Lydias fædrene aner

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                          
H 2-1-2

SLÆGTSFORSKNING

Oplysninger fra kirkebøger vedr. fødsel/dåb – konfirmation – vielse – død

NAVN: 

Fødte Drenge/Piger: Mette Nielsdatter

Kirkebog. AO Vejle amt, Nørvang, Give sogn fødte 1823 opslag 42 Nr. 9

Bemærk: Mette er født tvilling med Maren Nielsdatter. Se opslag 43

Konfirmerede:

Kirkebog. AO Veje amt, Nørvang herred, Give sogn konf. Piger opslag 136,nr. 3nr. 4 er søster Maren

Vielse:

Kirkebog AO Hvejsel sogn, Vejle Amt, Nørvang herred gifte 1823-1860 opslag 354 nr. 4

Døbt som baptist kilde Lis Holms Baptist kilde (se bilag under Jens Christian Pedersen)

Døde:

Kirkebog: AO Vejle amt, Kolding sogn, Sct. Nicolaj kirke, opslag 29

Børn: med Jens Christian Pedersen:

Af- og tilgange                    

Mette Nielsdatter 

f. 29/8 1823- d. 25/1 1902

Mette Nielsdatter er tvilling med Maren. Pigerne er de første af 9 børn Gaardmand Niels Sørensen og Hustru Karens Poulsdatter af Hedegaard bliver beriget med. Karen og Niels var blevet gift 2. juni 1822, og der er således gået godt 1 år før pigerne kommer til verden i hjemmet den 29.august 1823. De bliver døbt samme dag, ligeledes i hjemmet og fremstillet i Give Kirke 2.november. Mette er opkaldt efter sin farmor.

Det er bemærkelsesværdig, at alle børn i Give er døbt i hjemmet samme - eller få dage efter fødslen, og først efter et par måneder, fremstillet i kirken. Men det er ikke det eneste anderledes for Give sogn i 1820’erne. Der er ikke noteret nogle faddere overhoved for nogle af børnene, og det er usædvanligt.

Indtil 1814 har det været op til hver enkelt præst at indskrive kirkelige handlinger, som det nu passer ham bedst. Det har betydet meget forskellige oplysninger, og det har ikke været særlig systematisk. Dog har de fleste præster/degne kronologisk noteret begivenhederne.

I 1814 bliver der udarbejdet en fast opbygget kirkebog til indførsel af døb, konfirmation, copulerede, (vielse) og døde. Den er opbygget således, at det altid først er drenge/mænd og derefter piger/kvinder. Omkring 1825 skal præsterne desuden notere til- og fraflytninger fra sognet, samt jævnførslister, som er en optegnelse over samtlige personer, der er beskrevet i kirkebogen.

Kirkebogen fra Give for årene 1814-1830, som er tilgængelig på Statens Arkivalier online (AO), er imidlertid ikke en af disse standardiserede kirkebøger, idet præsten/degnen selv har lavet og skrevet skemaerne, men han har fulgt den nye opbygning med dåb, konfirmation o.s.v., og ligeledes med at adskille drenge/mænd og piger/kvinder.

Noget kunne dog tyde på, at det er en afskrift af en gammel kirkebog, idet skriften er meget let læselig, tydelig og fuldstændig ensartet gennem mange års optegnelser; som om det er optegnelser der er nyopskrevet af en og samme person på samme tid.

Mettes forældre er henholdsvis 25 og 35 år gamle, da hun og Maren bliver født. Inde for de næste 16 år kommer 4 brødre og 3 søskende mere til verden.

Niels er som skrevet gårdmand og det er en rimelig stor gård i Hedegaard ved Give på Møllebjergvej 5 matr. 1 a og b, Mette vokser op med sine søskende.

D.v.s. i Ft 1834 da Mette og Maren er 11 år gammel, er det kun Mette og 4 af hendes yngre søskende, der bor hjemme på gården. Maren er tjenestepige på nabogården, hvor der er 3 mindreårige børn.

Det er lidt underligt, for det ser ikke ud til, at det er familie til Maren, der måske har ”fået” hende.

Mette og Maren bliver konfirmeret i Give Kirke efteråret 1838. De oplysninger kirkebogen har noteret i den forbindelse er, at Niels, pigernes far, er gårdmand og skolelærer, og at pigerne bor i hjemmet. Desuden som altid er kundskaber og opførsel blevet bedømt og begge pigerne har fået betegnelsen ”meget god” for begge dele. Mette er blevet vac. 4.september 1826, Maren 10.juni 1830.

