel Marie Brixendatter fra Korning. Ved minutiøst at gennemgå kirkebogen i perioden ser jeg, at der ikke eksisterer en Johanne Brixendatter. Derfor antager jeg at præsten har taget fejl og har skrevet et forkert navn. Senere, ved et af parrets børn, er både Nicolaj og Zidsel Marie er indskrevet som forældrene.

I kilder jeg har fundet, bl.a. godt fra andre slægtsforskere og fra FamilySearch, har alle ”godtaget” at det er Zidsel Marie Brixendatter og Nicolaj Sørensen der er blevet viet den 16.oktober 1780. 

I og med at præsten ved vielsen kun at skrevet tilhørsstedet Korning ved Zidsel Marie, mener jeg at kunne udlede at Nicolaj ikke er fra sognet, især fordi præsten ved det andet par der blev gift samme dag, har skrevet at de begge er fra Korning.

Hvor Nicolaj så kommer fra har jeg fundet frem til via nogle oplysninger i forbindelse med et par af hans børns barnedåb.

Ved det 5. barn, Ane Catrines dåb er der en gudfader med navnet Jens Sørensen fra Bottrup og ved det 6. barn Niels’ dåb, igen en Jens Sørensen, denne gang fra Oense. 

Kutyme i ældre tid var at lade nærtstående familiemedlemmer være faddere og gudmødre til ens børn. Jeg tænkte at Jens Sørensen jo er søn af en Søren, ligesom Nicolaj. Måske var de 2 brødre.

Derfor kikkede jeg lidt på hvor Bottrup og Oense lå i forhold til Løsning- og Korning sogn, og så at der kun var ganske få kilometer imellem dem.

Det fik mig til at tænke på, om de eventuelle brødre Jens- og Nicolaj Sørensen var fra sognet Ølsted hvor de 2 småsteder Bottrup og Oense lå.

Jeg vidste fra Nicolajs død og fra Ft. 1787 ca. hvornår han måtte være født. Det var i perioden 1750-1752, og sandelig om ikke jeg fandt en far, Søren Rÿes der fik døbt sin søn Nicolaj i oktober 1750.

Derefter måtte jeg lede efter, om Søren Rÿes havde en søn med navnet Jens. Igen havde jeg held for en Jens, søn af Søren Rÿes, var blevet født i april 1754, og han havde næsten identiske faddere med Nicolaj. Hermed kan jeg konkluderer at de 2 drenge er brødre- og at det med meget stor sandsynlighed er min ane Nicolaj, der er født og opvokset i Ølsted sogn. Ved Jens’ dåb fremgår det at familien er bosiddende i Bottrup.

Så kom det store arbejde med at gennemgå kirkebogen for Ølsted. Dels for at finde flere søskende til Nicolaj og Jens- dels for måske at finde deres forældre fødte, gifte og døde.

Desværre var en af de første oplysninger med Søren Rÿes navn, at hans hustru blev begravet i slutningen af 1756 kun 30 år gammel. Hun efterlod sig dermed mindst den 4 årige Nicolaj og den 2 årige Jens, moderløse.

Jeg fandt ikke flere børn af Søren Rÿes, men i 1767 ser jeg at Søren Rÿs-smeds har en datter der bliver begravet. Hvor gammel hun er ses ikke, og om hun er ½ søster til Jens og Nicolaj ved jeg ikke.

Desuden ser jeg at Søren Rÿes var faddere til mindst 2 andre børn.

Men i forhold til Nicolaj kan jeg udlede, at han med sin far og broder har haft bopæl i Bottrup det meste af sin barndom. 

Jeg antager at Nicolaj er kommet som tjenestedreng til Korning og der har mødt Zidzel Marie og at han der senere har et fæste der, for det er her han og Zidzel Maries børn kommer til verden. 

Allerede i februar 1781 må Nicolaj Sørensen meddele præsten i Korning at han skal have en søn til dåb. Barnet får ikke uventet navnet Søren efter sin farfar den 5 post epistel = 4.februar. Hans faddere er Jørgen Difs kone Karen, ? Jens Smed, Hans? Jacobsen, og Hans Dis alle af Korning. Barnet blev baret af Simon ? kone.

Denne Søren finder jeg kun i folketællingen 1801 hvor han er 20 år og ugift tjenestefolk i Hatting sogn hos Sognepræsten Hans Rosendahl. 

Det næste barn, en datter, ser dagens lys i juni 1783 godt 2 år efter sin storebror. Hun døbes Ane den 2.post trinitatis = 29. juni. Hendes gudmor er Brixen Hansens kone, altså mormor. Fadderne er Simon ? kone, Sven Christensen, Michel Hald og Niels Smed alle af Korning. Niels Smed kunne være en morbror til Zidsel Marie.

Den lille Ane lever desværre kun i 1½ år idet hun dør i marts 1785 og begraves (den 25. marts)* på Korning Kirkegård.

*D.v.s der er lidt usikkerhed om datoen for begravelsen. Af kirkebogen fremgår det at

Eodem die (samme dag)begraven Nicolay Sørensens barn Ane af Korning 1½ år gammel.

Men hvad er samme dag? Ved en forespørgelse på Dis kommer 2 bud.
Begravelsen nedenunder er dom Misericordia = 10. april 1785, hvorfor Anes begravelse ikke også kan være 10. april som FS FamilySearch opgiver. 

Eodem die (samme dag) begraven Nicolay Sørensens barn Ane af Korning 1½ år gammel.
Den er jeg lidt usikker på:
Så vidt jeg kan se står der ovenover: Die 2da Pass?(Pasch?) Xsti
Hvis det er "Die Passio Christi" er det langfredag. Hvis det er "Die 2da(secunda) Pascha" må det være 2. påskedag, men så ved jeg ikke hvorfor der så står Christi efter Pascha.
Men jeg tror, at det er en af de to dage.  Langfredag 1785 er den 9.april – 12. april. 

Godt et år efter den lille Ane er død arriverer sønnen, der får det i Zidsel Maries familie skæbnesvanger navn, Hans.

Han bliver født i juli 1786 og døbes 7 post trinitatis = 30.juli. som søn af fæster Nicolaj Sørensen. Han bæres af Mette Haldsdatter. Jens ? kone gik med. Faddere Søren Smed, Rasmus Brixen, Jens Hald alle af Korning.

Skæbnen rammer også hårdt dette barn, for Hans dør, først i det nye år 1787 1½ år gammel og bliver begravet den 7.januar.

Med drengens død, er der i 3 generationer ikke vokset en Hans op, der er nået ud over spædbarnet stadiet. 

I februar 1787 bliver den første landsdækkende folketælling lavet, og her finder jeg Nicolaj Sørensen som bonde og huusmand i Løsning sogn. Han er 36 år og hustruen Zidsel Marie Brixendatter er 30. Under begge står at det er deres 1. ægteskab. Der er kun 1.barn i familien, den 7. årige søn Søren. Familien er tilsyneladende flyttet fra Korning sogn, hvor de er angivet at bo ved den lille Hans’ begravelse i november, til Løsning sogn. 

Zidsel Marie slægter ikke sin mor på med hensyn til fødselsrater. Moderen var i barselsseng hvert andet år, men der går lidt længere imellem det sker for Zidsel Marie. 3 år var der imellem de 2 afdøde børn, og 4 år skal der gå, fra Hans’ fødsel til der igen er spædbarn i familien.  

I juni 1790 bliver Brixen født. Den 4.juli bliver han opkaldt efter sin morfar, i Løsning Kirke. Han bæres til dåben af Jens Smeds kone.  Fadderne er:? Giedreds søn, Rasmus Møller, Hans Smed og Lars Rasmussen alle af Løsning.

Brixen er nævnt i folketællingen 1801 hvor han er 10 år gammel og bor sammen med sin moder, men han afgår ved døden i Korning den 26. november 1816, kun 26 år gammel. 

Ane Cathrine, der er 2½ år yngre end sin broder Brixen bliver født i 11.februar 1793, og ved hendes fødsel er det noteret at hun er datter af Nicolaj Sørensen og hustru Zidsel Marie Brixendatter af Løsning. Hun døbes langfredag og bæres af Rasmus Brixens kone i Korning (morbrors hustru), Faddere er Rasmus Jørgens kone, Andres Møller af Løsning, Johan Brixen af Korning (morbror) og Jens Sørensen af Bottrup.(farbror)

Det er i dette notat -og i skiftet efter Nicolajs død, se senere, kan jeg få bekræftet at Nicolaj og Zidsel Marie er ægtepar.

Ane Cathrine er som sin bror Brixen nævnt i Folketællingen 1801 men ellers finder jeg hende ikke senere. 

Nicolaj Sørensens sidste barn bliver min ane Niels.

Ved hans fødsel bryder Zidsel Marie sin lange golde periode for der er ikke engang 1½ års forskel mellem Ane og Niels.

Opslaget i Kirkebogen der dokumenterer Niels fødsel er meget dårligt, idet der mangler et stort hjørne af opslaget. Men heldigvis kan man lige se at der står Hustru Zidsel Brixensdatter barn Niels af Løsning. Men dato og faderens navn er væk. Det er også de første faddere men det kunne se ud til at Rasmus Brixens kone i Korning har båret ham. Fadderne: Rasmus ? barn af Løsning, Johan Brixen af Korning, Jens Sørensen af Oense, Anders Møller af Løsning. Brixen er morbrødre, Jens Sørensen er farbror.

Desværre når far og søn ikke at lære hinanden rigtig at kende, for da Niels er 1½ år gammel dør Nicolaj. Det sker den 10. november 1795 og han begraves i Løsning den 24 post Trinitatis = 15. november. Det fremgår at han kun blev 43 år gammel. 

Zidsel Marie Brixendatter bliver enke med 4 mindreårige børn. Søren der er 14, Brixen på 5, Ane Cathrine på 3 og den lille Niels på 1½ år. 

Af skifteprotokollen fra Merringgård og Ussinggård gods står under nr. 3515 at Nicolaj Sørensen i Løsning er skiftet lavet 5-12-1795. Enken er Zidsel Marie Brixdatter, og at lavsværgen er hendes broder Rasmus Brixen i Korning. Af børn er drengene nævnt nemlig Søren på 14, Brixen på 5 og Niels på 1 år. Formynder er Iver Knudsen i Løsning.

Datteren Ane Cathrine nævnes ikke fordi hun er en lille pige. 

Endnu et skifte viser at jeg har fat i det rette ægtepar. Det er fra Brixen Hansen i Korning 5-5-1788. Enken er Maren Johansdatter. Børn, Johan 30,(der bliver lavsværge til Zidsel ved Nicolajs død) Rasmus 24, Michel 10, Anne, enke efter en mand i Holsten, Zidsel g. m. Nicolaj Sørensen, Løsning, Kirsten 27, Ingeborg 15, Maren 14. FM: Jacob Hansen, Nørre Aldum, Rasmus Juel, Bjerre. 

Det bekræftes endeligt og utvetydigt at Nicolaj og Zidsel Marie er par, selvom Zidsel Marie blev kaldt Johanne ved sit bryllup.

Slægtsforskning                                                                               H  222-12 

Navn Zidzel Marie Brixensdatter 

Fødsel Kilde:AO: Vejle amt sogn Løsning- Korning Vejle opslag 136

 Konfirmation Kilde:

AO amt sogn opslag Løsning- Korning Vejle Amt ( ingen konfirmation på det tidspunkt.

 Vielse Kilde:AO; vejle amt sogn Løsning- Korning opslag 257

*Zidzel Marie Brixensdatter se under biografien 

Død Kilde:AO Vejle amt Korning sogn opslag 86

 Børn med: Nicolaj Sørensen.

Zidzel Marie Brixendatter

f. sep. 1755 d. den 2.marts 1830

Zidzel Marie, som præsten i Korning har stavet hendes navn ved dåben den 21.september, er datter af Brixen Hansen fra Bottrup i Ølsted sogn, og Maren Johansdatter fra Korning. Hum bliver opkaldt efter sin farmor og hun er det 3.barn i familien.

Der er broderen Hans der blev født 3½ år tidligere, men som afgik ved døden bare 3 uger gammel.- og søsteren Anne på 1½ år.

Zidzel Marie får lov til at være lillesøster i lidt mere end 4 år før hun bliver storesøster til en bror Johan, og i løbet af de næste 19 år endnu til 8 søskendende- 4 brødre og 4 søstre. Den ene broder Hans (den 2.) dør, som sin navnebroder, indenfor sit første leveår. 

Zidzel Marie kommer ikke længe til at være sammen med de 2 yngste Maren og Mikkel for 2 år efter Mikkels fødsel bliver hun selv gift med Nicolaj Sørensen. Hun er på daværende tidspunkt 25 år gammel.

Vielsen foregår i Korning Kirke den 8. oktober 1780, og samme dag vies et andet par enken Jørgen Jensen und pigen Lisbet Jørgensen begge fra Korning. Jeg tror det har været en tysk præst måske en vikar for dels skriver han und i Det kan ikke passe for der findes INGEN Johanne Brixendatter i Korning på det tidspunkt. Derfor tænker jeg at han ikke er særlig kendt med sine sognebørn. Endelig er skriften i kirkebogen for de 2 pars vielse anderledes end de efterfølgendes.

Zidzel Maries liv med Nicolaj Sørensen ser ikke ud til at blive et specielt godt og langt samliv.

Det er ikke fordi jeg tror, at livet på landet på den tid har været en dans på roser; det har været hårdt, slidsomt og nøjsomt. Men det ser ud til at skæbnen har ramt Zidzel Marie hårdt.

Zidzel Maries første barn Søren opkaldes efter sin farfar og han bliver født 3 måneder efter brylluppet. Nu går jeg ud fra at Zidzel Marie ikke er ukendt med at pleje et spædbarn, hendes egen broder er jo kun 2½ år gammel.

Mellem Søren og det næste barn går der 2½. Det er datteren der får navnet Ane opkaldt efter Zidzel Maries store søster og mormor. Det er den lille piges mormor, der er en af fadderne. Desværre dør Ane knap 2. år gammel.

Søren er derfor enebarn igen og er blevet 5½ år før han bliver storebror til drengen Hans. Hans er opkaldt efter sin farfar og måske efter 2 af Zidzel Maries brødre, der begge døde som ganske små. Men i Zidzel familie er det ikke en god ide at kalde et barn for Hans, for det skal vise sig, at også denne lille dreng bliver besejret af skæbnen, idet han dør ½ år gammel.

Indtil lille Hans’ fødsel, og død i januar 1787 boede familien i Korning. Men ved folketællingen, en måned senere, i februar 1787 er familien bosiddende i Løsning, som bønder. Her ser vi at Søren på 7 år er Nicolaj og Zidzel eneste barn.

