R. 2-2

NAVN: Maren Nielsen

Fødte Piger: Kirkebog: a) nr.3-616-4, side 60 + b.) -x616-3-4 side nr. 65 nr. 3 1864 Musse sogn

Konfirmerede Piger: x 616- 3+4 side 166 nr. 3

Vielse: Kirkebog nr.

1. nr. 3-64-57 mikrokort nr. 6/7 nr. 266

2. www.arkivalieronline.dk Sct. Johannes sogn (10) viede 1887 – 1890 side 350 nr. 628  

Obs. Vedr. Vielse: Der er ingen dato og. Lign. I a). derfor kunne det tænkes at den er trukket tilbage, måske på grund af problemer med papirerne fra Otto Julius vedr. Opholds- og arbejdstilladelse. Eller p.g.a udbetalt fattighjælp til Maren vedr. navneregister: se under Otto Julius. Eller fordi Maren faktisk fødte Gustav Hjalmer den 13. nov.

Døde: Kirkebog nr. 3-64-123

Børn: med Otto Julius Løfstedt (måske)

*har en udlagt barnefar Johannes Nielsen, men Otto Julius Løfstedt overtager faderskabet .

Skifte efter Maren Løfstedt. Frb. ret Sagsliste 1920-1933 fra 1929 marts 5 – 1930 feb.4. Side 236 nr. 807

Maren Nielsen

f. 8.oktober 1864 d. 4.september 1920

Maren Nielsen vokser op i Musse Maribo Amt på Lolland, sammen med sine 2 yngre søstre Ane Johanne og Karen Marie. Hendes mor dør i 1871, da Maren er 6½ år gammel, og faderen i 1876. Maren bliver 11½ år gammel, forældreløs. Hun bliver konfirmeret i Musse 13 ½ år gammel, med aldersdispensation fra Biskoppen, med skudsmålet Kundskab og opførsel meget god; Dispensationen gives sandsynligvis for at hun kan komme ud at tjene.  Et brev fra Tove Løfstedt, Huldas datter, anfører at Maren kom fra en mejerifamilie, det gjorde hun ikke, men måske har det været der, hun har været tjenestepige.

I Ft. 1880 er Maren Nielsen 15 år tjenestepige i Herritslev, Skaarup by, og det er angivet at hun er født i Musse. 

Marens mindste søster, Karen Marie Nielsen er i FT 1880 i pleje hos Peder Hansen og hans hustru Anne Marie Rasmussen i Fjelde, Kartofte.

Ane Johanne ved jeg intet om, udover at hun er konfirmeret fra Musse kirke.

Maren finder jeg først igen med sikkerhed i januar 1888, hvor hun har "timånedersdag" hos købmand Gudmundsen i Lyngby, København. Herefter befinder hun sig på Frederiksberg Falkoner allé 21 - hvor hun i september bliver ugift mor til Hulda, som har en udlagt fader ved navn Johannes Nielsson.

Først 1½ år efter - i november 1889 er Otto Julius Løfstedt nævnt. Her forsøger Maren og han at blive gift i Frederiksbergs kirke, men det bliver ikke til noget, måske fordi Maren d. 13. november på St. Nicolaisvej nr. 10 føder Gustav Hjalmer, igen som ugift. Gustav har dog Otto Julius som udlagt fader.

Den 5. jan.1890 lykkedes det Maren og Otto at blive gift i Sct. Johannes sogn. Begge børn bliver herefter døbt i marts på i Frederiksberg kirke, og får efternavnet Løfstedt.

Derefter går det stærkt. Maren bliver gravid ca. hvert år, men mister 3 af de 5 børn hun derefter føder indenfor de næste 6 år. Kun Agnes og Fritjof klarer det første år. 

Familien har det hårdt, og de får fattighjælp flere gange. Dels til huslejen og hushold, men også til lægehjælp og medicin til børnene.

Frederiksberg kommune skriver, at "for så vidt hjælpen bliver vedvarende forventes man at fattig komite vil foretage de fornødne Skridt til den pågældendes hjemsendelse. "

Af dokumenterne fremgår det at Otto Julius intet arbejde har i lange perioder, og at det er Maren der, trods graviditet, forsørger familien ved vask og rengøring.

Det fortælles, at der d. 25/3 1895, blev født en lille pige, som kun levede få timer. Familien havde ikke råd til en kiste. Hun blev derfor lagt i en æske, og sat op på køkkenskabet for at musene ikke skulle røre hende.  Familien ansøgte kommunen om penge til en kiste til barnet. De fik bevilliget 2,50 kr. til køb af kiste hos brødrene Enggård.

Familien flytter meget mellem 1893 til 1899. 2 gange bor de i forskellige lejligheder på Vinstrupvej, der senere kom til at hedde Henrik Ibsensvej.  Huslejen er for høj, synes Otto Julius og han har intet arbejde. En kort periode bor de på Holger Danskes vej 26, men også her må de bede om hjælp til husleje, da de har pantsat alt.  Ejeren af ejendommen vil ikke have så fattige folk boende. De får derfor bevilliget 10 kr. til en ny lejlighed. Ved den lille datters død i 1893 er adressen Godthåbsvej 3. I sep. 1899 bor de i Sundevedsgade 11i København, men oktober 1899 er adressen Henrik Ibsensvej 48. Der bliver Maren og børnene indtil oktober 1909 med undtagelse af en kort genhusning i Ryesgade, medens lejligheden er under ombygning. Her bor Maren ½ år på Vesterbrogade inden hun igen 15. maj 1910 vender tilbage til Henrik Ibsensvej nu nr. 19. Her ernærer hun sig med vask og rengøring, og har en rulleforretning i kælderen. Herfra dør hun i 1929.