Jeg er lidt undrende over for, hvad der i virkeligheden er sket med Maren. Det, at hun allerede er ude at tjene som 11 årig, og det at pigerne ikke er blevet vaccineret samme dag, er påfaldende.

Da Niels er gårdmand på en stor gård, skulle han ikke have nødig at sende sine børn ud at tjene så tidligt som tilfældet er med Maren. Det kan heller ikke være fordi hun har været vanskelig at have med at gøre, da hun får betegnelsen meget god i forbindelse med opførsel og kundskaber ved konfirmationen. Måske er hun sendt hjemmefra i en ”vennetjeneste”, det kunne se ud til at hun ikke har været hjemme allerede fra hun er 3 år gammel, siden hun ikke er blevet vac. sammen med Mette, men først ved 7 års alderen.

I midlertid er hun noteret som hjemmeboende ved konfirmationen.

Næste gang jeg kan følge Mette er i Ft 1840. Her er hun 17 år og tjenestefolk i Give ”Tonumgaard”, hos John Pedersen og Marie Nielsdatter og deres ugifte søn Peder Johnsen. Foruden Mette er 2 andre tjenestefolk, den 18 årige Else Knudsen og den 27 årige Peder Pedersen.

Hjemme på gården i Hedegaard er Mettes 7 yngre søskende, samt hendes farmor Mette, der er enke.

Den 1. februar 1845 ved folketællingerne er Mette hjemme på gården igen sammen med de 5 yngste af sine søskende. Det samme er farmor Mette på 86 år.

Men Mette er på vej videre i sit liv. Den 4. februar forlader hun hjemmet for at tiltræde en stilling som tjenestepige i Lille Brande i Sønder Omme sogn. Under anmærkninger står at hun har et godt skudsmål.

Ved tilgangen til Sønder Omme er der under hvorfra ankommet står: Give – Møller. Hvad Møller står for kan jeg ikke gennemskue. Det står nemlig under flere andre tilflytter, selvom de ikke kommer fra Give. Det må dog referere til en person, for det er efternavne som Brandt, Nielsen, Østergård, Schmidt og Jørgensen der efterfølger sognenavnet på e andre tilflyttere.

Mette bor og arbejde som tjenestepige i Sønder Omme indtil 29.oktober 1847. Herfra flytter hun igen hjem til Give 24 år gammel. Med sig får hun et godt skudsmål. I Give er hun indskrevet 9. november og et efternavn er igen noteret efter sognenavnet ved hvorfra ankommet. Denne gang er det Birkedeude.

Mette bliver i Give i 2 år, men om det er hjemme på Hedegård ses ikke. Den 3. oktober 1849 er udlængslen der igen, og Mette forlader sogn og Amt, for at flytte til Tørring. Der er flere Tørringer, men jeg har fundet frem til, at det er Tørring i Vrads herred, beliggende i Skanderborg Amt. Det er en lang rejse Mette her begiver sig ud på. Mette 26 år er noteret ankommet fra Nykirke 31/10 -Møller (igen). Nykirke - altså ikke fra Give. Flere gange har jeg stødt på kombinationen Nykirke/Give. Derfor er jeg sikker på, at det er samme Mette, idet det ligeledes er noteret at hun er vac. I 1826 af Christens

Men endelig sikker, bliver jeg ved at finde Mette i Ft.1850. Hun er på en gård hos Jens Sabroe i Skanderborg Amt, Vrads herred og Tørring sogn.

Hun er 26 år ugift tjenestepige og hendes fødested er angivet som Give sogn, i Vejle amt.

Sammen med Mette er desuden 6 tjenestefolk. 5 af dem kommer fra Vejle Amt, som også Huusfaderen.

Mere spændende for Mettes fremtid (må jeg formode) er af 3 af de unge tjenestekarle er fra Hvejsel sogn, hvor Mettes kommende ægtefælde, skrædderen Jens Christian stammer fra.

De unge fyre er jævnaldrene med Jens Christian, hvorimod Mette er 6 år ældre end ham.

Jeg forestiller mig derfor, at det er igennem disse 3 unge mænd at Mette og Jens Christians veje krydses. Kunne det tænkes, at skrædderen fra Hvejsel, er kommet forbi på gården? Fantasien sætter ingen grænser. Hvorom alting er, så må timånedersdagen have været her på gården i Tørring.