Først i juli 1790 da Søren er 10 år gammel bliver familien til 4 personer igen. Sønnen Brixen der bliver opkaldt efter morfar ser dagens lys, og jeg kan forestille mig at Zidzel Marie og Nicolaj har været urolige for om denne søn klarede sit første år. Det gjorde han, selvom han kun blev 26 år gammel.

Der har været lang tid mellem Zidzel Maries barsler, men nu bliver det anderledes. 2 år efter Brixen kommer igen en lille Ane med tilnavnet Cathrine til; og kun knap 1½ år efter bringes min ane Niels til verden en sommer dag i juli 1794.

Endelig har familien "held" med at få en lille børneflok. Søren den ældste er blevet 14 og mellem de 3.yngste er der kun 4 år.

Men det bliver livet for Zidzel Marie ikke lettere af, for allerede da Niels er knap 1½ år gammel, dør Nicolaj den 10.november 1795, kun 43 år gammel, og hun bliver enke med 3 små børn og tilmed gravid i 5. måned.

Muligheden for at klare sig, er igen at gifte sig og det gør Zidsel Marie så igen allerede efter ½ år den 2.maj 1796.

Brudgommen er ungkarl Niels Christiansen; han er ca. 40 år gammel og altså jævnaldrende med Zidzel Marie. Dette ægteskab bliver meget kort, for Niels dør den 12.decemberr 1796 og begraves den 17.december blot ½ år efter brylluppet, og Zidsel Marie bliver igen enke. Selvom ægteskabet blev kort, nåede Zidzel Marie dog at blive mor til en datter Maren den 28. marts 1796, endnu før hun giftede sig med Niels. Maren blev døbt 1. maj, dagen før brylluppet og Niels Christensen står som barnets fader. Jeg kan tvivle på om dette barn, er barn af Niels, for så skulle Zidsel Marie have været Nicolaj utro, idet hun må være blevet frugtsommelig omkring juni- juli 1795- så måske er det Nicolajs barn, som Niels påtager sig fadderskabet for, og måske netop fordi hun var gravid ved Nicolajs død, har Niels taget sig af den lille familie.

Maren bliver som skrevet døbt i Løsning kirke den 1. maj og hendes gudmoder er mandens søster Ane Cathrine af Thorup, og fadderne er Jens Madsens kone af Remmerlund, Andreas Møller af Løsning, Rasmus Brixen af Korning og Jens af Remmerlund.

Hvad der sker med denne Maren ved jeg ikke, for hun figurerer ikke i nedenfor nævnte folketælling, så enten er hun død, eller sat i pleje hos andre.

Zidzel Marie gifter sig ikke igen- i hvert fald ikke før efter 1801; for der finder jeg hende som en 45 årig enke i folketællingen, hvor hun bor hos sin broder Rasmus og hans hustru. Hun har sine 3 næstyngste børn hos sig på 10-8-og 6 år. Broderen Rasmus bor i Korning, hvor han er gårdmand og hans husstand tæller også deres moder Maren Johansdatter på 67 år. Både hun og Zidsel Marie er indsidder.

Søren, hendes ældste barn, er i 1801 20 år gamle tjenestefolk hos Hans Rosendahl sognepræsten i Hatting by, i Hatting sogn, en husstand der tæller 16 personer bl.a. præstens fader Peder. Hvor han drager hen har jeg ikke fundet og jeg finder ham heller ikke i den næste folketælling der først finder sted i 1834.

Brixen, sønnen fra 1790 dør i Korning i 1816, og så er der datteren Ane Cathrine, som jeg ikke har, kunne finde. Desværre ved jeg herefter ikke hvad der sker med Zidsel Marie - om hun gifter sig igen, eller hvor hun bor. Niels bliver konfirmeret i 1810 i Løsning, og gift i 1824 i Vejle. Det kunne indikere at Zidzel Marie bor i Løsning i 1810, hvor hun er ca. 54 år.

Det skal vise sig, at Zidzel bliver en rigtig gammel dame for hun dør først 2.marts 1830 og begraves den 7. marts fra Korning kirke, desværre som almisselem. Jeg kan af notatet fra kirkebogen ikke se oplysningen om stand og håndtering, kun at hun bor i Korning. 

Jeg har skifteuddrag fra Nicolajs død og det er som følger:

Merringgård & Ussinggård Gods: Skifteprotokol G377-2

lbnr. 3511-3568

3515. Nicolaj Sørensen i Løsning 5-12-1795, s. 9 a. E: Zidsel Marie Brixdatter. LV: Rasmus Brixen, Korning. B: Søren 14, Brixen 5, Niels 1. FM: Iver Knudsen, Løsning. Se lbnr. 3523.

Af dette fremgår at Rasmus Brixen er lavværge og det er da også hos ham Zidzel Marie bor i 1801 og sandsynligvis har boet siden Niels Christiansens død. Hvem formynderen Iver Knudsen er ved jeg ikke. Jeg finder ikke hans navn som faddere til nogle af parrets børn, så måske er han en øvrighedsperson, der pr. Automatik er formynder for sognets fadderløse børn-

Slægtsforskning                                                              H 222-21 

Navn: Jeppe Laursen

FødselKilde:

AO amt sogn opslag *ifølge hans alder ved død ,62 i 1816, ved FamilySearch er angivet født i Vejle i 1758, ved Ft.1801 f. i 1759, ved ft.1787,f,i 1757

 Konfirmation Kilde:AO amt sogn opslag

 VielseKilde:AO amt sogn opslag

 DødKilde:AO Vejle amt Vejle Nørvang sogn opslag 176 år 1816

 Børn med: Maren Nielsdatter Måske.

Måske er Niels søn af Karen for Jeppes 1. kone dør i 1998, 57 år gammel. Men han er ikke med i ft. 1801 og da han dør i 1808 er hans alder angivet som 10 år. 

Børn med: Karen Stephansen

Jeppe/Jep Larsen/Laursen/ Bÿre/Byrre

Ca.1758 d. maj 1816 

Kært barn har mange navne siger et ordsprog, og sådan ser det også ud med hensyn til min 3 x tipoldefar.

Hvilket navn han præcis bærer, ved jeg ikke, for i folketællinger og kirkebøger er hans navne så forskellige, at jeg faktisk er lidt usikker på om det er den samme person jeg har fat i.

Med udgangspunkt i det navn, der er skrevet ind i Vejle sogns kirkebog, ved Jeppes Laursen Bÿres død og begravelse den 21.maj 1816, anvender jeg ved beskrivelser af ham dette. Jeg vil notere når det er skrevet anderledes. 

Fra FamilySearch finder jeg et opslag med følgende: Jeppe daglejer Laursen Byres, født i Vejle sogn, Vejle amt i 1758 som søn af Laurs Jepsen. Jeg finder ikke en Jeppe søn af Laurs født hverken i 1756,57,58,59 i Vejle sogn.

Derfor ved jeg faktisk intet om, hvor han er født? hvem hans forældre er?  Eller hvor FamilySearch har deres oplysning fra. 

Men der kan ikke være tvivl om at navnet på faderen er et rigtig godt bud; og jeg har fundet en Laust Jepsen død i Vejle sogn i 1817. Hans alder er noteret som værende 88 år, men så står der også at han er daglejer hos sin søn Jeppe Lauersen der er smedesvend.. Det hænger ikke sammen, idet ”min Jeppe” er død i maj 1816 og han var daglejer. 

Jeg har undret mig over, og undersøgt tilnavnet Bÿre/Bÿres/Byres, men igen uden held. Noget kunne dog tyde på at der i Vejle er 2 personer med navnet Jeppe Laursen, og at den ene kaldes Byres. Heller ikke det kan jeg bekræfte, men være opmærksom på.

Ved at se hvem der bor i Vejle Købstad i ft.1787 finder jeg både en Laurs Jepsen på 46 år og en Jep Lauritsen på 30 år. Hvis alderen passer kan det ikke være far og søn, men da (far)Laurs dør i 1817 står han som 88 år, og skulle så være 58 år ved Ft. I 1787 og ikke som angivet 46, kunne det jo godt tænkes. I Ft. 1787 er der kun de 2 personer med sammenfaldende navn. 

På baggrund af ovenstående tvivl om Jeppes ophav, vil jeg nu fortsætte med at sammenfatte hvad jeg med stor sandsynlighed er overbevist om er ”min” ane. 

Jeg arbejder baglæns, hvilket vil sige at jeg i princippet først har ”barnet” og derefter forældrene, således også i dette tilfælde.

Barnet er Karen Cathrine Jep(pe)sdatter f. 1803 i Vejle. Hendes forældre er Karen Stephansdatter og Jep Laursen, fremgår det af hendes dåbsnotatet. 

Da Karen er født i 1803 søger jeg forældrenavnene i folketællingen tættest på, i 1801 og her finder jeg Jeppe Laursen 42 år huusbonde og daglejer. Han er gift med Karen Stephansdatter på 30 år og de har en søn Jens Jepsen på 1 år. Men jeg bliver også oplyst om at det er Jeppes andet ægteskab, og at familien bor på Torvegade 72 i Vejle Købstad.

Da jeg nu ved, at det er andet ægteskab leder jeg i hele Vejle amt efter Jeppe i folketællingen i 1787,den første landsdækkende af sin slags, og finder her en Jep Lauritsen 30 år huusbonde og daglejer gift med Maren Nielsdatter på 47 år, Hos parret bor desuden Laus Nielsen 5 husmoderens søn af 1. ægteskab. 

Hvis det er den samme Jeppe, må jeg kunne finde den første hustru død og ægteskabet med Karen efterfølgende. Karen ved jeg bor i Vejle fra omkring 1790, og derfor er det nærliggende at parret er gift i Vejle. Jeg finder et dødsnotatet på Jep Larsens kone, begravet den 7. september 1798 i en alder af 54(7) jeg kan ikke se om der står 4 eller 7. Men hvis der står 57 passer alderen med folketællingen. Derfor antager jeg at det er det er den rigtige Jeppe jeg har fat i. Desværre ses ikke et ægteskab eller trolovelse indgået med Karen Stephansdatter, hverken i Vejle, hvor de begge har boet omkring 1800 tallet, eller i de to sogne, Engum og Hornum, hvor Karen er vokset op. 

Men fra nu af er der ingen tvivl. Uanset hvordan Jeppes navn er skrevet, er han i kirkebøgerne knyttet sammen med Karen Stephansdatter og er betegnet som daglejer. 

Den 6.juni 1800 blev daglejer Jep Larsen og Karen Stephansdatter, deres tvillingesønner nemlig døbt. Den ene fik navnet Stephan efter morfar Stephan smed, og det er da også morfars kone og mors stedmoder, der er gudmoder Den anden søn blev kaldt Jens, og her var det smeden Espen Andersen Tandrups kone Anne Catrine Slot der var gudmor. Drengenes faddere var Else Ottesen, Ane Jensdatter, Peder Ottesen, Jørgen Wower? Frands Bernbaun, Christian Them, Jens Jensen og Jørgen Bÿrre. Bemærk navnet Bÿrre!

Desværre lever den ene lille dreng ikke længe, kun 14 uger gammel dør Stephan og Jep Lauesen søn begraves den 1. september i Vejle.

 Jeg finder i Kirkebogen i 1808 et dødsnotat, der har voldt mig lidt hovedbrud, og som jeg ikke har løst. Det er den 9.oktober, det fremgår at Jeppe Lauersens 10 årige søn Niels bliver begravet. Men jeg har ikke fundet denne Niels født i Vejle og hvis alderen skulle passer, må han være født omkring 1797-98. På det tidspunkt er Jeppe stadigvæk gift med sin første hustru, som på det tidspunkt er ca. 57 år gammel. Det kunne derfor være en søn af Karen, men det undre mig så at denne søn ikke fremtræder i folketællingen 1801. Måske kunne det være tvillingen Jens som præsten har givet et forkert navn, for jeg finder ikke Jens konfirmeret eller i senere Ft.

Knap 2½ år senere i januar 1803 ser min ane dagens lys. Det er som tidligere skrevet Karen Cathrine datter af daglejer Jep Laursen og Karen Stephansdatter. Hun døbes den 30.januar og hendes gudmoder var Sophie Tajsen. Fadderne var Kierstine Stephansdatter, der er moster til Karen, Thoer Mortensen, Lars Nielsen og Christian Stephensen, som kunne være en morbror til Karen.

Barnet opkaldes efter både mor og mormor. Karen bliver konfirmeret i Vejle i 1818 som datter af Jeppe Laursen Byres og Karen Stephansdatter. 

Igen går knap 2½ år så bliver familien forøget med endnu en søn. Den 5. maj 1805, døbes han Stephan efter sin afdøde broder og sin endnu levende morfar. Drengen forældre er angivet som Jeppe Laursen og Karen Sørensdatter! Den lille dreng blev båret af Pigen Maren Nielsdatter. Fadderne var Else Kirstein Jensdatter, Jørgen Mogensen, Hans Pedersen Hostrup og Søren Sørensen.

Det skal bemærkes at Karens efternavn er forkert, men jeg er ikke i tvivl om at det er en fejl fra præstens side. Navnet på barnet der opkaldes Stephan og ”fødselsraten”, og Jeppes Laursens navn stemmer.

Denne Stephan findes ikke i ft. 1834 og jeg finder ham heller ikke konfirmeret i Vejle. Men der findes en Stephan Jepsen død i Egtved i 1886 født i Vejle. Det kunne være Jeppes og Karens søn. 

I juni 1807 føder Karen en datter. Hun døbes den 7.juni og får navnet Karen Sophie Lene. Hendes gudmoder er pigen Joachime Sørensdatter og fadder er Johanne Christensdatter, Niels Jørgensen, Christen Thormæsen og Christopher Lindner. Karen Sophie bliver konfirmeret i Vejle foråret 1821 som datter af Jeppe Laursen Bÿrre og Karen Bÿrre. 

Nu går der 4 år og vi er i 1811, før det sidste barn af Jeppe Laursen Byrre og Karen Stephansdatter bliver født. Igen er det en datter og den 16.juni døbes hun Ingeborg Christine. Hendes gudmoder er Olive? Sørensdatter, fadderne er Mette Kirstine Olavsdatter, Hans Slot, Jeppe Rasmussen og Søren Sørensen. Ingeborg bliver konfirmeret i Vejle i 1825 som datter af Jeppe Lauersen Byrre og Karen Stephansdatter.