Otto Julius forsvinder som dug for solen, efter hvad Maren oplyser, omkring 1900, og hun er herefter alene. Men ved Mantalslisterne 1904 er Otto Julius på adressen.

Det kunne se ud til, at Maren herefter fik bedre styr på økonomien, for dels findes et ret stort, meget fint billede af de 4 (velklædte) børn fra omkring 1900, og et fra ca. 1904, hvor de alle 4 og Maren er med, igen meget fint påklædt, dels søger hun ikke hjælp fra kommunen længer. Hun får heller ikke flere børn efter Fritjof i 1896, så hun har, kunne klare familien med sit arbejde.

Først i 1912 anmoder hun om hjælp til en hospitalsindlæggelse for Fritjof som er kommet til skade med sin fod. Han er på sygehuset i 1 måned, men Maren får ingen penge. Der findes en politirapport, der skal redegøre for, om de oplysninger hun har givet, er korrekte, - det er de ikke. Bl.a. har hun oplyst at manden, Otto Julius ikke har været på adressen i 12 år, og at hun uafbrudt har boet på Frederiksberg i 12 år. Derfor afslaget.

Ifølge FT 1916 bor Maren sammen med Gustav Hjalmer på Henrik Ibsensvej 19. og ernærer sig ved vask og rengøring. Hjalmer opholder sig i som arbejdsmand i Tårnby sogn.

Begge drengene emigrerede til Amerika, Hjalmer rejser 4/4 1916 26 år gammel direkte til New York med skibet "Hellige Olav," og ender i North Darcota hvor han fik en gård, blev en meget holden og respekteret mand. I skiftet for Maren står der at Fritjof døde under verdenskrigen. Det fortælles, at eksekutor ved hans død stak af med alle hans penge. Han efterlader sig ingen arvinger. Men hvornår han tager til USA, har jeg ikke kunne finde. Han er ikke rejst sammen med Hjalmer og han er ikke taget af sted i perioden 1913 til 1924, ad den direkte vej.

 Hjalmer giftede sig ca. i 1925 med sin skolekæreste Kristina Jørgensen, som emigrerede over til ham i USA i 1926. Hun var enlig mor til den dengang 9 årige John (Johannes) f. 28. november 1916. Ham adopterede Hjalmer, og sammen med Kristina fik de en datter Anne Marie er født ca. 1931 død 2005 og en søn Wilhelm født omkring 1933.

Der er en "myte" i den Amerikanske familie om, at Johns far var af kongelig byrd. Det er ikke utænkelig, for John ligner rigtig meget Prins Åge, Axel og Erik, der var fætre til kong Frederik d. 9. Så én af dem kunne sagtens være hans fader. Moderen Kristina skulle have arbejdet på et kongeligt slot som køkken pige. Hun har ikke modtaget hjælp fra et offentlige, men har klaret sig med hvad hun kunne tjene som kogekone, og hvad hun måske har fået for ikke at røbe faderens identitet.

Hjalmars enke Kristina, samt John med sin kone og søn kom på besøg i Danmark først i 50.erne.

John har skrevet en spændende "beretning" om sit liv fra dreng i Danmark og til ung mand og voksenliv i USA. I den er også dagbog fra hans mor fra rejsen tilbage på besøg i Danmark i 1952.

                                                                                                            
R 2-2-1          
NAVN: Niels Sørensen

Fødte Drenge: Kirkebog: nr. x 595 -5A Maribo, side 405 nr. 9

Ao Maribo Amt Maribo sogn. (1833/1832) opslag 28 nr. 9

• der er uklarhed om det er i 1832 eller 1833 Niels Sørensen er født. I Ao er han opført i 1833  

Konfirmerede Drenge

AO Maribo Amt Døllefjelde sogn 1849 opslag 37

• her anført i 1832  

Vielse: Kirkebog nr.

Mikrokort 2-616-2 kort 3 nr. 3 1862 Musse

AO Maribo amt Musse sogn Viede 1862 opslag 57 nr. 3

* her igen anført som født i 1832

Døde: Kirkebog nr. x 3-616-3 side 219 nr. 0 1876

Ao Musse 1876 side 218 opslag?  

Børn: Med Ane Kirstine Andersdatter

Niels Sørensen

f. 22.juni 832, d.15.januar 1876

Niels Sørensen er født og død i Revshale, et lille sted under Engestofte gods, og blot 2 km. fra Slemminge.

Han er døbt i Maribo kirke ikke langt derfra. Hans fader Søren Madsen er indersider og kommer oprindelig fra Døllefjelde, moderen er fra Slemminge. 

Niels vac. 10. marts 1834 af Wiljhelm

Det er lidt uklart hvornår Niels er født; om det er i 1832 eller 1833.