( hvis en ugift kvinde føder et barn, står der noteret i kirkebogen, hvor barnet er undfanget. Det kaldes timånedersdagen, og kvinden var tvunget til at opgive den, for det var fra det sogn, der var forpligtelse til at udbetale fattighjælp til barnet.)

Mettes ophold i Tørring kommer til at vare i 2 år, idet hun i oktober 1851 rejser til Hvejsel 28 år gammel. Her er hun indskrevet 2/10, som tjenestefolk hos Peder Madsen på Ildved Mark.

Hvor meget tjenestefolk hun er/bliver, kan man spørge sig selv om, for den 9.oktober, en uges tid efter Mettes ankomst, bliver hun og Jens Christian gift i Hvejsel kirke. Her er anført, at hun opholder sig hos Peder Madsen. Allerede 14. januar 1852, godt 3 måneder efter brylluppet kommer så Mettes første søn til verden i Hvejsel sogn.

Derefter følger nu 20 års ægteskab, med flytninger ca. hver andet år som beskrevet under Jens Christian, samt 7 børnefødsler et hvert sted igennem 12 år. Et hårdt og barsk liv, men dog med den lykke, at alle deres børn overlever den første barndom.

Jeg har ikke kunne følge dem alle, på grund af familiens flytninger, men fra folketællingerne kan det ses, at de vokser op og bor hos familien, indtil de er gamle nok til at komme ud at tjene. 

3 gange ved jeg, at Mette bliver frue i eget hus, idet Jens Christian køber følgende ejendomme: Matr. Nr. 7a. Kollemorten (Kollemortenvej 50), Matr. Nr.4 Harresøe (Harresøevej 14) og endelig Matr. Nr. 31 Thyregod (Kollemortenvej 89).

Den sidste ejendom bygger familien delvis selv omkring 1866, og den kaldes ”Enkelund”. Her bor familien ifølge ft. fra 1870, med de 4 yngste børn, og begge ægtefælder står som lutheraner, selvom de på daværende tidspunkt begge er blevet døbt baptister.

Det er i det hus, Mette som gift, bor længst, og det bliver hende, der efter Jens Christians død i 1872, sælger stedet til Jens Bentsen Elkjær d. 6.januar 1873. Herefter flytter hun til Sandved. Hvor længe hun er i Sandved i den omgang, er usikkert, for Niels bliver døbt i Vindeslev sogn i 1874, men i ft.1880 er Mette på fattighjemmet i Sandved i Hvejsel sogn, og hun er hun anført som baptist.

Det kan undre, at hun er på fattighjem, for ved salget af huset i 1873, får Mette 100 rigsd. mere end der var gæld i huset.

Mette bliver døbt som Baptist den 17. maj 1869 i Nørre Snede Baptist menighed.

Hvorfor hun først vælger at lade sig døbe så sent, vides ikke. Men et faktum er det, at de 3 yngste af hendes børn, Niels fra 1860, Barbara fra 1862 og Pouline fra 1864 ikke er døbt, da forældrene er baptister. Jeg tænker, at hjemmet måske ikke har været så fanatisk eller at Mette har tvivlet, for deres ældste søn Peder bliver konfirmeret i 1866 i Thyregod, og senere får Niels lov at gå til konfirmationsundervisning, da han når 14 års alderen. Han vælger at lade sig folkekirkelig døbe i 1874. Men da er hans fader også død i 1872, og fik en begravelse uden ceremoni, da han var Baptist.

Måske har det været Jens Christian, der har været stærkest tiltrukket at tankegangen hos Baptisterne!

Jeg har et notat liggende jeg selv har skrevet, desværre uden kildehengivelse(Utilgiveligt), men i det står

Bap. Vejle nr. 169 Mette Nielsen enke Fødested: Hedegård, Give sogn, ophold: Vejle 1.november 1880 døbt: 17/5 -67 af Jens Christian, Født 23/8 1823.

Jeg kan ikke komme i tanke om, hvor jeg har det fra, med nr. 169 må jo refererer til en eller anden liste. Folketælling kan det ikke være, da det er 1/11 1880. Der er endnu en uklarhed, idet Mette, ud fra de oplysninger jeg har fra Baptisterne, er døbt i 1869 og ikke i 67. Men det er interessant, at det skulle være Jens Christian, der har døbt hende. Surt at jeg har misset kilden.

Mettes liv og færden fra 1880 på fattiggården i Sandved og frem til hendes død, har været et detektiv-arbejde, der har ført mig meget langt omkring og ud i mange kroge.