Hvis aldersangivelserne på folketællingerne er autentiske er Jeppe nu i 1811 en mand på 52 år og Karen er 40. Det skulle ikke forhindre dem i at få flere børn, men der er ingen notater i kirkebogen om en eventuel fødsel.

Derimod ser jeg en anmærkning i forbindelse med Jeppes død få år senere, at han er så ubemidlet at fattigvæsnet bekoster hans begravelse. Derfor tænker jeg, at det måske er et ganske udslidt ægtepar. Kunne det ligeledes tænkes at de blev forsørget af væsnet, når Jeppe ikke kunne få daglejer arbejde. 

Hvorom alting er, dør Jeppe Laursen Bÿre 21.maj 1816 og begraves den 26.maj, og det er anført at han er daglejer og 62 år gammel. Alderen er som altid ikke helt identisk med de andre aldersangivelser, men dog indenfor det sandsynlige. Ved ft. 1787 skulle Jeppe være født i 1757, ved ft i 1801 i 1759 og ved døden i 1754. 

Karen bliver enke med 5 eller 4 børn, Jens16 år, som måske er død, Karen på 13, Stephan på 11, Karen Sophie på 9 samt Ingeborg på 5 år.

Hvordan hun har klaret sig ved jeg ikke, men det ser ikke ud at hun gifter sig igen, idet anmærkningen ved hendes død er enke efter daglejer Jeppe Laursen.

Slægtsforskning                                                              H 222-22 

Navn: Karen Stephansdatter

Fødsel Kilde:AO Vejle amt Engum sogn opslag 21

 Konfirmation,Kilde:AO Vejle amt,

 Vielse,Kilde:AO amt sogn opslag

 Død,Kilde:AO Vejle amt, Vejle Nørvang sogn opslag 218 nr. 15 år 1829

 Børn med: Jeppe Laursen

Karen Stephansdatter

f.15.nov.1772-d.25.april 1829 

Vi er nu nået til det herrens år 1772, hvor min ane Karen kommer til verden i Bredal i Engum sogn.. Det fremgår af kirkebogens notat i forbindelse med hendes dåb, at hun har været så svag ved fødslen, at hun er blevet hjemmedøbt. Det er sket den 22.p Trinitatis som dette år er den 15.november. Ved sin dåbs Publication blev hun frembaaren af Torkild Laursøns Hustrue i Engum. Hendes faddere var: Mogens Pedersøn, Laurs Jenssøn, Søren Vogensøn og Niels Bentsøns Hustrue af Bred. Vi ser at der er flere gengangere af faddere fra Karens søskende. Det må være bekendte da ingen af personernes navne ”ligner” familienavnene Christensen/datter og Nielsen/datter. Måske er Torkild Laursøns hustru en moster eller faster til den lille Karen som i øvrigt er opkaldt efter sin mor. Karens moder har været med i kirken, hvilket var usædvanligt, men hun lod sig samme søndag introducere.

Den lille Karen er det 4 barn i familien. Hun har 2 ældre brødre og en søster. Der er 2 års forskel mellem hvert af dem. Og hun bliver ikke den sidste. 9 helsøskende, og 3 ½ søskende når Karen at blive storesøster til; selvom 4 af den dør få uger efter fødslen. Yderligere oplever hun at 3 af hendes søskende afgår ved døden i barndommen. En bror dør som 12 årig, da Karen er 8 år gammel, en bror er 10 år da han dør, og Karen er da 12 år, en lillesøster bliver kun 2 år, Karen er på det tidspunkt 7 år gammel, og herefter er det de 2 nyfødte børn der afgår ved døden.  

Det har ikke været så ualmindeligt på den tid med mange søskende og mange dødsfald, men det kan ikke have undgået at have påvirket Karen og familien.

Karens far var Smed i Engum indtil Karen er 6 år gammel. Karens mor er både født, opvokset og gift i Engum sogn, i Bredal. Så Karen er helt sikkert vokset op med bedsteforældre og anden familie tæt omkring sig.

Omkring 1777/78 flytter familien til Hornum sogn ikke langt fra Engum, omkring 8 km. Her kunne det se ud til at familien tilegner sig et husmandssted, hvorfra Smeden kunne kombinerer sit udkommende med jorddyrkning. I hvert fald fremgår det af folketællingen i 1787, at Stephan er Husbonde i Hornum.

Så i Hornum har Karen oplevet ”ungdomsår”. Jeg har desværre ikke kunne finde hende konfirmeret i der. Konfirmationen burde have fundet sted mellem 1786-1789, altså i det tidsrum, hvor familien med sikkerhed boede i Hornum. I 1787 ved folketællingen bor Karen med forældrene og 7 af sine søskende i sognet.

Imidlertid dør Karens mor, Karen Christensdatter, i barselsseng i forbindelse med sin 13. fødsel inden for 23 år, i en alder af kun 46 år. Hun bliver begravet sammen med det lille barn der døde ca. 3 uger gammel, den 18.januar 1789. Karens fader bliver således enkemand med 7 hjemmeboende børn mellem 23 og 3 år. Karen er på det tidspunkt 16½ år gammel og har helt sikkert måtte træde til mere end hun i forvejen har gjort.

I hvert fald kunne det se ud som om familien har klaret sig uden husmoder i flere år, hvilket var meget udsædvanligt dengang. Ofte ses det at ægtefællen indenfor ½ år igen er blevet gift. Det har jo nok udelukkende været et ”fornuftægteskab” for at få familien til at fungerer. Men i dette tilfælde har Stephan, Karens far, tilsyneladende ikke set sig nødt til at få en ny hustru. Jeg tror familien store døtre har taget ansvaret med omsorg og forplejning med far og søskende på sig. Først da de selv har stiftet familie har Stephan giftet sig igen dec.1794, altså næsten 6 år efter tabet af hans første kone.

Karens stedmoder er en ung kvinde fra Vejle, Christiane Rothaus. Hun er 20 år yngre end sin mand og ca.10 år ældre end Karen. Hun bliver i perioden fra 1797 til 1801 mor til 3 børn, hvoraf kun den yngste Martha overlever de første måneder.

Vielsen er ligesom de 3 børns fødsel foregået Vejle, så det kunne tyde på at Stephan med sin familie er flyttet fra Hornum, senest omkring 1794.

Det er også i Vejle by jeg næste gang møder Karen ved folketællingen i feb. 1801. Her fremgår det at hun, der er 29 år, er blevet gift med enkemanden Jeppe Lauersen på 42 år, og de har den 1.årige søn Jens.  Familien bor på Torvegade 72 og Jeppe er Daglejer. Desværre har jeg ikke fundet deres bryllup, men Jeppes 1. hustru, som var meget ældre end ham, dør i Vejle i 1798. Da Karen og Jeppes søn er ca.1 år ved folketællingen, må de 2 være blevet gift kort efter Jeppe er blevet enkemand. Jeg har søgt efter brylluppet både i Hornum, Engum og Vejle i perioden, men altså ikke fundet i de sogne.

Karen og Jeppe er blevet forældre til tvillingedrenge som bliver døbt 6.juni 1800. Den ene opkaldes efter morfar Stephan, og det er morfar Stephan Smeds kone der er hans gudmoder, den anden er Jens. Imidlertid dør Stephan i september kun 14 uger gammel. Den 30.januar 1803 døbes min ane Karen Cathrine, og i 1805 kommer endnu en søn til verden, også han opkaldes efter morfar.2 år senere i 1807 bliver Karen mor til endnu en datter Karen Sophie Lene.

Der gå nu 4 år inden endnu en datter ser dagens lys. Det er Ingeborg Christine der bliver født i 1811. Hun bliver familiens sidste barn.

Jeg finder i Kirkebogen i 1808 et dødsnotat, der har voldet mig lidt hovedbrud, og som jeg ikke har løst. Det er den 9.oktober det fremgår at Jeppe Lauersens 10 årige søn Niels bliver begravet. Men jeg har ikke fundet denne Niels født i Vejle og hvis alderen skulle passer, må han være født omkring 1797-98. På det tidspunkt er Jeppe stadigvæk gift med sin første hustru, som på det tidspunkt er ca. 57 år gammel. Det kunne derfor være en søn af Karen, men det undre mig så at denne søn ikke fremtræder i folketællingen 1801.

 I 1809 mister Karen sin far som dør i Vejle.

Karen bliver enke den 21.maj 1816. På det tidspunkt har hun 5 børn mellem 16 og 5 år. Det ser ud til, at familien har været meget dårlig stillet, for Jeppe bliver begravet på fattigvæsnets regning.

Karen gifte sig ikke igen, hvilket jeg bygger på at næste og sidste gang jeg møder hende i Kirkebøgerne er ved hendes død 25.april 1829. Her fremgår det, at hun er enke efter daglejer Jeppe Lauersen. Også Karen Stephansdatter (Bÿrge) begraves på fattigvæsnets regning. Det sker i Vejle den 30.april.

Slægtsforskning                                                                               H  222-111 

Navn Søren Rÿes

Fødsel Kilde:

AO: Vejle amt Ølsted sogn opslag

Konfirmation Kilde:

AO amt sogn opslag  der er ingen komfirmation på denne tid

Vielse Kilde:

AO: Vejle amt sogn opslag

Død Kilde:

AO : Vejle amt Løsning sogn opslag 67 år 1795

 Børn med

                                                                                                                                                                                                         NAVN:   H 222-121

Fødte Drenge/Piger: Brixen Hansen

Kirkebog Sogn: Vejle Amt, Bjerre sogn opslag 119

 Konfirmerede:Kirkebog Sogn:

 Vielse:Kirkebog Sogn:

 Døde: Kirkebog Sogn:AO Korning sogn Vejle amt opslag 233, år 1788

 Børn med Børn med Maren Johansdatter

Bygholm skifteprotokol
1761-1796
G 376-44

241 Brixen Hansen i Korning. 5.5.1788, side 642.
E: [Maren] Johansdatter. B: Johan 30, Anne, enke efter [Ditlev Andersen] i Holsten, Sidsel g.m. Nikolaj Sørensen i Løsning, Kirsten 27, Rasmus 24, Ingeborg 15, Maren 14, Mikkel 10. FM: Jacob Hansen i Nørre Aldum, Rasmus Juul i Bjerre. 

Brixen Hansen

f.april.1720-d.april 1788

Brixen Hansen er født i april 1720 i Bjerre sogn, Vejle amt, som søn af Hans Blixen og Zidzel Marie Jørgensen. Han er den 28.april blevet døbt og opkaldt efter sin farfar. Faddere eller vidner til dåben var Jørgen Michelsen, Oluf Jørgensen, Jens Brixen, Johan Nielsen, Maren Hansdatter. Gudmoder Anne Helena Hansdatter. Ved at se nærmere på disse personer og deres relation til Brixen og han familie, kunne man forestille sig at Oluf Jørgensen var en morbroder og Jens Brixen en farbroder.

Brixen vokser op i Bjerre som barn nr.3 ud af en søskendeflok på 8. Det vil sige, Blixen kommer aldrig til at kende sine 2 ældre søskende, broderen Knud, og søster Kirsten, der er døde før han bliver født. Da Brixen er 1½ år gammel arriverer hans lillesøster Kiersten og året efter kommer endnu en søster, Bodil. Efter de 2 søstre arriverer broderen Abel. Desværre død Abel kun 16 uger gammel. Den næste i søskendeflokken er Ann, og der er 5½ år imellem Brixen og hende. Lillebroderen Knud bliver familiens sidste barn, men også denne Knud afgår ved døden, blot 5 uger gammel.

Det betyder at Brixen er den ældste og eneste dreng blandt de 4 overlevende børn.

Jeg formoder, at Blixens fader er fæstebonde som hans farfar, men jeg har ikke fundet noget der kan bekræfte det, hvilket er tilfældet med farfar, Brixen Hansen, der er nævnt i et skifte.

Da der ikke er konfirmationer eller folketællinger da Brixen nåede voksenalderen har jeg ingen oplysninger om hvad han har lavet eller hvor han befinder sig. Men ved gennemgang af kirkebogen i Bjerre, ser jeg, at han i 1748, som 28 årig, er fadder til et barn af Rasmus Pedersen; Jens Brixens datter er gudmor og Brixen er nævnt som første fadder.

Mere interessant er det, at han igen i april 1751 er udvalgt til at være fadder. Denne gang kunne det tyde på, at jeg får nøglen til hans senere ægteskab med Maren Johansdatter. Det er ved Niels Johansen smeds barn, Jens’ barnedåb at Jens Blixens søn Mickel er gudfader sammen Brixen og med Præstens karl Søren Clausen, Søren Jacobsens Datter Karen, og så det spændende Smedens Søster Maren. Barnets gudmoder var Jomfrue Torning.                                                                                                            Maren og Niels er børn af Johan Nielsen Smed fra Korning.

Om Maren tjener i Bjerre eller om hun bare er på besøg i forbindelse med sin nevø Jens fødsel og dåbs fest, kan jeg ikke oplyse, men noget kunne tyde på, at hun opholder sig fast i Bjerre og ikke i Korning. Det tror jeg, for det har ikke været muligt at finde en trolovelse eller et bryllup mellem Brixen og Maren i Korning, hvor Maren har haft sin opvækst og hvor hun og Brixen senere bosætter sig. Desværre eksisterer der ikke vielsesoptegnelser i Bjerre sogn i den periode hvor de 2 må have indgået ægteskab. Men jeg tror parret er blevet gift i Bjerre sogn.

Uden med sikkerhed at kunne dokumentere det, ser det ud til at denne barnedåb har haft vidtrækkende konsekvenser for Brixen og Maren- for 10 måneder senere den 27.februar 1752 er rollerne bytte om. Nu er det Niels Johansen smed, der er gudfader til Brixen Hansens søn Hans (opkaldt efter farfar). Det er han sammen med Lars Morritzen, Jens Mortensens søn Rasmus og datter Kirsten, samt Margrethe Johansdatter. Barnet blev båret af ?? hustru. Niels og Margrethe Johans’s må være Marens 2 ældre søskende. Desværre ser jeg også, at Hans ikke overlever mere end 4 måneder idet der står skrevet i kirkebogen at Brixen Hansens 4 uger gamle søn begraves den 12 marts 1752.

Efter denne tragiske hændelse finder jeg ikke længere Brixen Hansen ”aktiv” i kirkebogen for Bjerre sogn. Det gør jeg så til gengæld i nabosognet Korning. Hvad der har bragt parret de ca. 10 km væk til Marens barndomssogn Korning, vides ikke, måske har Blixen overtaget et fæste, eller de er flyttet ind hos Marens forældre, smeden Johan Nielsen og hans hustru Anne Nielsdatter. Det bliver i Korning sogn at børneflokken vokser op, og hvor Brixen dør. 