I Hovedkirkebogen er han angivet født i 1832 og moderen Karen Hansdatter er her madam. I kontrabogen og AO er han sat ind under fødte 1833 og moderen er her angivet som hustru til Søren Madsen. Forældrene bliver da også viet i dec. 1832 i Engestofte kirke, som Revshale, hvor Niels er født, hører ind under. Man kunne få den tanke at Niels er født udenfor ægteskabet, men at forældrene levede sammen. Det, at han er døbt i Maribo sogn, giver næring til den tanke, da forældrene er angivet som boede i Engestofte (Karen) og Slemminge (Hans) ved brylluppet.

Ved de øvrige kirkelige handlinger, jævnførlister og Ft. er det med enten alder eller årstal noteret at Niels må være født i 1832. Eks. ved sit bryllup i dec. 1862 er Niels 30½ år.

Desuden var det almindeligt at børnene først blev vaccineret ved 2 års alderen.

I Ft 1834 (1.feb.) bor familien i Krønge og Niels er her 1 år gammel (passer med født i 1832). Faderen er Møllersvend. Den titel har han også ved sit bryllup. Det er åbenbart kortvarigt de bor i Krønge, for i 1835 flytter Niels med sin familie fra Olstrup Matr.1 ved Engestofte/Slemminge hvor Niels’s far var indersider hos Ole Fiil til Døllefjelde sogn,

Ft 1840 fortæller at familien bor i Langet, Døllefjelde i samme hus som Niels´s bedsteforælder, Mads og Marie. Mads er husejer og Søren er daglejer.

Ft 1845 (1.feb.) Niels 12 år, bor familien i Langet i et hus med jord, og hos dem bor stadigvæk Niels´s farfar Mads Larsen, der er enke- og undertægtsmand.

Niels bliver konfirmeret i 1849 som søn af gårdejer Søren Madsen i Langet, Døllefjelde sogn. Hans skudsmål er: kundskaber: Temmelig god, opførsel: Meget god.

 Ft. 1850 er Niels tjenestefolk for gårdmand Niels Pedersen og hustru Margrethe Kristensen på en gård i St. Musse men 1.nov 1850 flytter han igen til Døllefjelde til gårdmand Jørgen (Jens)?

Niels flytter på et tidspunkt herefter til Slemminge hvor han er ved sit giftermål. Han er ikke opført i hverken tilgangs- eller afgangslister for Døllefjelde i perioden og jeg finder ham heller ikke i FT 1855 eller 1860 i Sa. DDA.

27. december 1862 bliver Niels og Ane Kirstine gift i Musse Kirke.  Ane Kirstine er flyttet til sognet den 1. november fra Nysted. Niels er ved brylluppet som skrevet anført boende i Slemminge.

I 1863 kirkebog for Slemminge sogn meddeles under tilgang gifte at Niels Sørensen 31 år infor Hans Johansens, og Ane Kirstine Andersdatter 31 år Foregåendes hustru kommer fra Nysted Sogn.

I oktober 1864 flytter ægteparret Niels og Ane Kirstine fra Slemminge til St. Musse, og det er her de får deres 3 døtre; Maren i1864, Ane Johanne i 1867 og Karen Marie i 1870, og her Ane Kirstine dør i januar 1871

Ft 1/2 1870 bor familien i hus i St. Musse, og her er Niels arbejdsmand. Hos dem bor dels Jørgen Sørensen en 67 årige enkemand, der forsørges af fattigvæsnet og dels enken og arbejderen Kirsten Lene Andersen på 58 år.

I januar 1871 bliver Niels enke og er alene med 3 små piger.

Niels selv dør i Revshale, præcis 5 år efter sin hustru, som indersider og fattiglem i Revshale, men bliver begravet fra Musse kirke på Musse kirkegård.

Familien har åbenbart følt stor tilknytning til Musse kirke for alle de kirkelige handlinger er foregået herfra. 

Ane Kirstine og Niels´s døtre anbringes i pleje, men jeg ved ikke om, de allerede anbringes ved moderens død, eller først senere da Niels dør. Det kunne se ud til at det sker ved moderens død, da Niels åbenbart er i Revshale som fattiglem ved sin død.

Maren konfirmeres fra Musse kirke i foråret 1878 med dispensation for alderskravet, med skudsmålet Meget god. Jeg har ikke med sikkerhed kunne finde hende igen før i 1887, hvor hun bliver gravid med Hulda i Lyngby, København.

Den yngste Karen Marie Nielsen finder jeg i Ft. 1880 som 9. årige plejedatter i Kartofte, Fjelde sogn hos familien Peder Hansen 65 år og hustru Anne Marie Rasmussen 38 år. De har en søn Hans Jørgen på under 1 år. Det er påtegnet at der ydes fattigdomsafgift til Karen.  Også hun konfirmeres fra Musse kirke som sine søskende, hun i 1884, som datter af afdøde Niels Sørensen. Hendes skudsmål er ligeledes Meget god.

                                                                                                                                                                              R 2-2-2

NAVN : Ane Kirstine Andersdatter

Fødte Piger: Kirkebog: nr. x 3-626-3 Øster Ulslev side 99 nr. 3 + Ao Øster Ulslev opslag 95 1832

Moderen Maren dør i barselsseng den 5.oktober 28 år gammel og begraves samme dag son Ane Kirstine døbes.