Problemet kunne have været, at hun slet ikke er indført som død da nogle præster ikke har villet indskrive anderledes religiøse personer, selvom de var forpligtede til det. Nogle præster har skrevet det ind sidst i kirkebogen, men det er også tjekket.

Jeg har haft nogle spor at gå efter. Nogle af de spor og omveje vil jeg beskrive, for de fortæller lidt om Mette og hendes efterkommer, samt lidt om hvor svært og vanskeligt, det er at slægtsforske. Men det giver først og fremmest et billede af, hvorfor det også er så fascinerende og spændende et arbejde.

1.spor

Har været at finde børnene konfirmeret. Her er det kun lykkedes at finde Peder Jensen. Ingen af de øvrige børn ser ud at være konfirmeret i det sogn familien boede i ved deres 14 år.

2. spor

Afgangs lister: her har jeg kun fundet Berthel, der forlader hjemmet 1.nov 1871 til Give sogn. Disse lister ophører desværre med at blive ført fra omkring 1872-75.

3.spor

Har været folketællingerne, men her har jeg ikke fundet Mette efter 1880, hvor hun er på fattighjemmet i Sandved; ej heller 5 af børnene, efter de har forladt det fædrene hjem. Kun Niels, min oldefar, og hans søster Barbara har jeg fundet senere, i København. Måske kan jeg få lidt oplysninger fra Fattigvæsnet i Sandved om Mettes videre skæbne.

4. spor

I 1881 bliver Mettes yngste søn Niels gift med Christine i Holmens kirke i København. Her er anført at

Brudgommens moder, der er enke giver tilladelse til ægteskabet. Fattigattest afgivet fra Give. Det betyder at Mette er i live i 1881. Samt at jeg måske via fattigvæsnet i Give kan få nogle oplysninger der kunne føre mig lidt videre.

5. spor

Er Barbara. Dele af hendes liv, som jeg er blevet bekendt med i min søgen på Mettes død, vil jeg beskrive lidt senere. Men da hun i 1896 bliver gift i København, står at hendes mor bor i Vejle - faderen er død.

6.spor

Kontakt med lokalarkivet i Vejle. De kunne oplyse, at en enkefru M. Nielsen boede i Vissingegade 429 ifølge vejviseren 1894-1895, men de kan ikke med sikkerhed sige om det er ”min” Mette. I følge folketællingen 1895, bor der ingen M. Nielsen på adressen. Ingen M.(ette) Nielsen er indført død i Vejle fra 1896 til 1923, der passer med min Mette. ( Det viser sig senere at Mette i 1893 er flyttet)

7.spor

Baptisterne. Her har jeg mødt Lis Holm gennem DIS, som udover at have givet mig værdifuld viden om baptisterne, også har skaffet de faktuelle oplysninger, der var at finde om Jens Christian og Mette, samt Niels, der døbes som baptist i 1922.

Og som i sidste ende blev hende, der ganske tilfældigt og på mirakuløs vis, via baptisternes dødelister, fandt Mette Petersen død den 25/1 1902 i Kolding.

Barbara Pedersen f. 28.maj 1862 i Brande sogn og hendes datter Laura Lilly f. 9.maj 1895 i Vor Frelser sogn i København

I et fortvivlet forsøg på at finde Mette død, er det de mærkeligste erindringer, der dukker frem.

Mette var min farmors farmor, og pludselig kom jeg i tanke om, at jeg i min barndom havde kendskab til en kusine til farmor. Det var tante Lilly, som jeg var sammen med flere gange. Mit håb var nu, at Lilly var kusine via Niels, altså en niece af ham og barnebarn af Mette. Lykken tilsmilede mig, så meget mere, som at denne tante Lilly var ugift og uden efterkommer, og at min far derfor havde været med til at tømme og opgøre hendes bo. Derfor var jeg i besiddelse af en hel del kopier af breve fra hende, samt nogle fotos. 

Lilly arbejdede som sekretær, og var vant til at gemme vigtige breve. Det gav nyttig viden, idet bl.a. hendes adresser var i nogle af breve.

Ved at tjekke folketællingen fra 1930 i Esbens Snarresgade nr. 9,hvor hun boede på det tidspunkt, kommer en meget spændende oplysning frem.

Lilly Andersen, hedder Laura Lilly Andersen, og hun er født 9.maj 1895 i København Vor frue sogn. Sammen med Lilly bor hendes moder enken Maria Andersen f. 23/5 1862 på Langkjær, Brande sogn, Vejle amt. Hun er aldersrentenyder.