Parrets første datter ser dagens lys i 1753. Hun døbes den 16. december i Korning kirke. Desværre skriver præsten ikke faddere eller gudmødre ind ved dåb. Alt hvad vi får at vide er: 16.december døbt i Korning kirke, Brixen Hansens datter af Korning kaldet Anna. Ærgerligt for det kunne have været en god anledning til at få bekræftet, at det var Blixen Hansen fra Bjerre og hvad han ernærede sig ved. Men jeg er nu ikke i tvivl om identiteten. Anna er sandsynligvis opkaldt efter mormor. Anna bliver gift 2 gange. Første gang med Ditlev Andersen og anden gang med Christen Rasmussen. Medens hun er enke, efter den første ægtemand, får hun i 1790 et barn med Rytteren Hans Jensen. Ved Ft. 1787 bor hun hjemme hos forældrene, med sine 2 børn. Hun er da 34 år og enke. Ægteskabet med Christen Rasmussen finder sted 24. nov. 1798 i Hansted, Voer, Skanderborg.

I september 1755 kommer min ane, en pige, til verden, og hun døbes i Korning kirke 21. september, hvor hun får navnene Zidzel Marie. Hun bliver dermed opkaldt efter sin farmor. Heller ikke denne gang får vi foræret andre oplysninger end at Brixen er fæster. Læs om hende i hendes egen biografi.

Der går nu over 4 år før det næste barn arriverer. Det er sønnen Johan der 16.december 1759 døbes i Korning kirke. Også her er skrevet at han er søn af Fæster Brixen Hansen og intet andet. Johan bliver gift med Ingeborg Rasmusdatter 24.november 1798 i Hansted, Voer, Skanderborg og han dør 7. nov. 1829 i Lundum, Voer i Skanderborg amt.

Den 21 post trinitatis1761 står i kirkebogen for Korning at familien fæsteren Brixen Hansen igen har dåb. Det er til en datter som kommer til at bærer navnet Kirsten. Den søndag er 11.oktober.

Marie Bebudelsesdag, mandag den 25.marts 1765, er der igen et barn der skal have navn i Korning Kirke. Det er Brixen og Marens søn Rasmus. Mon ikke Farbror Rasmus er gudfader? Rasmus dør 18. oktober 1844 i Korning i Vejle amt. Han bliver gift første gang med Anna Nielsdatter den 12.august 1791 i Hornborg i Skanderborg amt. Anna dør i 1821 i Korning. Herefter gifter Rasmus sig med Maren Jensdatter. Hun dør i 1862 i Ølsted i Vejle amt.

Næsten på årsdagen 2 år senere bliver endnu en søn født og den 18.marts 1767 bæres han til kirke og bliver kaldet Michel. Dette navn finder jeg ikke i barnets onkel kreds, men har stødt på det flere gange i forbindelse med både Marens og Brixens søskendes dåb, så måske er det en nær ven, der har inspireret.

Lidt mystik volder det næste barn. Ifølge kirkebogen skulle dom 3 p. trinit.1769 (11.juni) I Korning Kirke være et barn af Blixen Hansen i Korning døbt Hans. Men året efter i 1770 står i samme bog at der Dom reminiscere (2.søndag i fasten= 11.marts) begraves Brixen Hansens i Korning barn Jens 1.år gammel. Hvad enten barnet hedder Hans eller Jens må der nok være tale om samme barn. Ifølge folketællingen 1787 ses ingen hverken Hans eller Jens Brixsen med den rigtige alder. Selvfølgelig er kirkebogen gennemgået minutiøst for at løse problemet.

Dom Oculi = 3.søndag efter fasten= det herrens år 1771= 3.marts, frekventeres Korning kirke igen i forbindelse med barnedåb. Barnet er datteren Ane Cathrine. Stadigvæk ingen yderlige oplysninger.

Ingeborg som er det næste barn i familien, bliver sammen med et andet pigebarn, Karen, døbt Dom exaudi 1773 i Korning kirke. Denne dag er den 6.søndag efter påske og første søndag efter Kr. Himmelfarts dag. Altså en majdag som dette år er den 23.

Som tidligere nævnt, er det en præst af få ord der indskriver de kirkelige handlinger. Således også i tilfældet med det næste barn Brixen Hansen skal have døbt 19.november 1775. Dom.23 p Trini.i Korn.F.Brixens af Korn;  er den oplysningen der fremgår af kirkebogen. Ja, så kan man selv gætte sig til resten; men en slægtsforsker giver ikke op. Ved at lede efter bryllupper er jeg så heldig i 1802 den 18.december at finde pigen Maren Brixensdatter af Korning viet til Ungkarl Anders Johansen. Desuden viser folketællingen i 1787 at en datter i Brixens Hansens husstand, Maren er ugift og 13 år.

Men, men, men, da jeg ville finde de børn, der IKKE fremgår af  folketællingen i 1787, som døde, støder jeg på et opslag der fortæller følgende: Brixen Hansens barn i Korning MAREN 7 år gammel begraves i april 1779. På dette tidspunkt er Maren fra 19.november 1775 kun 3½ år gammel. Desværre finder jeg ingen fødte piger af Brixens hustru med navnet Maren i tidsrummet 1769-1772, kun Ane Cathrine fra marts 1771. Hun er til gængæld ikke at finde i folketællingen. Gad vide om det skulle være hende der er død- og præsten eller den der skulle oplyse om navnet har taget fejl.

12.og sidste barn føder Maren i en alder af 45 år i juli 1778. Det er sønnen der kommer til at hedde Mickel som sin 11 år ældre broder. Denne gang skriver præsten både barnets navn og faderens efternavn udover datoen for handlingen. Dom 6.p. Trinitatis som er den 26. juli det år.

Maren har således været svanger 12 eller måske13 gange over en periode på 26 år.

Det ser ud som om at familien får lov at se de fleste af børnene vokse op. For det næste dokument jeg baserer mine oplysninger på, er folketællingen i 1787. Det er den første af sin slags, og her beskrives Brixen som huusbonde, bonde og gaardmand I Korning under Stjernholms Amt. Det kunne betyde at Brixen har købt sin ejendom og altså ikke længere var fæster. Brixen er 67 år gammel og hans hustru Maren Johansdatter 54. De fleste af deres børn bor stadig på gården. Det er sønnerne Johan på 29 år, Rasmus på 25 år, Mickel på 8 år alle tre ugifte, døtrene Anne på 34 år er enke og bor hjemme med sine 2 børn Søren på 4 år og Marie Cathrine på 1 år. Desuden er både Kirsten på 24 år, Ingeborg på 15 og Maren på 13 år ugifte og stadigvæk hjemme. Endnu en beboer er tilknyttet husstanden og det er tjenestepige Mette Jørgensdatter på 20 år.

Zidzel Marie som er min ane er blevet gift i 1780, Mickel der er født i 1767 finder jeg ikke hverken i folketællinger i Vejle amt eller som død. Han kan teoretisk set være soldat, eller være flyttet til et andet amt. Ane Cathrine fra 1771 finder jeg heller ikke, hvilket bestyrker mig i at der måske er sket en fejl i dødsanmeldelsen fra 1779.

Året efter folketællingen dør Brixen Hansen 68 år gammel. Han begraves med ceremoni i Korning kirke den 16.april 1788.

NAVN:  Fødte Drenge/Piger: Maren Johansdatter H 222-122 

Kirkebog: Korning Sogn, vejle Amt opslag 101, år 1733

 Konfirmerede:Kirkebog Sogn:

Vielse:Kirkebog Sogn:

 Døde: Kirkebog Sogn: Vejle Amt, Korning sogn op 80

 Børn med Børn med Brixen Hansen 

 Maren Johansdatter

f. 6.dec.1733- d. 1.maj 1811 

Maren Johansdatter er det 4. barn og 3.datter af Smeden Johan Nielsen og hans hustru Anne Nielsdatter. Som sine 4 ældre søskende bliver hun døbt i december, ja endda på samme dato som søsteren Valborg. Hun bliver formodentlig født i slutningen af november 1733 for hun døbes den 6. december i Korning kirke, som et barn af Johan Smed. 

Maren ældre søskende er broderen Niels, der ved Marens fødsel er knapt 6 år, søstrene Valborg på 4 år og Margrethe på 2 år. Herved adskiller familien sig ikke fra andre, der ca. hver andet år bliver beriget med et barn. Det betyder jo alt andet lige, at Maren har haft noget at kikke på og tage ved lærer af.

Maren selv er knap 2 år, da hun bliver storesøster til en lillbror, Hans, der bryder traditionen med at blive født/døbt i december, - han er fra oktober. Jeg kan forestille mig, at Maren bliver rigtig glad for denne broder, men desværre bliver han kun 3½ år gammel, så det er tideligt Maren har oplevet livets barske realiteter. Da hun er 4½ år gammel arriverer endnu en søster, Anne, der som sin 2 år yngre broder er døbt i maj. Denne broder bliver kaldet Hans efter sin storebroder, der som før nævnt afgik ved døden året før. 

Det er således en pigeflok med en broder ældst og yngst, der vokser op hos smeden i Korning. 

Den ældste broder Niels bliver smed som sin fader, og han bosætter sig, i hvert fald i en periode, i nabo sognet Bjerre. Jeg finder ham i forbindelse med sønnen Jens’ dåb 1751, og måske finder jeg ved samme lejlighed nøglen til Marens senere ægteskab med Brixen Hansen. For det er ved Niels Johansen smeds barn, Jens’ barnedåb jeg første gang sort på hvidt ser de to sammen, idet det af kirkebogen fremgår at: Jens Blixens søn Mickel er gudfader, sammen Brixen og med Præstens karl Søren Clausen, Søren Jacobsens Datter Karen, og så det spændende Smedens Søster Maren. Barnets gudmoder var Jomfrue Torning. Maren og Niels er børn af Johan Nielsen Smed fra Korning.

Maren er på det tidspunkt 18 år (1751), og om hun tjener i Bjerre eller om hun bare er på besøg i forbindelse med sin nevø Jens’ fødsel og dåbsfest, kan jeg ikke oplyse, men noget kunne tyde på, at hun opholder sig fast i Bjerre og ikke i Korning. Det tror jeg, for det har ikke været muligt at finde den kommende trolovelse eller bryllup mellem Brixen og Maren i Korning, hvor Maren har haft sin opvækst, og hvor hun og Brixen senere bosætter sig. Desværre eksisterer der ikke vielsesoptegnelser i Bjerre sogn i den periode, hvor de 2 må have indgået deres ægteskab. Men jeg tror parret er blevet gift i Bjerre sogn.

Uden med sikkerhed at kunne dokumentere det, ser det ud til at denne barnedåb har haft vidtrækkende konsekvenser for Brixen og Maren- for 10 måneder senere, den 27.februar 1752 er rollerne bytte om. Nu er det Niels Johansen smed, der er gudfader til Brixen Hansens søn, Hans (opkaldt efter farfar). Det er han sammen med Lars Morritzen, Jens Mortensens søn Rasmus og datter Kirsten, samt Margrethe Johansdatter, der er søster til Niels og Maren.

Men der er ikke en god ide i Marens slægt at kalde et barn for Hans. Maren har haft 2 brødre med dette navn, der er døde som henholdsvis 3½ årig og som 15 årig. Hun har sikkert ville ære disse to ved at giver 2 af sine sønner navnet; men de er tilsyneladende de eneste af børneflokken der dør som små. 

Hvad der får Brixen og Maren til at flytte til Marens fødesogn, vides ikke, men resten af deres børn 11 i alt bliver født og døbt i Korning sogn.

Maren er svanger 12 gange på 26 år, så man skulle tro hun var godt slidt. Ved hendes sidste fødsel er hun 45 år. Men det kunne se ud som om at hun klarer sig godt og at familien trives.

Brixen er fæster og bliver tilsyneladende selvejer, i hvert fald hvis man skal holde sig til folketællingen, den første af sin art, i 1787.

Her ser vi at Maren og Brixen i sin hustand, foruden 7 af deres børn, har en ugift tjenestepige på 20 år boende.

Den ene af ”børnene” datteren, Ane på 34 år, er enke og mor til 2 små børn. Så det er både børn og børnebørn, der skal forsørges af gården. 

Maren bliver i april året efter -1788- enke, og det kunne se ud til at sønnen Rasmus overtager forpligtelsen for sin moder. Måske også gården.

Det tolker jeg af oplysningerne i forbindelse med den næste folketælling, der finder sted i 1801.

Her fremgår det, at Maren er indsidder og enke, at hun bor i Korning by hos Husbonden- gårdmanden Rasmus Blixen på 37 år. Sammen med de 2 finder vi ikke kun Rasmus hustru og 2 børn, et gift par der er tjenestefolk, hvor manden dog er Geworben soldat, men også Rasmus søster, min ane Zidzel Marie der er blevet enke for anden gang, og alene med 3 børn på 10-8 og 6 år. 6 voksne og 5 børn skal ernæres af gårdens udkommende. 

Maren er således stadigvæk omgivet at børn og børnebørn. Jeg har undret mig over, at det er Rasmus og ikke Johan, den ældste af Marens sønner der har ”arvet” gård og mor, men faktisk finder jeg slet ikke Johan Blixen i folketællingen 1801, hvor han skulle være omkring 41 år gammel. Han har giftet sig med Ingeborg Rasmusdatter fra Hansted Voer i Skanderborg amt i 24.november 1798. og han dør i Lundum i Skanderborg amt 1829. sandsynligvis har han giftet sig til en gård eller hus. 

Maren, Brixen Hansens enke, dør i Korning den 1. maj 1811 og hun jordes den12. maj. Præsten har noteret hendes alder som 80½, men egentlig er hun 81½ år, en anseelig alder, når man tænker på det liv hun må have levet.

Slægtsforskning                                                              H 222-211 

Navn: Laurs Jepsen

Fødsel Kilde:AO amt sogn opslag

 Konfirmation Kilde:AO amt sogn opslag

 VielseKilde:AO amt sogn opslag

 DødKilde:AO: Vejle amt Sct. Nicolaj sogn opslag177

 Børn med: 

 H 222-221 

Navn: Stephan Nielsen Fødsel Kilde:AO amt sogn opslag

 Konfirmation Kilde:AO amt sogn opslag

 Vielse Kilde:AO: 1.ægteskab Vejle amt, Engum sogn opslag 123. 2.ægteskab, vejle sogn op 94 (1785-1815)

 Død Kilde: AO: Skanderborg amt, Skanderborg sogn, opslag 253

 Børn med: Karen Christensdatter

 Børn med Christian Rothaus

 Stephan Nielsen

f.ca. 1733- d. juni 1809 

Stephan Nielsen møder jeg officielt i forbindelse med han trolovelse og bryllup med Karen Christensdatter. Trolovelsen blev bekendtgjort den 29.november 1765 og brylluppet fandt sted 1½ måned senere den 18. januar 1766, hvor Smeden i Bredal Stephan Nielsen ægter Karen Christensdatter i Engum. Vielsen er foregået i Engum Kirke og Terkild Lauersen i Engum samt Niels Lauersen i Assendrup var forlover. 