Konfirmerede Piger:1) x 611 Godsted sogn side 269 nr. 2 + 2)AO Øster Ulslev opslag 191 år

Vielse: Kirkebog nr.

Mikrokort 2-616-2 kort nr. 3 1862 nr. 3, AO Maribo Amt, Musse sogn 1862 opslag nr. 57. Nr. 3

Døde: Kirkebog nr. 1) x 3-616-3 Musse side 247 1871 nr. 1 + 2)Ao. Musse 1871 side 247 opslag

Børn: med Niels Sørensen

                                                                                                                                                                                                                  R 2-2-1-1

NAVN:  Søren Madsen

Fødte Drenge/Piger:

Kirkebog Sogn:

AO Maribo amt; Musse herred, Døllefjelde sogn fødte 1809 opslag 152

Konfirmerede:

Kirkebog Sogn: AO. Døllefjelde konfi. 1824 opslag 61

Vielse:

Kirkebog Sogn: AO Engetofte 1832 opslag 105 og Family search

Henholdsvis Sørens far og Karens far

Døde:

Kirkebog Sogn:  Ao Døllefjelde Døde 1858 opslag 91

Børn med Karen Hansdatter:

SØREN MADSEN

f. 22.august 1809 i Langet, d. 18.december 1858

Søren Madsen er født i Langet, en meget lille enklave under Døllefjelde sogn. Han har opholdt sig der det meste af sit liv, overtog sit fædrene husmandssted og døde der som 49 årig.

Han er den yngste af en søskendeflok på 7, 4 piger og 3 drenge. De to af pigerne, Maren og Marie, dør som 5 og 8 årig i 1810

Søren er vaccineret 25. juli 1810 af Schou.

Sin Karen mødte han i Engestofte, Revshale tæt på Søndersø, hvor han, 16 år gammel, drog til i november 1825, og arbejdede bl.a. som møllersvend for Niels. Karen er født i Engestofte og hun var i tjeneste i en lille "by" Olstrup knapt 1 km. fra Engestofte.

Parret får sammen 8 børn 5 drenge og 3 døtre.

Deres første søn, Niels blev født her i juni 1832, og da var Karen og Søren endnu ikke gift, så Niels blev døbt i Maribo Kirke. Først i december ½ år senere blev parret viet i Engestofte kirke.

I Ft 1834 har jeg fundet dem (tror jeg) i Krønge, hvor Søren er Møllersvend, som han også var, ved sit bryllup. Krønge ligger i Fuglse sogn, på den anden side af Søndersø. Jeg har ikke kunne finde dem som afgang fra Engestofte eller tilgang til Krønge. Jeg tror derfor, at de kun i en kort periode har været der, for i 1835 bliver deres 2. søn, Rasmus, født i Engestofte.

I 1836 forlader familien Engestofte, og drager til Døllefjelde til Sørens barndomshjem, og i Ft 1840 bor de hos hans gamle forældre faderen Mads og moderen Marie.  Søren er indsidder og daglejer. Familien har desuden fået en datter Ane f. i 1838.

I Ft 1845 er det Søren, der har overtaget huset og han er blevet husmand med jord. Hos dem bor faderen Mads på 76 år, som er enke- og undertægtsmand. Desuden bor en anden enkemand, Søren Christensen på 63 år, også i huset. Familien er blevet forøget med 2 sønner: Lars f. i 1841 og Anders f. 1844.

I Ft 1850 er Mads død. Søren og Karen bor alene i huset med den voksende børneflok, for Søren (jr.) f.1846 og Birthe Marie f. 1848 er kommet til. Søren lever af sin Jordlod, men går også ud som daglejer. Niels og Rasmus de 2 ældste sønner er kommet ud at tjene. Rasmus er i Døllefjelde og Niels i St. Musse.

I Ft 1855 er endnu en datter kommet til. Maren er født 1853 og hun bliver det sidste barn. Birthe Marie står anført som Marie. Lars og Ane er ikke opført på liste, så de er ude at tjene. I 1856 rejser Ane til Aalholm ved Nysted.

18. december 1858 dør Søren, kun 49 år gammel. Han og Karen nåede at være gift 26 år.

Sørens 2 næstyngste børn blev konfirmeret i Døllefjelde kirke efter hans død. Søren i 1860 og Birthe Marie i 1862, hvorimod den yngste, Maren, blev konfirmeret i Slemminge sogn, hvor mor Karen var flyttet til, da hun i 1861 giftede sig med Hans Johansen derfra. På den måde kom hun så også tilbage til sin fødeegn.

Ved mit besøg i Døllefjelde/Langet (sep. 2007) fortalte graveren ved Døllefjelde kirke, at folk fra især Langet, men også fra Døllefjelde var meget bo trofaste og altid havde haft det ry, i modsætning til nabobyen Musse, hvor folk ofte flyttede til og fra. Sådan var det stadigvæk, og sådan var det også for Søren, der i hvert tilfælde var 2.generation i sognet.