I kirkebøgerne for at tjekke om en Maria var født 23/5 1862 på Langkjær mark i Brande sogn. Det var ikke tilfældet, men det var en Barbara Pedersen, datter af Jens Christian og Mette. Hun var ikke blevet døbt, men navngivet Barbara efter sin farmor.

Var det ”min” Barbara, der var blevet til Maria?

Noget kunne tyde på det, men jeg måtte gå videre i min søgning for at finde beviser.

Nu vidste jeg hvornår og hvor Lilly var blevet født, så ved at se efter i kirkebogen, fandt jeg ganske rigtigt Laura Lilly født. Her kom endnu spændende oplysninger frem. Lilly var nemlig et uægte barn, født af den fraskilte Maria Johansen f. Pedersen (hurra) og 32 år gammel (passede). Der var en udlagt barnefader, brødhandler Peder Andersen. Timånedersdagen var i kælderen på Wildersgade nr. 4, (endnu et hint måske, for bror Niels boede jo netop i Wildersgade).

Jeg vidste, at Tante Lilly havde en bror Svend Åge, men om han var yngre end hende eller ældre, vidste jeg ikke. Men jeg fandt i et af de breve Lilly havde skrevet til ham, at sparrekassebogens kode var 14/2. Jeg tænkte, at det måske var hans fødselsdag, men hvornår? Ved at lede i Vor frue sogn, var jeg igen heldig, idet der den 14/2 1897 var født en dreng, der fik navnet Svend Åge Andersen. Hans forældre var Brødhandler Peder Andersen og HUSTRU Marie Johansen f. Pedersen 34 år gammel. Der stod desuden at forældrene var viet i Frederiksberg Kirke 16. februar 1896. Blev her sikker på at det var Lillys bror.

Ved at tjekke dette bryllup, fik jeg det afgørende bevis på at Barbara og Marie var en og samme person idet der i brudens notater stod: Fraskilt Marie Johansen F. Pedersen. Fraskilt ifølge Kgl. Bevilling á 27.oktober 1893 med giftermåls tilladelse d. 5. november 1895. Datter af Skrædder Jens ChristianPedersen og hustru Mette Nielsen f. i Brande 28.maj 1862, 33½ år bor på Vinstrupvej 5. Moderen bor i Vejle – faderen er død. Fraskilt fra Tjenestekarl Niels Johansen.

Her var anstrengelserne altså det hele værd, blot for at få sporet af, at Mette var live i 1896, og at hun boede i Vejle.

Men det gjorde også eftersøgningen af de andre børn vanskelig, for hvis de, som Barbara, havde skiftet navn, er opgaven umulig, især fordi familien flyttede så meget, at de børn ingen tilknytning har haft til et enkelt sted, så det kunne tænkes at de ville vende tilbage.

For at afslutte Barbara/Marie så dør hun af lungebetændelse på Almindelig hospital sygeafdelingen (De Gamles by) den 12. februar 1938 og bliver begravet fra Absalons Kirke. Hun begraves på Vester kirkegård. Hun vælger ikke at følge forældrenes eksempel; at blive baptist.

Hendes skifte fortæller, at hun intet har efterladt udover de 50 kr. hun havde på afdelingen, samt kontant 200 kr. og en aldersrente på 60 kr. hjemme på adressen. Hun var indlagt fra Ingerslevs gade 22,2 sal. Der boede hun sammen med Lilly.

Lilly selv døde ugift og uden arvinger den.18.maj 1959. Som sin mor døde hun af lungebetændelse og blev begravet fra Absalons sogn. Heller ikke Svend Åge, der var taxa vognmand var gift eller efterlod sig arvinger. 

Af de efterladte breve virker tante Lilly som en meget fast og bestemt dame. Hun ved nok at få styr på tingene og hun lægger ikke finger imellem. I et brev, et slags anvisninger på hvad der skal ske i forbindelse med hendes død, skriver hun at: når jeg er død vil jeg gerne have pulsåren åbnet, så jeg ikke risikerer skindød.

Dør jeg før min bror, må hans pulsåre også åbnes, så han heller ikke risikerer skindød. Hun har dog føjet ind, at det først må ske, når han er død.

Hun fortæller i samme brev Svend Åge, hvor han kan købe billig W.C. papir: lige om hjørnet i Istedgadeved siden af bageren, hos Schou Sæbehus – til 43 øre rullen., og hun pålægger ham at smide sine gamle ting ud.