Hvor Stephan er født, og hvem hans forældre er, ved jeg ikke. Noget kunne tyde på, at han ikke er fra Engum sogn hvor Bredal høre til, jeg finder ham i hvert fald ikke født der.

Men hans far må hedde Niels- og Stephan er smed, så måske har hans far også været det. 

Ved at se på vidnerne til brylluppet Terkild og Niels Lauersen får jeg ikke spor at gå efter, i forhold til Stephan- men til Karen, Assendrup ligger nemlig også i Engum sogn. 

Men herefter - og frem til Stephans død, finder jeg ham via spor i kirkebøgerne og folketællingerne. 

Det første jeg støder på, er dåben i Engum kirke af Karen og Stephans første barn, en søn. Det sker dom 25 p. trinitatis, som det år falder på 16.november 1766, altså 10 måneder efter brylluppet. Den lille søn, som bliver den ældste af Stephans 16 børn, får navn efter sin morfar, Christen. Hans far er benævnt som Stephan Smed og familien bor i Bredal. Christens gudmoder var Hans Mortensens hustru i Nørre Aldum, som ikke ligger i umiddelbar nærhed af Engum kirke. Fadderne var Laus og Niels Terkilds sønnerne fra Engum. Søren V/Mogensen, Niels Christensøns hustru i Breds og Terkilds Lauritsens Hustru i Engum. Det er ved dåben tilføjet, at barnets moder blev introdukseret den 3.advent.

Christen Stephansen vokser op – og bor hos forældrene i mange år. Han bliver i 1782 konfirmeret i Hornum sogn, hvor familien bor på dette tidspunkt. Han beskrives som smedens søn.  Jeg ser ham som 21 årig, ugift og hjemmeboende i Hornum sogn, ved folketællingen i 1787. Der er ikke noteret stilling ved ham, blot at han er barn af familien. I 1801 finder jeg ham ikke i Vejle amt, men der bor og arbejder en gaardskarl, hos en købmand i Skanderborg amt, i Holstebro på Hospitalsgades østre side, ved navn Christen Stephansen. Han er 36 år og ugift. Hvorfor jeg måske tror det kunne være Stephans og Karens søn vender jeg tilbage til senere.  

Som det var almindeligt dengang var det hvert andet år, der var en fødsel i en familie; og med de 7 første børn holder det næsten stik i Stephan og Karens ægteskab. 

Det betyder, at der i 1768, den 4. søndag efter trinitatis som det år var den 26.juni altså godt 1½ år efter Christens fik sit navn, igen barnedåb i smedens hjem i Bredal.

Det er en søn der bliver kaldt Niels Christian, sandsynligvis efter sin farfar. Han blev båret af

Johann Scheels hustru i Vejle? Fadderne var Niels Terkildsen i Engum, Søren Vognsen, Niels Lauersen,(?)nold Jensen, Jens Ringsens(?) hustru alle af Bredal. Karen blev introdukseret den 8.p tri.

Med et notat i kirkebogen for Hornum sogn i 1780, anes en tragedie i familien, idet det her ses at Stephans Smeds søn Niels, 10 år begraves den 15.juli, samtidig med Stephans Smeds spæde barn.

Om det er denne Niels Christian der dør i 1780, er jeg lidt usikker på, for i juli 1780 skulle han jo være 12 år gammel. Imidlertid tog man ikke så tungt på angivelse af alderen dengang.

Han er dog ikke at finde i de kommende folketællinger, og heller ikke i konfirmationsoptegnelserne. Så det må anses for sandsynligt, at han er død. Det tror jeg på grund af, at den søn der bliver født i 1781 kommer til at hedde Niels. Det var meget almindelig at opkalde børn efter deres afdøde ældre søskende. 

Men tilbage til 1770, hvor parrets første datter, Johanne, ser dagens lys. Da jeg ikke kan læse dagen hun bliver døbt på udover Fest. gætter jeg mig til, på baggrund af den efterfølgende dåb, der er den 9 post trinitatis, og at Karen er blevet introdukseret den 6 post trinitatis, der det år er den 22. juli, at det må være omkring juni/juli.

Hun bringes til dåb som Smeden Stephans datter af Bredal, og hendes gudmoder er Laus Jenssen (papiret i kirkebogen er krøllet så efternavnet ses ikke i sin helhed) hustru i Bredal. Fadderne Niels Terkildsen af Engum, Jens ?, Niels Hansen og hustru, Søren Vognsøn Hustru af Bredal. 

Vi er nu nået til det herrens år 1772 hvor min ane Karen kommer til verden i Bredal i Engum sogn.. Det fremgår af kirkebogens notat i forbindelse med hendes dåb, at hun har været så svag ved fødslen, at hun er blevet hjemmedøbt. Det er sket den 22.p Trinitatis som dette år er den 15.november. Ved sin dåbs Publication blev hun frembaaren af Torkild Laursøns Hustrue i Engum. Hendes faddere var: Mogens Pedersøn, Laurs Jenssøn, Søren Vogensøn og Niels Bentsøns Hustrue af Bred. Vi ser at der er flere gengangere af faddere fra Karens søskende. Det må være bekendte da ingen af personernes navne ”ligner” familienavnene Christensen/datter og Nielsen/datter. Måske er Torkild Laursøns hustru en moster eller faster til den lille Karen som i øvrigt er opkaldt efter sin mor.

Karens moder har været med i kirken, hvilket var usædvanligt, men hun lod sig samme søndag introducere. Karens livsforløb kan læses i hendes egen biografi.

2 år forløber, så er der igen barnedåb i Bredal hos smeden. Det 5.barn på 8 år bliver døbt. Det sker i 1774 Festum Nativitets Christi = jul Christis fødsel. Det er sikkert 1.juledag kan jeg tænke mig. Barnet er en søn, den 3. og han kommer til at lyde navnet Jens. Hans faddere var Niels Bengtsen, Søren Vognsen, Mogens Pedersen, Hans og Clauses ? alle af Bredal. Jens blev båret af Vognsens datter Martha? Også denne gang blev Karen introduceret samme dag.

Da jeg ikke finder Jens i folketællingen 13 år senere i 1787,søger jeg efter ham som død. Jeg finder i kirkebogen for Hornum sogn i 1783, at Stephan Smed har en søn på 12 år der bliver begravet den 19. juni. Selvom alderen ikke passer, må det være Jens, hvilket noget kunne tyde på, da familien i 1784 kalder en nyfødt søn Jens.

For mor Karen bliver de næste 5½ år barske, forestiller jeg mig. Jeg bygger det på, at hun i perioden er svanger og føder 4 gange. I forvejen har hun 5 børn mellem 12 og 3 år. Men i samme periode dør 4 af hendes børn. 

Indtil januar 1777 består smedefamilien i Bredal af 2 voksne, 3 drenge og 2 piger. Men derefter er der ligevægt mellem kønnene, i hvert fald nogle år frem, idet den 3. datter får sit navn; det vil sige at også hun er blevet hjemmedøbt på grund af svagelighed. Fremstillingen foregår den 12. januar og Anne Kirstina som barnet hedder, bliver det sidste barn af Stephan og Karen, der skal døbes i Engum sogn. Pigen bliver båret af Hans Lausens? Kone i Bredal, faddere var Niels? Søren Vognsen, Jens? af Bredal. Desværre er skriften meget utydelig så jeg har meget svært ved at tyde navnene. Men jeg kan læse at igen blev mor Karen introduceret samme dag.  

Den lille Anne Kirstine bliver ikke gammel. Hun dør i Hornum sogn og bliver begravet 21.marts 1779, 3 år gammel. Man tog det ikke så nøje med alderen dengang, men hun gik i sit 3.år.  

Hvad der efter Anne Kirstines fødsel sker med familien har jeg ikke kunne finde ud af, men faktum er at de flytter. Helt til Hornum ca. 10. km. fra Bredal.

Måske får Stephan mulighed for at købe et lille husmandssted, hvorfra han både kan have smedeværksted og dyrke jorden. Jeg antager, at det er det der er sket, på baggrund af folketællingen fra 1787, hvor det er anført at Stephan er husbonde. Her er ikke skrevet noget om hans virke som smed, men ved familiens næste 6 børn, der kommer til verden i Hornum, står Stephan kun som Stephan Smed. Så mon ikke det er hans hovedudkommende.  

Tilbage til den kronologiske linje.

Den 15.december 1778 er der barnedåb i Hornum kirke. Det er Stephan Smeds datter Anne Cathrine der bliver frembåren af Søren? hustru af Sønder Aldum. Fadderne var Jens? hustru Søren Mortensen, Niels Huusmand Jørgen? Alle af Hornum.

Knap nok er Anne Cathrine døbt før Karen igen er med barn. I februar 1779, 2 måneder efter barnedåben, indtræder den situation et hvert forældrepar frygter, men som på den tid ikke var ualmindelig, at et af deres børn dør. Det er den lille Anne Kirstine på lige godt 2 år der bliver begravet 21. marts 1779. 

Sommeren går og den 17.september 1779 skal Stephan Smed igen have et barn døbt. Denne gang sønnen Christian. Han bæres til dåben af Stuepigen Margrethe af Williamsborg; fadderne var Hans Mortensen i Sønder Aldum, Frantz Michelsen og Jens Pedersens hustru begge af Hornum. Williamsborg var et gods ikke langt fra Hornum, men i Daugård sogn. 10 måneder er der mellem de to søskende.

Og det var også tilfældet mellem Christian og det næste barn for knap er han blevet døbt, før Karen igen er blevet gravid. Noget kunne dog tyde på en tragisk hændelse, sygdom eller svaghed; hvorom alting er, frekventeres kirken i juli 1780 i et familieanliggende, idet det af kirkebogen fremgår at Stephan Smed den 15.juli har 2 børn der bliver begravet. Det er den 10 årige (rettelig12 år) Niels og et spædt barn.

Det ene af de to dødsfald voldte mig lidt problemer i forbindelse årstal for det spæde barn og de 2 ældre søskende. Jeg kunne ikke får det til at passe sammen og da det døde barn ikke er benævnt med hverken navn eller køn kunne det ikke være hverken Christian eller Anne Cathrine. En forespørgsel af problemet på Dis Forum blev løst af John Hauerberg. For det viste sig, at jeg trods 8 års slægtsforskning, aldrig var stødt på den praksis visse præster benyttede sig af i forbindelse med årstal. Det viser sig nemlig, oplyste John mig om, at der er nogle præster der allerede regner det nye år fra samme dag som kirkeåret, altså fra 1. søndag i advent. Det betød, at jeg fejlagtigt havde antaget at Anne Cathrine var født i december 1779, og det spæde barn jo født i juli 1780. Desuden havde jeg læst at familiens næste søn Christian- var fra september 1780. Men det var altså ikke helt sådan, for med kirkeåret kontra kalenderåret in mente, betød det at Anne Cathrine var fra december i kalenderåret 1778 og Christian fra september i kalenderåret 1779.

Den stakkels Karen har nu nogle måneder til at restituere sig efter fødsler og dødsfald, men mange bliver det ikke til - ca. 5 måneder går inden hun igen for 10.gang kan kalde sig frugtsommelig i en alder af knap 40 år.

I september 1781 ser endnu en søn dagens lys hos smedefamilien. Den 22.september bærer Tønne Sørensens steddatter Grethe drengen, Niels til dåb. Barnets faddere er Jacob Jespersen, Jens Pedersen, Søren Mogensen og Frantz Michelsens hustru. Niels er opkaldt efter sin nylig afdøde broder- og sin farfar.

Så får Karen en lille pause på et par år inden hun igen skal i barselsseng. Men umiddelbart inden fødslen skal familien endnu engang gå den tunge vej til kirken for at få et barn begravet. Sønnen Jens på 10 år bliver begravet den 19. juni 1784.

Barnet Karen føder sidst i juni eller først i juli bliver endnu en søn. Han bliver som søn af Stephan Smeds af Hornum, døbt Jens den 19.juli 1784. Hans Gudmoder er St? ?jenss hustru ved/ad Williamsborg. Fadderne var Tønne Sørensen i Hornum Søren Mogensen, Peder Jensen og Jens ? i Hornum. Han er selvfølgelig opkaldt efter sin broder, der blev begravet præcis en måned før den nye Jens døbes.

Efter de 5 år med 4 begravelser og 4 graviditeter er der nu ”ro” i 1½ år, inden der den 18.marts 1786 igen er barnedåb hos Stephan og Karen. Det bliver den sidste dåb Karen oplever. Det er datteren Anne Kirstine der får sit navn. Hun er opkaldt efter søstre Anne Kirstina fra 1777 der døde i 1779. Den lille nye Anne Kirstine bliver båret til dåben af Søren Staaljens hustru i Bråskov. Fadderne var Frantz Madsen, Jens Pedersen, Mads Olesen, Peder Jensen og Jens Christensen hustru i Hornum.

I 1787 finder den første landsdækkende folketælling sted. Af den får vi oplyst at:161 personer fordelt på 28 familier, bor i Hornum sogn, deriblandt familien Stephan Nielsen.

Han er benævnt som Stephan Nielsen 51 år, gift og husbonde. Hans hustru er Karen Christensdatter på 44 år; desuden alle deres 8 levende børn, 4 drenge og 4 piger, hvoraf Christian på 21 er den ældste og Anne Kirstine på 1 år den yngste. Der står ikke at han ernærer sig som Smed. Men det må jeg formode, idet det er hans betegnelse i Kirkebogen.

Vi er nu kommet til året 1789, og her indtræder katastrofen for Stephans og hans børn. Karen er blevet 46, og kan jeg forestille mig, slidt op af børnefødsler og arbejdet med at brødføde dem. Men hun er ikke sluppet for endnu en graviditet og fødsel. Den kommer imidlertid til at berøve hende livet. Vi ser i kirkebogen, at Stephan Smeds datter af Hornum i januar er hjemmedøbt umiddelbar før hun dør. Hendes gudmoder er Peder Brixens hustru, men der er ikke skrevet et navn på pigen.