Det fortsatte, Rasmus og Lars bosatte sig også i sognet. Rasmus flyttede hjem til Langet efter Sørens død og boede hos moderen ved Ft. 1860,og alene med sin familie, efter Karen tog til Slemminge, til i hvert fald Ft. 1890. Om det var i huset i Lange, ved jeg ikke.

4 af børnene havnede i Musse, Niels og hans kone Ane Kirstine boede der til deres død i 1871 og 1876. Ane, Anders og Maren var der i Ft 1890.

(Et lille kuriosum er, at i dag er de to byer næsten som en slags tvillinger. Der bliver afholdt et kæmpe Døllefjelde-Musse marked hvert år der.)

Rasmus blev altså i Døllefjelde, hvor han blev gift med Maren Pedersen fra Døllefjelde, de har mindst 2 døtre.

Ane kom hjem til Langet i 1860 med sin lille "uægte" søn Hans Peder Larsen Brylle, hvis fader var Lars Hansen i Herritslev. Ane er i Musse Ft. 1890, 52 år, husmoder og gift med Jørgen Rasmussen.

Lars bor i Ft 1880 og 1890 i Døllefjelde by er gift med Maren Larsen fra Slemminge. De har 7 børn ialt, 5 piger og 2 drenge. 

Søren er ved Ft.1880 gift bor i Kettinge sogn i Raagelunde by, men arbejder pt. i Vanthore, han er gift med Maren Pedersen fra Øster Ulslev og de har 4 børn, 2 drenge og 2 piger.

Anders og Maren var begge i St. Musse i FT.1890 (måske før) Anders som 46 år ugift tyende, og Maren som 38.årig ugift under fattigforsørgelse.

Birthe Marie blev gift i 1876 i Døllefjelde kirke med Ludvig Christiansen fra Fjelde, og Rasmus var forlover. Hun er i Ft. 1880 at finde i Herritslev, hvor hun og Ludvig har 2 døtre Maren og Sofie.

Karen, Sørens kone giftede sig som sagt i 1861 med Hans Johansen, men han døde året efter i 1862.

                                                                                                                                                                                                                                                   R 2-2-1-2

NAVN: 

Fødte Drenge/Piger: Karen Hansdatter

Kirkebog Sogn: AO Engestofte sogn opslag 24 1811

* måske hedder han også Rasmussen. En Mads Piil findes i ft. 1801 og i ft. 1787 en Mads Fiil i Engestofte og der er en søn Ole Rasmussen. En Ole Rasmussen fra Engetofte har i Ft. en datter Maren og en datter Rasmine.

Konfirmerede:

Kirkebog Sogn: AO Slemminge 1825 opslag 93

Vielse:

Kirkebog: AO: 1) Engestofte 1832 opslag 105 og Family search

                  AO: 2)Maribo Amt Døllefjelde Sogn opslag 60

* Henholdsvis Sørens far og Karens far

Døde:

Kirkebog Maribo Amt HeritslevSogn: opslag 4

Børn med Søren Madsen

Karen Hansdatter

f. 31.marts 1811 d.?

Karen Hansdatter er født i Engestofte sogn, hvor hendes fader var indsidder hos Ole "Fiil" i Olstrup. Hun er døbt i Engestofte kirke og konfirmeret i Slemminge kirke. De to kirker ligger med en afstand på ca. 2 km.

Hun er vac. i 1812.

Ved hendes konfirmationen i 1825, hvor hun er noteret for at have gode kundskaber og en meget god opførsel, bor familien i en lille by Hejrede, mellem Slemminge og Godsted. Hejrede by er i dag et kultur minde på grund af et meget flot bevaret og gammelt landskab, der er mange meget tætliggende gravhøje. I denne lille by boede hun i 1822, hvor hendes broder Anders 16 år gammel bliver konfirmeret i Slemminge.

Karen møder tidligt sin Søren. Han får arbejde 16 år gammel arbejde i Engestofte ikke langt fra Karen i Hejrede, Hun er da 14 år. Det vides selvfølgelig ikke hvornår de har fundet hinanden, men 22. juni 1832, som 21 årig, føder hun parrets første søn Niels. Det skete hos hendes forældre der er flyttet til Revshale. Det var meget tidligt dengang. Men Søren er Møllersvend, kan og vil åbenbart gerne giftes med Karen, så d. 21. december 1832 vies de i Engestofte Kirke. Hans Nielsen, Karens fader og Mads Larsen, Sørens fader var forlover. Derfor ser det ud til at familien helt har accepteret forholdet.

I 1836 rejser den lille familie til Langet i Døllefjelde sogn. Her bliver de, indtil Søren dør i 1858 efter 26 år - og 8 børn, sammen.

Alle deres børn overlever og vokser op, hvilket heller ikke var helt almindeligt dengang.

Da Søren dør, er Karen kun 47 år gammel. Hun har 3 ukonfirmerede børn, Søren og Birthe, der begge bliver konfirmeret i Døllefjelde kirke i henholdsvis 1860 og 1862, og Maren der først i 1866 bliver konfirmeret i Slemminge.

Maren gifter sig igen 9.marts1861 i Døllefjelde kirke, 2½ år efter Sørens død. Hendes nye mand, Hans Johansen, er enkemand og 9 år ældre end Karen. Han er husmand i Slemminge, og dertil flytter nu Karen. De to har efter al sandsynlighed kendt til hinanden eller er af fælles bekendte blevet introduceret.