I andre breve forsvarer hun ham med næb og klør, da han får frataget sit kørekort på grund af et alkoholmisbrug. Ja, hun skriver til lægerne og fortæller dem, at de tager helt fejl i deres bedømmelse af Svend Åges tilstand. Og hun skriver til selve overlægen på Sct. Hans, om at bakke hende op i ønsket om at omstøde beslutningen. Men samtidig skriver hun i et brev til Svend Åge, at han er en ussel person der bare drikker sine penge op og lader sig narre.

De 3 breve er så spændende, at jeg vælger at gengive dem ordret. Jeg finder at det giver et fantastisk billede af personen Lilly og af hendes broder Svend Åge. En stærk kvinde og en svag mand. Da der ikke findes efterkommere af hverken Lilly eller Svend Åge, mener jeg ikke jeg kan skade nogen derved.

De to breve til lægerne er helt intakte, det til Svend Åge er brudstykker, eller måske kladder.

Desværre har jeg ikke svarende; men det betyder egentlig ikke så meget.

1. brev:

Til Lægerne ved Psykiatrisk afdeling                             København V den 3. december 1957.

Kommunehospitalet

K.

Min broder, Svend Åge Andersen, Eskildsgade 29 ,1 th., der nylig har været indlagt på afdelingen – hård lungebetændelse bl.a. -, og som lider af følelsesløshed og snurren i begge fødder og hænder, for hvilke han fik nogle piller og B.kombin-vitaminer, fik ret pludselig i eftersommeren denne lidelse, som lægerne betegnede som følge af for meget alkohol.

Denne påstand er for øvrigt ikke rigtig, min broder har ikke været slem til at drikke, men af og til trængte han til at tale med mennesker og ikke altid sidde alene hjemme, som han har gjort efter arbejdstid, i sit triste værelse, der nu skal saneres, og da vi hverken har familie eller venner, der er alle døde efterhånden eller rejst bort, gik han hen i en nærliggende cafe for at spille billard og få en passiar med andre mennesker.

Sådan gør jo de fleste enlige mænd, denne ensomhed er jo ikke til at udholde.

Jeg kender det fra mig selv, man får depressioner af det.

Nu har jeg imidlertid også fået den samme følelsesløshed og snurren i min højre hånd, og jeg har aldrig hverken drukket spiritus eller røget tobak.

Min læge siger, det er årerne, der er tilstoppede eller forsnævrede, og det er jo naturligvis det samme med min broders hænder og fødder. Det er forkalkning, siger min læge, og på Bispebjerg hospital fik jeg samme besked, at det var et alderdomstegn.

Det var blot dette, jeg vilde gøre Dem opmærksom på, at det ikke er alkohol, der er skyld i min broders lidelse i hænder og fødder, men det er årerne, der er forsnævrede, jeg har hørt flere med samme lidelse, der har fået benene sat af, en mand, der boede over for min broder, skulde også have benene sat af på grund af forkalkning, (men han døde af et hjerteslag kort forinden).

Den engelske konge døde jo også af en sådan fodlidelse, blodkredsforstyrrelse, eller hvad det nu kaldes, det var da heller ikke på grund af alkohol.

Med højagtelse

Ingerslevgade 122,3

2. brev.

Lilly Andersen Ingerslevsgade 122,3.                                            København V. den 6.dec.1957

Til Overlæge, Dr. Hertel Wulff,

Sct. Hans Hospital,

Roskilde.

Ang. Svend Åge Andersen, Eskildsgade 29. 1.th, København V

Min broder, der et par gange har opholdt sig i kortere tid på ” Havehuset” i indeværende år, kom sidste gang hjem i juli d.å., da han skulle have sit førerbevis fornyet først i august måned.

Han kørte med sin Taxa- vogn i august måned og noget i september, midt i september fik han en skrivelse fra Justitsministeriet og Sundhedsstyrelsen med meddelelse om at, at hans førerbevis ikke kunne fornyes for de næste 5 år, min broder har ellers haft førerbevis i over 40 år og blev meget nedtrykt og fortvivlet over dette.

Jeg skrev en ansøgning til Justitsministeriet, 3. ekspeditionskontor, med anmodning om at få denne afgørelse omstødt og sagen optaget til ny behandling, da jeg finder det uhyre uretfærdigt, da min broder er en af de bedste chauffører her i byen og altid kører hensynsfuldt og meget sikkert og aldrig har haft en beruselsessag med politiet.

Der er nu kommet afslag på, at min broder får fornyet førerbeviste til personkørsel(Taxa), men derimod for et år til alm. Vare-eller lastkørsel. Det sidste har jo ingen interesse, da min broder ikke tåler slæbearbejde, og der er ingen der antager en så gammel chauffør.