Den lille pige bliver begravet sammen med sin mor 18.januar 1789. Pigen er 3 uger gammel, og Karen, som heller ikke er benævnt med eget navn, men som Stephan Smed hustru i Hornum, har præsten sikret sig usikkerheden med alderen ved at skrive at hun var mellem 40 og 50 år.

Stephan er nu alene med 8 børn i alderen 23 til 3 år.

Hvad han herefter i en periode på 7 år, foretager sig, ses der ikke spor af i kirkebogen i Hornum.

Men ved den næste folketælling i 1801 finder jeg Smeden i Vejle købstad. Her er han 60 år husfader og smed. Ikke uventet har han en ny kone, Christiane Rothaus på 40 år. Det fremgår, at det er Stephans 2. ægteskab og hustruens 1.

Jeg er sikker på at det er ”min” smed Stephan for sammen med ham, bor 2 af hans børn med Karen; Niels på 18 år der er lærerdreng, og Anne Kirstina på 13 år. Desuden består husstanden af en lærerdreng Søren Laursen.

Det betyder jo alt andet lige, at Stephan er blevet gift og derfor gik jeg baglæns i Vejle købstads kirkebog og opdagede, at Stephan ikke var blevet forskånet for flere døde børn. Via Family Search finder jeg ud af, at parret er blevet viet i Vejle den 19.december 1794. der er en tilføjelse i bryllupsnotatet, nemlig at det er med Kongelig tilladelse i Huuset. Hvad det så end betyder. Samme tilføjelse er ved flere af de nye ægtepar, og fælles for dem er at der indgår tysk klingende navne, som eks. Rothaus. Måske er de tyske borgere? Jeg ved ikke hvornår de har fundet sammen, eller hvornår Stephan er flyttet til Vejle. Sandsynligt er det, at Christina er flyttet til Stephan, som jo sikkert har haft værksted på sin bopæl, kort efter Karens død, men det har jeg altså ingen belæg for at påstå.

Men så sent som den 5. marts i 1797, 6 år efter Karens død, bliver en søn af Smeden Stephan Nielsen og Christina Rothaus døbt Johan Wærner. Det sker i Vejle sogn, og drengens gudmoder er Jens Olesens kone. Jomfru Hertz, Dicter Rothausen og Hans Gyntter Rothausen var faddere. De 2 sidste er nok drengens morbrødre. Måske er Jens Olsen kone en gammel bekendt fra Hornum, idet hans navn er nævnt i forbindelse med et andet barn af Stephan og Karens kuld.

Den lille Johan dør, og bliver begravet den 16. juni kun 3 måneder gammel. I kirkebogen er notatet Stephan Nielsens søn Johan Wærner begravet ½ år gammel.

Januar måned er ikke en god måned for Stephan for det næste opslag i kirkebogen hvor jeg finder ham i 1799 er den 13.januar. på denne dag blev Stephan Smeds datter Marie begravet 6 uger gammel. Den lille Maries dåb har jeg ikke fundet.

Først i 1801 den 25. april kommer endnu en datter af Smeden Stephan Nielsen og Christiane Rothaus til kirke for at blive døbt. Det er Martha. Madam Lange var gudmoder og fadderne var Jomfru Winge, Søren Ottesen, Jens Ottesen, og Thomas Sabro.

Martha kommer ikke til at få mange år sammen med sine forældre. Stephan dør i juni 1809 og han bliver begravet fra Skanderborg kirke den 11.juli som Smeden Stephan Nielsen- 69½ år gammel. Jeg har ikke selv fundet frem til hans død, men fået oplysningen fra en anden slægtsforsker. Selvfølgelig har jeg fundet notatet i Kirkebogen, og jeg undrede mig over hvorfor og hvordan Stephan pludselig befinder sig i Skanderborg. Især fordi jeg senere finder flere af hans familie i Vejle købstad. Men da jeg ikke kunne finde hans ældste søn Christen i folketællingen i 1801, søgte jeg efter ham, og fandt en person der med navn og alder svarede til Stephans søn. Han var bosiddende i Horsens købstad, i Skanderborg amt. Måske er han flyttet til Skanderborg by og far Stephan har været hos ham enten på besøg eller måske endda flyttet derop.

Da jeg ikke finder Stephan død i Vejle, og da Christiane i 1813 dør som enke, må jeg tro at den døde Stephan Nielsen Smed i Skanderborg meget vel kan være min 4 x tip oldefar.

Martha er 8 år gammel da far Stephan dør, og 4 år får hun nu sammen med sin moder, inden også hun den 20.januar 1813 bliver begravet som Stephan Smeds enke Christiane Rothaus 53 år gammel.

Martha bliver konfirmeret i Vejle sogn i 1815 som Martha Stephansdatter. Forældrene var Stephan Nielsen Smed og Christiane. Hendes opførsel og kundskab er meget gode. Hvor hun bor og hvem der har taget sig af den forældreløse pige, har jeg ikke forsket i. Måske en af hendes ældre ½ søstre har taget hende til sig.

Smeden Stephan har haft et langt liv, næsten 70 år blev han. I modsætning til andre i den tid han levede i, tog han bopæl i flere forskellige sogne. Det gav hans arbejde som smed mulighed for, og han har benyttet sig af det. Han bliver desuden en af de ældste af mine aner, der flytter fra landet til byen.

Et liv med mange børn har Stephan haft, og sorger er han heller ikke blevet forskånet for.

Navn: Karen Christensdatter H 222-222

Fødsel Kilde:AOVejle amt, Engum Sogn opslag 157

 KonfirmationKilde:AO: Vejle amt, Engum sogn opslag 195

 VielseKilde:AO: Vejle amt, Engum sogn(1758-1814) opslag 123.

 Død Kilde:AO Vejle amt Hornum sogn opslag 179

    Børn med: Stephan Nielsen Smed

        Karen Christensdatter

f. april 1741 - d. januar 1789 

Indimellem er der aner man af en eller anden grund kommer til at ”holde mere af end andre”. Karen er en af disse. Det er hun først og fremmest med den skæbne, der blev hendes. Egentlig adskiller den sig ikke fra så mange andres på den tid, men et eller andet har gjort, at jeg har haft Karen meget tæt under huden, medens jeg har arbejdet med at samle materiale om hende og det liv hun fik. 

Karen er datter af Christen Terkildsen og hans hustru Maren Sørensdatter. Familien boede, i hvert fald fra deres første søn Terkild blev født og resten af deres liv, i Bredal, som er et ganske lille sted i Engum sogn. Karen er født natten efter påske i 1741. Det er en ret præcis fødselsangivelse, som man meget sjældent ser på den tid. Påskedag faldt det år den 2.april. Hendes Gudmor, ved dåben den 9.april, var Peder Hansens hustru af Vejle, fadder var Poul Christensen, Søren Hansen, Niels Jensens hustru af Bredal.

I Bredal er det så den lille Karen vokser op som det 2. barn i en søskendeflok på 5. Børnene er født cirka hvert andet år, således at der fra den ældste til den yngste kun er 9 års forskel. Der var 2 sønner og 3 døtre. Det ser ud til, at kun Karens lillebror Søren afgår ved døden, som barn i en alder af 13½ år.

Jeg formoder at Karens far Christen er Bonde eller fæster af en ejendom. 

I 1756 da Karen er 15 år, bliver hun konfirmeret sammen med sin 1½ år ældre broder Terkild. Det sker i Engum kirke. Familien bor på det tidspunkt i Bredal. 

Næste gang jeg møder Karen, er i forbindelse med hendes trolovelse og ægteskab med Stephan Nielsen Smed der bor i Bredal. Karen er anført som bosiddende i Engum. Da hendes forældre stadig bor i Bredal, kan jeg tænke mig, at hun er i tjeneste i Engum. Stephan er lidt ældre end Karen, der er knap 25 år, og for begges vedkommende er det første gang de indgår ægteskab.

De bliver trolovet den 29.november 1765 og viet den 18.januar 1766. Deres vidner til brylluppet var Terkild Lauersen i Engum, måske Karens farfar, og måske hos ham hun havde ophold, samt Niels Lauersen i Assendrup. 

9 måneder efter brylluppet, arriverer parrets første barn, sønnen Christen, og herefter er Karen stort set frugtsommelig eller ammende de næste 23 år.13 børn bliver det til, flere gange går der kun 1 års tid imellem fødslerne. Bl.a. i 1777, 78, 79, 80, 81, er der barnedåb i familien, i 1785 og 86 er der kun 9½ måned imellem fødslerne. Kun et af alle børnene dør udøbt få dage gammel. Desværre må Karen så opleve, at 3 andre dør noget ældre, Anne Kirstina dør som 2 årig i 1779, Niels Christian på 12 år, bliver begravet samme dag som sin spæde søster eller broder i 1780, og Jens dør som 10 årig i 1784. Det må have været 5 meget barske år for familien med 3 fødsler og 4 dødsfald, og især for stakkels Karen. Et er at miste et spædbarn, men at måtte begrave et barn, der er vokset op og har fået personlighed, som man har lært at kende- og for 2 af dem, står på tærsklen til ungdommen, kan kun være forfærdeligt. 

Karen bliver introduceret efterfødslerne et par gange samme dag som dåben af børnene finder sted. Det er bl.a. tilfældet ved Karen min anes dåb, og de efterfølgende 2 børn. Ellers bliver Stephan Smeds hustru introduceret ca.2- 4 uger efter børnenes dåb. Aldrig er hun selv nævnt med navn. 

I 1787 finder den første landsdækkende folketælling sted. Her ser vi Karen Christensdatter på 44 år. Hun er gift med Stephan Smed og familien er flyttet til Hornum sogn, ikke langt fra Engum. Vi ved fra kirkebøgerne i forbindelse med børnefødslerne, at det må være sket omkring 1778.

Stephan står som Husbonde og ikke som smed, men det betyder nok bare, at familien har en ejendom, hvor der måske både er værksted og lidt jord til at brødføde den store familie, med 8 hjemmeboende børn. 

Knap 2 år senere er Karen igen frugtsommelig i en alder af 46. Det er hendes 13 graviditet, og det bliver også den sidste. Hverken barnet eller Karen overlever denne fødsel. Den18. januar 1789 begraves mor og barn i Hornum Kirke. Pigen er ca. 3 uger og hjemmedøbt dog uden angivelse af navnet. Karen står indskrevet i kirkebogen, kort som Stephan Smeds Hustru alder mellem 40-50 år.

Ikke engang ved sin død nævnes hun ved navn eller en præcis alder. 

Jeg kan kun forestille mig, at Karen i en alder af 46 år med alle de fødsler, og arbejdet med at opfostrer og brødføde dem, er slidt op. 

Stephan står nu tilbage med 8 børn mellem 23 og 3 år. Men mærkeligt nok gifter han sig ikke med det samme, som det var almindeligt. Jeg tænker, at nogle at Stephan og Karens ældste børn tager hånd om familien, og først da de flytter hjemmefra, begiver han sig i 1794, 5 år efter karens død ind i et nyt ægteskab i hvilket han får endnu 3 børn, hvoraf dog kun den ene overlever det første år.

Ved folketællingen i 1801 bor kun 2 af Karens børn hos smeden og faderen og den nye hustru i Vejle.

.

NAVN:   H 222-121-1 Hans Brixen

Fødte Drenge/Piger: Kirkebog Sogn:

 Konfirmerede: Kirkebog Sogn:

 Vielse: Kirkebog Sogn: Vejle Amt, Bjerre herred, Bjerre sogn op 101

 Døde: Kirkebog Sogn: AO

 Børn med Børn med Zidzel Marie Jørgensen

Hans Brixen

f.16??- d.17??

Egentlig var jeg gået i stå i min søgning af aner i dette led ved Hans Brixens søn, Brixen Hansen, men en søgning på nettet viste sig, om end ad omveje, at finde frem til Hans Blixen.

Helt 100 % sikker er jeg dog ikke, men nok 99 %.

Brixen er ikke et navn man støder på ret ofte, og navnet bruges i sin rene form som både fornavn og efternavn.

Jeg vidste, at Brixen Hansen (sønnen) levede og blev familiefar til 10 børn i Korning sogn, i Vejle Amt, og at han i følge folketælling og død var født i 1720. Kirkebogen for Korning i 1720 er tilgængelig, men her fandt jeg ikke Brixen og stødte heller ikke på navnet i andre sammenhænge i det tidsrum. Derfor var det nærliggende at konkluderer at han ikke er fra sognet, men hvorfra så? 

Via søgningen på nettet, finder jeg i et Skifte fra Borgmester Jørgen Hansen fra 5.2 1697, renskrevet af Erik Brejl, en Fæstebonde Brixen Hansen i Bjerre Herred, Bjerre sogn. Det kunne derfor ikke være ”min” Brixen Hansen, men måske hans farfar. Det leder mig på sporet af, at familien med navnet Brixen måske kommer fra - eller har tilknytning til dette sogn.

Jeg var heldig; fandt Brixen Hansen født 28.april 1720, og faderens navn var ikke uventet - Hans Brixen.

Det fik mig til at gennemgå hele kirkebogen for Bjerre sogn i perioden 1689- 1753, og den danner nu grundlaget for min viden - og sikkerhed for, at det er lykkedes mig at komme et led længere tilbage i slægten.

Endnu et element for slægtskabet blev bekræftet, da jeg fandt, at Hans Blixens hustru hedder Zidzel Marie, præcis som min ane, Brixen Hansens datter- der således er opkaldt efter sin farmor.

Jeg er ret sikker på, at den i skiftet omtalte Brixen Hansen er Hans Brixens far, men kan desværre ikke bevise det, for så lang tilbage går kirkebogen ikke- og jeg har pt. ikke andre kilder at søge i. 

Så var der kun tilbage, at undersøge, om det kunne være realistisk, at Hans Brixens søn, Brixen, kunne befinde sig som voksen i Korning sogn. Det kunne det, for selvom det er 2 forskellige herreder, er der kun ca.12 km. mellem Bjerre og Korning. 

Jeg tror Hans har følgende søskende: Kiersten Blixen, Ingeborre Blixen, Rasmus Blixen, og Jens Brixen, for de optræder flere gange i kirkebogen ved barnedåb. 

Hvis min antagelse er korrekt at Kiersten, Ingeborre, Rasmus, Jens og Hans er søskende og børn af den i skifte nævnte Brixen Hansen er de opvokset i Bjerre på en matrikel der nu hedder nr. 5700.(ifølge oplysninger fra Skiftet.) 

Hans Brixen ”møder” jeg første gang den 10.november 1715, hvor han i Bjerre Kirke bliver gift med Zidzel Marie Jørgensen. Det fremgår at begge er fra Bjerre.