Karen vender således tilbage til sin barndoms egn.

Desværre dør Hans, kun 1½ år efter brylluppet, 18.november 1862, og Karen er igen blevet enke.

Det kunne se ud til, at hun nu bliver boende i Slemminge, for Maren bliver som sagt konfirmeret der i 1866. Karens mor, Maren bor ganske tæt ved, som fattiglem på hospitalet ved Engestofte kirke. Hun dør i 1874 som 98½ årig.
 

Karen og Sørens børn bliver i Døllefjelde og Musse, bortset fra Birthe der i Ft.1880 bor i Herritslev.

Karen dør i 1885 den 22 August og bliver begravet den 26 August. Hun bor da i Herritslev . Hun er enke efter Hans Johansen i Slemminge men hun opholde sig i Herritslev, fremgår de at død anmeldelsen i Kirkebogen. Så det kunne tyde på at hun har opholdt sig hos datteren Birthe.

                                                                                                                     R 2-2-2-1

NAVN: Anders Jørgensen

Fødte Drenge/Piger:

Kirkebog Sogn: Kirkebogen fra Godsted sogn år 1803-1807 findes ikke. Så fødselsoplysningerne bygger på oplysninger om søskende og krydsoplysninger, og er altså ikke helt 100% valide.

Konfirmerede:

Kirkebog Sogn: Maribo amt Musse herred Godsted sogn kontrabog x 3-611-2

Vielse:

Kirkebog Sogn:AO Herritslev viede 1832 opslag 150 nr. 1

Døde:

Kirkebog Sogn: kontraadministralbogen for Stege kirke Præstø Amt.

Ao. Døde 

Børn med Maren Hansdatter  Ane Kirstine Andersdatter                                                   f. 20. September 1832

Anders Jørgensen

ca. f. 1804 d. 10.januar 1859

Ane Kirstines far, Anders Jørgensen har været en spændende, men trist skæbne at udrede. Jeg har været i den situation, at der har været mangelfuld vigtigt materiale overleveret om ham, og så rigtig meget, som jeg slet er ikke kommet igennem endnu.

Det jeg har manglet er kirkebogsoptegnelser for hans fødsel, og at jeg først finder ham dokumenteret ved hans konfirmation i 1818 som er indskrevet i Øster Ulslev kirkebog. Derfor ved jeg ikke, hvornår han er født og hvor. Men da hans forældre i mange år, både før og efter Anders's fødsel boede i Godsted, må jeg formode at det er der, han er født. Ved at sammenholde aldersangivelser, der er noteret i oplysninger jeg har, er han født i 1804.

Anders er vaccineret mod kopper d. 6. juni 1810 af distriktslæge Schou i Saxkjøbing.

Godsted sogn har været et annekssogn til Øster Ulslev. Kirken er en ganske lille, rødkalket kirke uden klokketårn, og da Anders blev født var der ikke noget våbenhus. Det er først kommet meget senere.

Jeg har konstateret ved Ane Kirstines konfirmation, at hun er noteret både i kirkebogen for Godsted og for Øster Ulslev, så jeg tænker at der måske kun har været en præst der har dækket begge sogne, og at det forklarer hvorfor der mangler så meget i kirkebogen for Godsted. Omkring 1812 står:

se videre i Sognepræstens optegnelsesbog

Den bog har jeg ikke fundet endnu. Man kunne forledes til at tro, at kirkelige handlinger også var indskrevet i Øster Ulslev, som ved Ane Kirstine, men der har jeg ikke kunne finde de manglende oplysninger.

Derfor tænker jeg, at det måske kan skyldes at familien har valgt et andet sogn til deres højtider, men heller ikke det er lykkedes at bekræfte.

Jeg ser at Anders er opkaldt efter sin farfader, som må have heddet Anders, da Anders far hedder Jørgen Andersen/Smed. Det var meget almindeligt at børnene blev opkaldt efter de aller nærmeste i familien. Jørgens børn, som jeg har fundet frem til, har alle fået et navn der følger denne tradition, som derved er en god identifikation til et fastslå et familieskab.

De oplysninger der er megen hjælp at hente i, er dels til- og afgangslister, og dels Ft. Fra dem har jeg faktisk kunne følge Anders livsforløb fra han i 1830 som 26 årig forlader Godsted som skrædder. Han flytter til Herritslev (en strækning på ca. 5 km.) hvor han er tilskrevet i jan 1831: Anders Jørgensen 28 år skrædder af Jørgen Smed.  Indtegnet hos skomager Christen Pedersen i Herritslev. - Opholdt sig hos sin stedfader Gårdmand Ole Jacobsen i Godsted. Kom til sognet 1- januar 1831, har først fremvis skudsmålsbog d. 27 marts.

Der findes fra omkring 1814 altid 2 kirkebøger, en hovedbog som præsten førte og en kontrabog som degnen havde ansvar for. Derfor står der sommetider lidt forskelligt i de 2 bøger, hvilket kan ses i netop Anders's tilgang til Herritslev, for i kontrabogen har degnen skrevet, at han har opholdt sig hos hans stedfader gårdmand Ole Jacobsen Smed i Godsted. Her forbindes Jørgen Andersen Smed og hans enkes nye mand, med navnet Smed.