Det drejer sig derimod om, at han kunne køre med sin egen Taxavogn en del af dagen uden for myldretiden, det har han kræfter til, da han nok kan sidde og styre vognen i nogle timer daglig, det giver ingen fortjeneste, tværtimod har det givet underskud de sidste år, som jeg har måtte hjælpe ham med, men det er det mest gavnlige for ham, at han har nogen beskæftigelse at se hen til, og noget at interessere sig for.

Nu derimod har han intet at tage sig til hele dagen, og det bliver man deprimeret af, derfor beder jeg Dem så indtrængende, som jeg kan, idet De i forsommeren, da jeg talte med Dem i Nørrealle 4, sagde, at de gerne vilde være ham behjælpelig med at få sit førerbevis fornyet, giver min broder en erklæring til myndighederne om, at de anser ham for egnet til at køre personkørsel. Han er netop så udmærket til den slags kørsel, han kører roligt og besindigt, han tager altid farten af vognen i god tid, så han ikke skal bremse hårdt op.

Vognmændene, han har kørt for tidligere, har omtalt ham rosende, fordi han aldrig kørte vognene i stykker eller til store reparationer, han kører altid meget hensynsfuldt.

De sidste 3 år har han ikke haft chauffører, da det gav stort underskud, de kunne ikke køre så meget ind, at det dækkede deres dagløn på grund af de alt for mange lillebiler, som der stadig bliver flere og flere af.

Jeg håber inderligt for min broder, der er så ulykkelig over den vending sagen har taget, så han har mistet sit førerbevis, at han må kunne få det igen ved hjælp af en sådan erklæring fra overlægen.

Med højagtelse. 

3. brev.

Er et brudstykke og skrevet til Svend Åge.

Jeg kan bedre forstå de enorme masser af penge, du bruger på værtshuse, så meget, som du drikker af dyr spiritus til stor ødelæggelse af dit hjerte, nyrer og lunger samt endnu ere åndedrætsbesvær, det vil blive længere jo værre, hvis du ikke holder dig fra den forbandede spiritus. Djævlens lænker, Fy – føj.

Jeg forstår, hvor dine penge bl.a. havner, nemlig hos de snydere, der altid skal rafle og udsøge sig et offer, der er tilstrækkelig fuld og tosset til at lade sig snyde således, at du skal betale for deres drikkevarer.

Derfor vil de så gerne rafle med dig, for du kan hverken høre eller se, du er for dum til at indrømme, at du ikke reagerer hurtigt nok til at se på terningerne og tælle øjnene, således, at snyderne siger et fingeret tal og hurtigt rager terningerne over ende, inden du får tid til at tælle efter, om det er rigtigt, du skal bare hold kæft, trit og retning og betale, hvad det koster.

Du sidder med disse unge snydere, der har gode øjne, og du kan ikke forstå at det gør man ikke i din alder, man mænger sig ikke med disse unge snydere, og heller ikke med gamle snydere, der rafler, du kan være sikker på at alle der rafler, snyder, det er en hurtig måde at blanke et fjols af på, men det er du for ærkedum til at forstå, du føler dig tværtimod smigret over, at yngre folk end du selv vil beære dig med sit selskab som nu disse rafleslyngler i søndags, der tog dig for 30 kr. og den grimme abe i Københavner stuen, der sammen med Lis Hansen tog dig for 55 kr., du betalte altså alle deres drikkevarer.

Nej, du glor alle andre steder hen end på terningerne, du kan ikke hurtig nok få talt ”øjnene” på terningerne, før snyderne vælter dem over ende, og siger et tal, som du har at rette dig efter, og som betyder, at du har tabt, du taber hver evige eneste gang. Nej, Sven Åge, du er minsandten dummere, end jeg havde troet. Jeg havde aldrig troet, du var så idiotisk, men du drikker dig fra sans og samling og ved ikke hvad der foregår. Du så ikke, hvordan de sad og snød dig, og du væltede terningerne over ende, før du fik tid at tælle efter. Og det finder du dig i.

Jeg vilde aldrig nogensinde gøre mig så ringe, at jeg vilde ses i selskab med sådanne nydere, som gård rundt på værtshuse og snyder folk, og dem var du dus med og har kendt fra ør i tiden, sagde du, det betyder altså, at de gentagne gange før har raflet med dig og snydt dig, så vandet driver af dig, og derfor vil de blive med at rafle, Du sagde ganske vist nej til at rafle mere, men de var meget ivrige efter, at få mig ud, for så vidste de at de nok skulde få ordnet dig, så du igen skulde rafle med dem og tabe, så de kunne få gratis drikkevarer.