Som før nævnt, er det ikke muligt gennem kirkebogen at finde dem født/døbt. Men hvis de gifter sig i 1715, mon så ikke de er i slutningen af 20, og altså født omkring 1685-95.

Formentlig er Hans den ældste søn, begrundet i hans navn. Faderen= Brixen Hansen. 

Hans og Zidzel bliver forældre til en række børn over de næste 10 år. Herefter er de enten flyttet eller Zidzel blevet for gammel til at føde, for jeg finder dem ikke længer. 

Det første barn, ifølge kirkebogen, er Knud, der allerede ser dagens lys i august 1716, altså 10. måneder efter brylluppet. Han bliver døbt den 6.august og hans faddere er Rasmus Blixen, Jens Michelsen? Oluf Mølbro, Maren Hansdatter, Kirsten Gregersdatter, Gudmoder Anne Sophie Mathisdatter. Knud bliver ikke gammel. Han dør allerede i december og bliver begravet den 9. december 1716. 

2½ år senere kommer en lille datter til familien. Hun får navnet Kiesten den 12. marts1719. Fadder er Rasmus Brixen, Jørgen Michelsen? og Jens Brixen, desuden Maren Hansdatter, Kiersten Gregersdatter og Gudmoder Anne Helena Folmers. Desværre kommer Kiersten heller ikke til at leve længe, for den 9.juli samme år, begraves hun kun 3.måneder gammel. 

Den 28.april 1720 døbes, det barn der bliver min direkte ane, Brixen Hansen. Hans faddere er Jørgen Michelsen? Oluf Jørgensen (muligvis Brixens morbror), Jens Brixen, Johan Nielsen, Maren Hansdatter, og Gudmoder Anne Helena Hansdatter. 

Brixen bliver på trods af at han er familiens 3. barn, enebarn i ca.1½ år. Så kommer der en lillesøster til verden i slutningen af december 1721. Hun får navnet Kiersten, efter sin afdøde storesøster, den 1. januar 1722. Kierstens faddere er Oluf Møller, Jens Brixen, Michal Jørgensen, Else Rasmusdatter Maren Brammesdatter. Hun bliver båret af Maren Hansdatter. 

Knap 1 år senere bliver familien beriget med endnu en datter. Hun får navnet Bodil den 3. januar 1723.

Hendes faddere er Simon Pedersen, Mickel Jørgensen, Oluf Jørgensen (muligvis 2 morbrødre), Møllerens Mette Bammesdatter, Ingeborre Brixen,(måske en faster). Gudmoder Jørgen Kofoe?s Anne Riesdatter. 

2½ år går før familien igen skal til kirke med et dåbsbarn. Denne gang den 13. August 1724, og drengen som det er, lyder navnet Abel. Faddere Rasmus Brixen, Jens Michelsen, Michel Jørgensen, Sophie Amalie Ries, Ingeborre Brixen, Gudmoder Elisabeth Steffens af Horsens. Men heller ikke han skal vokse op, for allerede 16 uger gammel begraves han den. 16. november 1724. 

Det næstsidste barn jeg har fundet er den ”lille” pige An(n) der døbes godt et år efter at Abel er død. Det sker den 2.december 1725, som er første søndag i advent. Hendes faddere er Oluf Møller, Jørgen Michelsen, Michel Jørgensen, Maren Hansdatter og Anne Pedersdatter. Gudmoder Mette Thomasdatter. 

Den sidste af de 8 børn familien får, er igen en lille Knud opkaldt efter det ældste barn. Knud er døbt 16.marts som er den 3.søndag i fasten 1727. Flere af hans faddere er gengangere fra hans søskendes dåb, nemlig Oluf Møller, Jens Brixen, Søren Rasmussen, Anne Margretha Bendsdatter og Johanne Nielsdatter; Gudmoder var Madam Sommerz.

Desværre går det ikke den lille Knud bedre end med hans navnebroder, idet lille Knud dør i April og begraves den 14 april, 5 uger og nogle dage gammel. 

Det betyder at halvdelen af Hans Brixens og Zidzel Maries børn dør inden for de første 3 måneder af deres levetid. 

Dette er hvad jeg har udledt af Kirkebogen. Desværre finder jeg ikke hverken Hans Blixen eller hans hustru døde. Måske er de flyttet med et af deres børn til et andet sogn, og der haft deres aftægt. Det er ikke hos Blixen i Korning- og da jeg ikke i folketællinger1787 har kunnet finde andre af deres børn, ved jeg ikke hvor jeg skal søge. Men hvem ved, måske en dag lykkedes det.

NAVN:   H 222-121-2 Zidzel Marie Jørgensdatter

Fødte Drenge/Piger:Kirkebog Sogn:

 Konfirmerede: Kirkebog Sogn:

 Vielse: Kirkebog Sogn:Vejle Amt, Bjerre herred, Bjerre sogn op 101

 Døde: Kirkebog Sogn:AO

 Børn med Børn med Hans Brixen 

Zidzel Marie Jørgensen

f.16??- d. 17?? 

Vedrørende Zidzel Marie Jørgensens biografi henviser jeg til hendes mand Hans Brixen historie.

Den eneste gang jeg møder Zidzel Maries navn er ved brylluppet med Hans. 

Ligesom Hans må Zidzel være født før 1689 da kirkebogen starter, hvis de altså er fra Bjerre sogn. 

Jeg vil dog lige opsummere at parret ser ud til på 10½ år at have fået 8 børn, hvoraf 4 af dem er døde som spæde. Måske kan jeg deraf aflede, at Zidzel Marie har været omkring 30 års alderen ved sit bryllup, idet hun så må have været ca. 40 år ved det sidste barns fødsel. Det kunne også tænkes at hun eller Hans er afgået ved døden omkring 1727. Men det tror jeg ikke, for jeg finder dem ikke døde i Kirkebogen. Men der må være en årsag til, at der ikke kommer flere børn, med den tilvækst der har været de foregående år. 

Ved at se på fadderne ved deres børns dåb, kan jeg måske tolke, at hun har følgende søskende der nok er yngre end Zidzel: Oluf Jørgensen og Michel Jørgensen. Hvorfor jeg antyder at de er yngre, er at de først optræder som faddere ved Zidzel Maries 3.barn og at grunden er at de først omkring år 1720 er gamle nok til æren.

To af børnene den næstældste Kiersten og den yngste Ann har en fadder lydende navnet Jørgen Michelsen- kunne det måske være børnenes morfar? 

Som skrevet ved ægtemanden Hans Blixens biografi finder jeg desværre ikke parret døde i Bjerre sogn.

.

Navn:  H 222-122-1 Johan Nielsen/ Smed

Fødsel Kilde: AO amt sogn opslag FamilySearch

 KonfirmationKilde:AO amt sogn opslag ingen konfrmations oplysninger på det tidspunkt

 Vielse Kilde:AO amt sogn opslag

 Død Kilde:AO amt sogn opslag

 Børn med Ane Nielsdatter

  Johan Nielsen/ Smed

f.ca. 1695 d.? 

Johan Nielsen er det ældste ane i den gren der fører tilbage fra Christine Sørine Pedersen. Det betyder dels, at der ikke er ret meget materiale at hente i kirkebøger og slet intet i folketællinger og lægsruller. 

Igennem Family Search har jeg fået oplysningerne om hans ca. fødsel og hans børn. Alle børnenes dåb har jeg kunne finde i kirkebogen for Korning sogn. Men ikke hans fødsel, så hvor de har fødselsåret fra, vides ikke. Johans hustrus navn er betegnet som Mrs. Johannes NielsenORSmith. Hendes rigtige navn finder vi ved hendes død som i kirkebogen er noteret som Johan Smeds hustru Anne Nielsdatter.

Ved at Google hans navn kommer jeg på forskellige private hjemmesider, og her finder jeg nogle oplysninger som jeg ikke kan dokumenterer. Det gælder bl.a. Johans død. Den finder jeg ikke, men via et sammentræf fra en ged.com. fil fra Brian Jorgensen fra USA skulle Johan være død i 1765 i Korning sogn Vejle amt. Det fremgår imidlertid ikke af Kirkebogen, så hvor Brian har oplysningen fra ved jeg ikke.

Heller ikke Eli Dahl, en garvet slægtsforsker, som stammer fra samme gren har kunnet finde Johan død.

 Ja herefter er jeg så gået i stå, men vælger alligevel at kommenterer lidt i forbindelse med Johan navn og børn. 

Det er nemlig sådan at han benævnes Smed i samtlige kirkebogsnotater, og kun i FamilySearch lyder navnet Nielsen. Måske er Johan smed og søn af en Niels, og da der måske er  andre mænd i sognet med navnet Johan Nielsen, kaldes han for Smed.

Det kunne også tænkes at der er forvirring om navnet- hvem der hedder hvad, for det ser ud til at hustruen hedder Nielsdatter. 

 Der er anført 7 børn i FamilySearch og jeg har fundet dem alle. I kirkebogen er der kun noteret dato for dåben, faderens og barnets navn.

Et af børnene Hans f. 1735 dør i 1739, og derfor bliver en lillebror f.1740 til denne søn opkaldt hans efter ham. 

Niels f.dec.1727 er søn af Johan Nielsen Smeds barn af Korning

Valborg f.dec. 1729 er datter af Johan Smeds af Korning.

Margrethe f.dec.1731 er datter af Johan Smeds af Korning

Maren f. dec. 1733 er datter af Johan Smeds af Korning

BEMÆRK at disse 4 børn er fra december.

Hans f. okt. 1735 er søn af Johan Smeds af Korning. Hans dør 12. april som søn af Johan Smeds af Korning 3½år gammel og nogle uger.

Anne f. maj 1738 er datter af Johan Smeds af Korning

Hans f. maj 1740 er søn af Johan Smeds af Korning. Hans dør, marts 1755, 15 år gammel som søn af Johan Smeds af Korning.

Navn:  H 222-122-2 Anne Nielsdatter

Fødsel Kilde: AO amt sogn opslag FamilySearch opgiver Korning sogn Vejle amt, men der findes hun ikke

 Konfirmation Kilde:AO amt sogn opslag ingen konfirmation på det tidspunkt

 Vielse Kilde:AO amt sogn opslag

 Død Kilde:AO Vejle amt Korning sogn opslag 203 år 1753 1699-1814

 Børn med: Johan Nielsen

 Anne Nielsdatter

f.ca. 1696 

Anne Nielsdatter er som sin mand de ældste aner i den gren der fører tilbage fra Christine Sørine Pedersen. Det betyder dels, at der ikke er ret meget materiale at hente i kirkebøger og slet intet i folketællinger. Desuden finder jeg kun en eneste gang Anne Nielsdatters navn. Til gengæld er det i forbindelse med hendes død i maj 1753 hvoraf det fremgår, at hun er Johan Smids hustru, at hun er fra Korning og hendes alder er 57 år. 

I Family Search ser jeg, at hendes navn ikke er kendt hos dem, da hun er betegnet som Mrs. Johannes NielsenORSmith.

Til gengæld nævnes Johan som Johannes Nielsen OR Smith. Jeg finder ham kun benævnt en gang med navnet Johannes Nielsen Smids i kirkebogsoptegnelser, og det er ved det første barns dåb. Ved de øvrige børns dåb er det Johan Smids der er navnet på faderen. 

Det kunne derfor tænkes at der er forvirring om navnet- hvem der hedder hvad, for det er hustruen der hedder Nielsdatter. 

 Der er anført 7 børn i FamilySearch og jeg har fundet dem alle. I kirkebogen er der kun noteret dato for dåben, faderens og barnets navn. Men jeg må formode at Anne er mor til dem alle da det første barn er opkaldt (måske) efter hendes fædrene ophav.

Et af børnene Hans f. 1735 dør i 1739, og derfor bliver en lillebror f.1740 til denne søn opkaldt hans efter ham. 

Niels f.dec.1727 er søn af Johannes Nielsen Smids barn af Korning

Valborg f.dec. 1729 er datter af Johan Smids af Korning.

Margrethe f.dec.1731 er datter af Johan Smids af Korning

Maren f. dec. 1733 er datter af Johan Smids af Korning

BEMÆRK at disse 4 børn er fra december.

Hans f. okt. 1735 er søn af Johan Smids af Korning. Hans dør 12. april som søn af Johan Smids af Korning 3½år gammel og nogle uger.

Anne f. maj 1738 er datter af Johan Smids af Korning

Hans f. maj 1740 er søn af Johan Smids af Korning. Hans dør, marts 1755, 15 år gammel som søn af Johan Smids af Korning. 

Min ane er datteren Maren Johansdatter født 6.december 1733.

Navn:  H 222-222-1 Christen Terkildsen

Fødsel Kilde: AOVejle amt,

 Konfirmation Kilde:AO: Vejle amt,

 Vielse Kilde: AO: Vejle amt, Engum sogn 1738 opslag 19. Måske; jeg er ikke sikker på at det er parret

 Død Kilde: AO Vejle amt, Engum sogn, op 162 år 1758-1814

 Børn med: Maren Sørensdatter

Christen Terkildsen

f.ca 1703 – d.sep.1769 

Jeg er nu så langt tilbage, at jeg kun har en kirkebog at søge oplysninger i. Derfor har jeg om Christen Terkildsen ikke så meget- og det er forbundet med lidt usikkerhed.

Der ikke så mange med navnet Terkildsen i Engum, men det findes ofte i forbindelse med Laurits idet der er flere, over år, der lyder navnet Terkild Lauritsen eller Laurits Terkildsen. 

Min tilgang til Christen er hans datter Karen Christensdatter, som var fra Engum ifølge optegnelsen ved hendes trolovelse. Hendes alder var nævnt i folketællingen i 1787, hvor hun stod som 44 år. Jeg søgte, og jeg fandt en Karen fra Bredal i Engum sogn i født 1743.  Hendes fader var Christen Terkildsen. Det er det spor jeg er gået efter. Ved at se på fadder og gudmødre til Karens børn optræder gentagende gange navnet Terkildsen. Laus og Niels Terkildssønner, Terkilds Lauritsens kone er ligeledes en flittig deltager i Karen og Stephans børns dåb i Engum. Desuden er en Terkild Lauersen forlover ved deres bryllup.

Derfor tror jeg, at Christen Terkildsen er den rigtige fader til Karen Christensdatter, og således må være min 5 x tipoldefar. 

Det første årstal, hvor jeg møder Christen Terkildsen i Engum, er et notat i kirkebogen for året 1724 indskrevet i en ældre kirkebog, der ellers slutter i 1705.