Anders Jørgensen var indsidder i Herritslev, da han og Maren d.16.marts 1832 bliver gift. Han forlod sognet 1. maj 1832 sammen med sin kone, Maren Hansdatter. De var begge 28 år og skrædderfolk. De flytter til Øster Ulslev sogn, (ca. 2 km) hvor Anders har købt og beboer af (barndommens) hus. Da barndommens hus ligger i Godsted, er der altså her endnu et eksempel på at Øster Ulslev og Godsted er tæt forbundne.

Desværre bliver deres liv sammen i Øster Ulslev kort og tragisk, idet Maren dør i barselsseng i oktober samme år.

Jeg kan ikke vide præcis hvad der herefter sker, men Anders Jørgensen Indlægges i marts 1833 i Dårekiste på St. Hans på Bidstrupgård, og overføres til Møns tugt- og forbedringshus 30.maj 1833. Han udskrives 8.september 1835 i første omgang. Datteren Ane Kirstine er på det tidspunkt i pleje hos Jørgen Rasmussen Wulf og dennes hustru i Øster Ulslev.

Hvor han rejser hen, og om han er sammen med Ane Kirstine ved jeg ikke, men han genindlægges fra Øster Ulslev 20.maj 1838 i Møns tugt- og forbedringshus og udskrives aldrig. I 1851 overføres han i følge mandtalsprotokolden for Dårekisten til en ny hospitals afdeling i Stege, og overflytningen sker 1. oktober 1851.

I 1852 nedlægges Møns tugt- og forbedringshus.

Anders dør i "Dårekisten" som afdelingen stadigvæk hedder,10.januar 1859 og han begraves i Stege.

Ane Kirstine vokser op som plejedatter hos sin farbroder sognefogden Peder Jørgensen Carlebye, Godsted.

Folketællinger fra 1834- 1840 - 1845- 1850 og 1855 fortæller at Anders Jørgensen befinder sig i Præstø Amt på Møns Tugt og forbedringshus, hvor han er Sindsfange og anbragt i Dårekisten. Forstanden er berøvet.

Nr. 3 er sindsyghospitalet

Lidt om sindssygeforsorgen:

Omkring 1830-40 og 50 sker der en radikal ændring i synet på og behandlingen af sindslidende personer. Det "nød Anders godt af".

A. Göriche blev i 1831 ansat på Sankt Hans Hospital, som Bistrup var en afdeling af. Han var en af de første psykiatere. Det var medens han var leder, at Anders blev indlagt i 1833. Göriche brød med de psykiske, disciplinære kurmetoder og han indførte en mere menneskekærlig og forstående behandling. Hans behandlings metoder må have vakt genklang rundt omkring.

Udflytning af sindslidende fra straffeanstalter skete dog først som følge af enevældens ophævelse i 1849. Nogle af de forhold, som var blevet kritiseret under enevælden var forholdene for de sindssyge. Kritikken medførte, at der de næste 50 år blev bygget en række nye anstalter rundt omkring i landet til de sindssyge.

Det betød bl.a. at de sindslidende fremover blev betragtede som syge, og skulle behandles lægeligt.

Netop dette var hvad der skete for Anders, da han blev flyttet fra Tugts og Forbedringshuset over til hospitalet i 1851.

KILDE

Indgående Direktionens journalsager Møns tugt og forbedringshus

År 1833 Landsarkivet Fængselsvæsnet

Da direktionen for fattigvæsnet i København i vedlagt skrivelse m. bilag her erklære at skrædder Anders Jørgensen af Øster Ulslev der befinder sig endnu i høj grad af afsindighed ikke kan ventes helbredt i SCT. Hans Hospital på Bidstrupgård hvorfor han ei modtages til Cuur i Hospitalet, så tillader jeg mig at indstille til Direktionen at han må indsættes til bevogtning i Dårekisten ved Møns Tugt og Forbedringshus. Med direktionens forventede resolution udbeder jeg mig derfor bilagene samt hvad …….til afbenyttelse ved indstilling til det KGL. Danske Kancelli om hvorledes omkostningerne ved pågældendes ophold i bemeldte anstalt skulle udredes

Stift Amtet for Lolland og Falster, Nykjøbing 27.april 1833

Til Lolland Falsters stiftsamtsmandsskab, Nyekøbing på Falster den 7. maj 1833

Ved, med bifogedes(?) skrivelse af 27. forrige måned er tilstillet undertegnede direktors De følgende 37 bilag betræfende den afsindige skrædder Anders Jørgensen af Øster Ulslev, har stiftsamtet begierede foranstaltning til han indlæggelse i dårekisten ved Møns Tugt og forbedringshus.

Da en sådan foranstaltning vil kunne træffes når, som bestyrelsen antager, tvende eller flere blandt de fortiden i dårekisten værende afsindige kunne dele med hinanden et kammer til opholdssted om natten, så har man under dags dato tilskrevet inspektøren det fornødne i så henseende, med anmodning om det snarest mulige, til stiftsamtet at endsende bestemt meddelelse. Hvorom bestyrelsen ikke skulle undlade herved tjenstlig at underrette.