Jeg vilde ikke rører ved de mennesker med en ildtang, men du vil, for dig er intet for dårligt, bare de er yngre end dig, så tror du, du er så meget værd, og å skulde du høre, hvor de griner af dig bag din ryg og fortæller andre steder, hvor de har taget dig og snydt dig, så vandet driver af dig, de gør en ære i deres skændsel, der er forbrydere, der burde sættes fast og også har været straffet før, og de bliver ved dermed.

Men du vil altså hellere sidde i den slags selskab og bliver ødelagt og ruineret og gå i hundene, end du vil komme sammen med din familie og gode virkelige venner, der vil dit bedste o ikke kunne tænke at snyde dig.

Når du trænger til en fridag, er det en langt værre arbejdsdag at gå fra det ene værtshus til det andet og blive ugleset, for du må ikke tro, de, der lever af jer, regner jer for det skidt, de træder på de vil bare have jeres penge, så griner de i skægget, Carl Reitzel, Sindal og alle de andre hallunker, der burde sættes i spjældet, men deres tid kommer også, vi så enden på det med Robert, hvordan det gik. Den slags tragedier er der mange af, og tragedien fortsætter efter døden. De får ingen fred, men de har heller aldrig villet høre på velmente advarsler mod at leve af andres ulykke og ruin.

Ja, det er hvad der kom frem af at lede efter Mettes død.

Og løsningen på problemet blev den 29/5 2009, mindst ligeså spændende.

Lis Holm var på besøg hos nære venner, som har samlet næsten hvad der findes om Baptisterne, og som tidsfordriv satte hun sig til at se i Dødelisterne fra Vejle amt, ikke specielt for at finde Mette, men fordi det var dertil hun tidligere var nået.

Hun støder så på en dødsanmeldelse på Mette Petersen i Kolding, enke fra Vejle i 1880. Og takket være en hukommelse som elefant var der noget der dæmrede.

Hun kontaktede mig kl. 21.45 og meddeler at hun har en glædelig meddelelse, mener at have fundet Mette død.

Det er der kun få opslag i Arkivalier Online for at få bekræftet.

Ingen tvivl er nu mere. Her er anført både Mettes ægteskab med skrædder Jens Christian Petersen og hendes oprindelse som datter af Niels Hedegaard.

Derefter sker noget mærkeligt: jeg bliver helt underlig, for det er ligesom om Mette bliver taget fra mig, og jeg føler en tomhed. Nu har hun spøgt i mig i så mange år og været en del af min tankevirksomhed i forbindelse med slægtsforskning, og så er gåden løst. Hvad nu!

Jamen hvad nu! Da jeg næste morgen stod op, væltede nye spørgsmål frem:

Hvorfor er hun dog i Kolding? Hvornår er hun taget dertil? Bor andre af hendes børn der?

Præsten har intet skrevet om at hun er baptist, hvorfor har han ikke det? Hun er blevet almindelig begravet på Koldings Sct. Nicolajs kirkegård, og ikke som sin mand uden ceremoni!

Har præsten ikke vidst at hun var baptist, har hun været ”skabsbaptist”?

Nej, Mette forlader mig ikke, og jeg forlader ikke Mette. Skal nu i gang med folketællinger tilbage til 1885, og med hendes skifte – og hvem ved hvad der ligge af nyt materiale til Mettes historie?

Og ved at se nærmere på Ft 1901 finder jeg at Mette der er aldersrentenyder, bor hos sin datter Pouline, som er benævnt Christine samt hendes mand Poul. Ved at efterforske de 2 får jeg følgende oplysninger. Poul er Urmagermester og bliver senere også Guldsmed. Parret er blevet gift i 1893 og bosat i Kolding på adressen Søndergade samme år. I 1894 bliver de forældre til en søn Åge, som dør 6 år gammel. Pouline dør i 1925. Herefter gifter Poul sig med Thyra Jucomsen. Poul dør i 1943.

 Det viser sig at Mette Nielsdatters gravsted findes og eksisterer indtil 2026 på Kolding gamle kirkegård. Her ligger hun sammen med sin datter Pouline, sin svigersøn Poul, sit barnebarn Åge, og svigersønnens 2. hustru.Poul og Pouline fik den ene søn der døde 6 år gammel , og han fik ingen børn   med sin anden hustru.