Det er en morsom oplysning, for det drejer sig om, hvor hans plads er i Engum kirke. Her sidder han på mandesiden, bænk nr. 3 (det er temmelig højt oppe). På samme bænk har Christen Mortensen, Peder Christophersen, Søren (? søn af Anna Lunds’datter tror jeg der står), plads.

Jeg kunne forestille mig, at det er karle på en  større gård, da de sidder så langt fremme ved alteret. 

Desværre finder jeg ikke et bryllup med Christen Terkildsen som brudgom; og det betyder at jeg i første omgang faktisk ikke ved hvad hans hustru hedder. Men ved et af de utallige held, man som slægtsforsker støder ind i, fandt jeg hende med navn, død og alder. Jeg ville søge i Erik Brejls optegnelser om skifter. Jeg søgte på Christen Terkildsen- og fandt ham som enkemand med børnene, Terkel, Karen og Mette. Her fik jeg så navnet på hustruen og børnenes moder - Maren Sørensdatter. Skiftet var dateret 20.10.1763 i Engum og familien var fra Bredal. Altså ingen tvivl om at det var mine aner. Derpå var det bare at finde Marens dødsnotat – og hun var her benævnt med eget navn og alder, samt som Christen Terkildsens hustru. 

Da jeg nu vidste Christens hustrus navn, søgte jeg igen under vielser i Engum ca. 1736-1769. Her fandt jeg under 1738 et opslag, som MÅSKE kan være parret jeg søger. Den 24. Augusti den 12.trinitatis Velagte unge karl (xxx) Terkilsen som tiener i Veile med rolige og Gu’frygtige pigen Maren Sørensdatter ? af Assendrup trolovet.

Hvis det er mine aner, har præsten skrevet et forkert navn for hr. Terkildsen. Det ser ud som der står Knud, men ved at sammenligne K’et i ”unge Karl” med første bogstav i gommens navn er de 2 K’er ikke identiske. Derimod kunne det meget vel ligne et stort Ch- og med lidt god vilje rins. Men Christen står, der altså ikke.

Jeg så herefter, om der var en Knud Terkildsen der i årene efter havde barnedåb i Engum, men det var ikke tilfældet, over en periode på 15 år fandt jeg ingen Knud Terkildsen aktiv i Kirkebogen.

Nu står der under trolovelsen, at han tjener i Vejle, så det kunne jo være at parret har bosat sig i Vejle- og så er det jo ikke mine 5 x tipoldeforældre.

Men flere oplysninger matcher: Årstallet august 1738 som trolovelses år, og første barn født præcis et år efter, Terkildsen som efternavn, er ikke så almindeligt, og hustruens navn Maren Sørensdatter passer. Kun gommens navn er usikkert.  

Fra 1739 sker der noget nyt i Christens liv. Han bliver far til sønnen Terkild. Det må være den første søn, siden han bliver opkaldt efter farfar.

Hans dåb finder sted 11.post trinitatis, som det år var den 9. august. Familien er fra Bredal, og den lille dreng bliver fremført af Poul Christensens hustru. Fadderne var Vagn Nielsen, Søren Enevold, og Søren Hansens hustru alle af Bredal.

Den 15 post trinitatis =6. september, bliver Terkilds mor, benævnt som Christen Terkildsens hustru af Bredal, sammen med Hans Poulsens hustru, introduceret.

Terkild bliver, samme dag som sin 2 år yngre lillesøster Karen, konfirmeret i 1756 i Engum kirke.

I folketællingen fra 1787 er Terkild gift med Margrethe Pedersdatter. Han er 49 år og hun 44. De har 3 hjemmeboende børn, Rytteren Søren på 22 år, Peter Christian på 17år, og Christen på 14 år. Familien bor i Bredal by i Engum sogn, og Terkild er Bonde og gårdbeboer.

Om Terkild er det første barn i familien, ved jeg ikke, men han er det første barn af Christens født i Engum sogn. 

2 år efter, i 1741 kommer min ane Karen til verden. Hun døbes i Engum kirke 9. april som er 1. søndag efter påske. Men præsten har desuden tilføjet, at den lille Karen er født natten efter påskedag 4.april. Hendes gudmor er S? Peder Hansens Tolders Hustru i Vejle. Fadderne var Poul Christensen, Søren Hansen og Niels Jensens Hustru alle af Bredal.

Exaudi =6.søndag efter påske=14.maj bliver Christen Terkildsens hustru af Bredal Introduceret.

Karen bliver sammen med sin broder Christen konfirmeret i Engum kirke i 1756.

Se Karens selvstændige biografi. 

Knap 2 år går, før endnu et barn ser dagens lys i Christens og Marens familie. Denne gang endnu en søn. Han bliver født på årets sidste dag, den 31. december 1742, og døbes 6. januar 1743 = helligtrekonger=Festo Epiphania. Navnet på den lille dreng bliver Søren, opkaldt efter sin morfar, og hans gudmoder er mandens søster Maren Terkildsdatter. Fadderne var alle af Bredal; Jens Smed, Peder Christensens søn Mogens, Hans Pedersen, og ? hustru.

Sørens mor bliver introduceret sammen med Niels Sørensens hustru septuagesima =2.søndag før fastelavn = 10.februar 1743.

Sørens liv kunne se ud at blive kort. Jeg finder ham ikke konfirmeret eller ved folketællingen i 1787. Men jeg finder i 1756, da han er 13 år gammel, at Christen Terkildsens har en søn der bliver begravet den 24.oktober =19 p. trinitatis. Jeg tror, det er Søren, selvom der ikke er skrevet hverken navn eller alder på barnet, for efter hvad jeg har kunnet finde ud af bliver familien ikke beriget med flere drengebørn end Terkild og Søren. 

I 1745 den 11.maj kommer en liden datter til verden. Hun døbes den 5. juli og hendes navn bliver Mette. Hendes gudmoder er en hustru til, ja det kan jeg ikke tyde, men de er fra Bredal. Fadderne var Hans Pedersen og hustru, Jens Smed og Mogens Pedersen, også fadderne er alle fra Bredal.

Mettes mor bliver den 8/8 = 8 post trinitatis introduceret.

Mettes bliver konfirmeret i den 10.november 1762 i Engum kirke. Jeg finder ikke hende i folketællingerne fra 1787 i Vejle amt. Men ved skiftet i forbindelse med hendes moders død i 1763 står hun som 19 årig. 

1.august 1748 bliver lillesøster Kierstine Sophie født. Hun bliver døbt den 4.august tror jeg der skal stå i kirkebogen. Hun blev båret til dåben af Jomfru Sophie Magdalene Morville fra Munckholm, (hvor det så er). Fadderne var Hans Pedersen, Magnus Pedersen; Rasmus Habskiær og Maren Jensdatter, som alle var fra Bredal. Christen Terkildsens hustru blev introduceret 13.post trinitatis = 8.september.

Heller ikke Kierstine Sophies videre liv har jeg kunne følge. Jeg finder hende ikke konfirmeret eller i folketællingerne, og hun er ikke nævnt i moderens skifte. 

Et sted jeg måske have stødt på de 2 piger, kunne have været ved storesøster Karens børns dåb. Men heller ikke her fremgår navnene på pigerne, trods det at Karen jo boede- og fik de første 6 af sine børn døbt i Engum.

Så hvad der er sket med dem forbliver ukendt for mig. 

Efter Kierstine Sophie finder jeg ingen børn født i familien. Og det selvom Christen kun er 45 år på daværende tidspunkt og Maren 37 år. 

Derimod ved jeg at familien, eller de der var tilbage, boede i Bredal i Engum sogn indtil 9. september 1769, hvor Christen Terkildsen bliver begravet. Præsten skrevet at Christen Terkildsen blev 66 år gammel.  

Jeg har ikke fundet et selvstændigt skifte efter ham. Måske har sønnen Terkild, der er 30 år gammel ved faderens død, allerede tidligere overtaget boligen og udkommet fra Christen, og har haft ham i aftægt. Terkild er ved folketællingen i 1787 bosiddende i Engum. Han må desuden have haft den ældste af sine sønner på 5 år.

Navn:  H 222-222-2 Maren Sørensdatter

 Fødsel Kilde: AOVejle amt.

 Konfirmation Kilde: AO: Vejle amt,

 Vielse Kilde: AO: Vejle amt, Engum sogn 1738 opslag 19. Måske; jeg er ikke sikker på at det er parret

 Død Kilde: AO Vejle amt, Engum sogn, op 161 år 1758-1814

 Børn med: Christen Terkildsen

Maren Sørensdatter

f. ca. 1711 d. 6.sep. 1763 

I lighed med sin mand Christen Terkildsen har jeg kun haft en kirkebog, og med stort held et skifte efter Maren, til at søge oplysninger om hendes liv i. Derfor har jeg om Maren Sørensdatter ikke så meget- og det er forbundet med lidt usikkerhed.

Min tilgang til Maren er hendes datter Karen Christensdatter.

Som beskrevet i Christen Terkildsens biografi, er jeg nået frem til at parret må være mine 5 x tipoldeforældre. 

Jeg arbejdede under hele biografien med Christen Terkildsen uden at kende til hans hustrus identitet. Jeg fandt heller ikke ud af hvor han er født, og desværre intet bryllup med hans navn i Engum. 

Men ved et af de utallige held, man som slægtsforsker støder ind i, fandt jeg Maren Sørensdatter med navn, død og alder. Jeg ville søge i Erik Brejls optegnelser om skifter. Jeg søgte på Christen Terkildsen- og fandt ham som enkemand med børnene Terkel, Karen og Mette. Her fik jeg så endelig navnet på hustruen og børnenes moder - Maren Sørensdatter. Skiftet var dateret 20.10.1763 i Engum og familien var fra Bredal. Altså ingen tvivl om, at det var mine aner. Derpå var det bare at finde Marens dødsnotat – og hun var her benævnt med eget navn og alder, samt som Christen Terkildsens hustru. 

Da jeg nu vidste Christens hustrus navn, søgte jeg igen under vielser i Engum ca. 1736-1769. Her fandt jeg under 1738 et opslag, som MÅSKE kan være parret jeg søger. Den 24. Augusti den 12.trinitatis Velagte unge karl (xxx) Terkilsen som tiener i Veile med rolige og Gu’frygtige pigen Maren Sørensdatter ? af Assendrup trolovet.

Hvis det er mine aner, har præsten skrevet et forkert navn for hr. Terkildsen. Det ser ud som der står Knud, men ved at sammenligne K’et i unge Karl med første bogstav i gommens navn er de 2 K’er ikke identiske. Derimod kunne det meget vel ligne et stort Ch- og med lidt god vilje -rins. Men Christen står der altså ikke.

Jeg så herefter, om der var en Knud Terkildsen, der i årene efter havde barnedåb i Engum, men det var ikke tilfældet, over en periode på 15 år fandt jeg ingen Knud Terkildsen aktiv i Kirkebogen.

Nu står der under trolovelsen, at han tjener i Vejle, så det kunne jo være at parret har bosat sig i Vejle- og så er det jo ikke mine 5 x tipoldeforældre.

Men flere oplysninger matcher: Årstallet august 1738 som trolovelses år, og første barn født præcis et år efter, Terkildsen som efternavn, er ikke så almindeligt, og hustruens navn Maren Sørensdatter passer. Kun gommens navn er usikkert.    

Men uanset om det er trolovelsen for mine aner eller ej, så bliver Maren Sørensdatter mor til Terkild i august 1739. Om Terkild er det første barn i familien, ved jeg ikke, men han er det første barn af Christens født i Engum sogn.

Den 15. post trinitatis =6. september, bliver Terkilds mor, benævnt som Christen Terkildsens hustru af Bredal, sammen med Hans Poulsens hustru, introduceret. 

2 år efter i 1741 kommer min ane Karen til verden. Hun er født natten efter påskedag den 4. april og ExAudi =6.søndag efter påske=14.maj bliver Christen Terkildsens hustru af Bredal Introduceret. 

Knap 2 år går, før endnu et barn ser dagens lys i Christens og Marens familie. Denne gang endnu en søn. Han bliver født på årets sidste dag den 31. december 1742, og døbes 6. januar 1743 = helligtrekonger=Festo Epiphania. Navnet på den lille dreng bliver Søren, opkaldt efter sin morfar. Sørens mor bliver introduceret sammen med Niels Sørensens hustru - septuagesima =2.søndag før fastelavn = 10.februar 1743. 

I 1745 den 11.maj kommer en liden datter til verden og Mettes mor bliver den 8/8 = 8 post trinitatis introduceret. 

1.august 1748 bliver lillesøster Kierstine Sophie født. Hun bliver døbt den 4.august tror jeg der skal stå i kirkebogen. Christen Terkildsens hustru blev introduceret 13.post trinitatis = 8.september.

Det ser ud til at Kierstine Sophie bliver det sidste barn i familien, selvom Christen kun er 45 år og Maren 37 år.

Jeg er sikker på at de bliver boende i Engum sogn, for de 3 børn Terkild, Karen og Mette der når konfirmationsalderen, bliver konfirmeret der, Mette så sent som i 1762, året før hendes moder dør. 

Som skrevet i starten at biografien om Maren Sørensdatter er jeg så heldig at Erik Brejl, som jeg så ofte har refereret til, har renskrevet bl.a. skifter fra Vejle amt, og her fandt jeg Maren Sørensdatter fra Bredal i Tirsbæk og Williamsborg skifteprotokol fra 1732-1790. Maren er nr. 40 og skiftet er fra 20.oktober 1763 fol.146. Her gives følgende oplysninger:
Enkemand er Christen Terkildsen. Børnene Terkild, Karen 23, Mette 19. Formynder for børnene er: Mads Jensen i Bredal. 

Derefter var det nemt at slå hendes dødsnotat op i Kirkebogen under Engum i 1763. For første gang stod både Maren Sørensdatter og Christen Terkilsens navne sammen idet indtegningen Lyder: den.6.sept.blev Maren Sørensd. Christen Terkilsens hustru af Bredal, begravet i alderen 52 år. 

Set vil sige at Maren er født omkring 1711, men det er ikke lykkedes at finde en Maren datter af en Søren døbt i det tidsrum i Engum sogn. Jeg har heller ikke fundet familien i FamilySearch.

Men ingen tvivl om, at hendes fader lyder navnet Søren. Marens 3.barn opkaldes efter morfar. 

Ved de 2 ældste børns dåb er navne som Søren Hansen, Søren Hansens hustru, og Søren Enevold nævnt. Måske en af disse kunne være barnets morfar/mor. Ved de 3 yngstes dåb er ingen Søren/sen/datter involveret. Kunne Morfar være død?