2.(samme sagsmappe som ovennævnte)

Lolland Falsters stiftssamtsmandsskab har i en skrivelse til direktionen dateret 27 forrige måned

Begjæret foranstaltning til at en afsindig Anders Jørgensen af Øster Ulslev i Lolland må modtages til bevogtning i den ved Møns Tugt- og Forbedringshus værende Dårekiste.

Da bestyrelsen antager at der bandt de 10 sindssvage, der fortiden befinder sig i dårekisten må gives nogle, som i mindre grad farlige, kunne dele et kammer, 2 med hinanden, om natte, men derimod om dagen opholde sig i den fælles stue, eller i gården, så kan man under dags dato tilmelde Stiftamtmandsskabet, at Anders Jørgensen vil, under bemeldte forudsætning kunne ventes modtaget samt at (fra) inspektionen blive meddelt bestemt nærmere underretning om (tilføjet): i så fald at intet vil for hans modtagelse være hinderlige.

Idet man således tjenstligt anmoder inspektionen om behageligen at ville snarest give Lolland - og Falsters stiftsamtmandsskab den fornødne underretning må man tillige anmode om, at fra den dag Anders Jørgensen afleveres til bevogtningsstedet fra d af tugthusskriverens opføres på det kvartal givende liste over afsindige på den behørig begæring for ham.

3. (samme sagsmappe som ovennævnte)

Hvad de skal foretages i anledning af hoslagte skrivelse dateren 27.april med bilag fra Lolland Falsters stiftsamtmandsskab betreffende en afsindig skrædder af Øster Ulslev Anders Jørgensens indlæggelse i Dårekisten ved Møns Tugt- og forbedringshus må jeg udbede ordre herom bemærkende: At fortiden er i dårekisten samme len:

7 mandfolk

3 fruentimmer

10 Personer

Vedføjet i venstre magien:

Inspektøren måtte vel høres om hvorvidt der haves plads til hans modtagelse hvilken vel kunne finde sted om en kan eller nogen andre af lemmerne skulle komme til at sidde tilsammen i et lukaf

Han kan vist meget godt modtages hvad pladsen angår. Det er allerede forhen bestemt at de som ikke ere farlige kunne være to om et kammer, da de kun skulle tilbringe natten der, om dagen skulle disse derimod opholde sig i den fælles stue eller i gården.

3/5 33 Mangor

Efter det foranførte kan vel ordre gives til inspektionen om at modtage ham, og stiftsamtet underrettes derom.

Måske var det dog bedst at ingen uforudset hindring skal være for modtagelse, at pålægge inspektøren at gøre stiftsamtet nærmere underretning om at intet er til hinder herfor at meddele det at sådan nærmere tjenstlig vil indløbe.

KILDE

Indgående Direktionens journalsager Møns tugt og forbedringshus

År 1838

Til direktionen for Tugts- og forbedringshuset Kjøbenhavn.

På Øster Ulslevs fattigkommission for stiftsamtet? Modtaget underretning om at ? Ifølge kommisionens andragende? At lade den sindssvage Anders Jørgensen af Carlebye skal igen indsættes i den Møns straffeanstalt under dårekisten og at han kan afgives til institutionen for straffeanstalten den 7. dennes tillader man sig? At bemælte Anders Jørgensen i det tillige?

Øster Ulslev 6. juli 1838

KILDE

Møns tugt og forbedringshus mandtalsbog for årene 1787 - 1851 DK- oo4

Side 128 nr.1381

Side 146 nr. 1504

KILDE

Dagbog over syge Møns tugt og forbedringshus:1843 til 47

Side 44 nr. 40.

Anders Jørgensen Bondekarl har lært skrædderprofesitionen- 40 år

Sygdom: FATUITAS (ifølge klinisk ordbog= dumhed eller idioti*) for øvrigt af svage åndsevner og undertiden med voldsomme anfald af galskab - indlagt 8. juli 1838* (Det virker mærkeligt med den diagnose, for ved Anders konfirmation er anført : meget gode kundskaber og opførsel. Det må derfor anses for at være en konsekvens af nogle forhold i Anders voksenliv der har gjort ham så svag.)

Denne ham person er indlagt ifølge af KGL. Direktionsskrivelse af 29. maj 1838

Sygenyt:? 9. feb. 10 marts, 7. april 1845 22. april 1845 1. august 10. oktober 1845.

* mine bemærkninger

KILDE

Arbejdslister: Møns tugt og forbedringshus 1835-1851

året 1840 Nr.11. Anders Jørgensen 7 dage ++ intakt --- sindsforvirret

Har senere tjent i perioder 48 skilling for at have passet gangtøj for stiftelsen

Året 1841 nr. 10 Anders Jørgensen samme bemærkninger

Anders er i dårekisten i hele år 1838- 39- 40 -41

KILDE

Møns Tugt og forbedringshus: Afgående breve f. 1821 til 1834

Referat af brevet, da der er så meget jeg ikke kan læse.

Den 30. januar 1834

Til Lollands og Falsters Stiftsamt

Der er tale om et brev med anmodning om at få penge fra Lollands og Falsters stiftsamt til 3 af Stiftsamtets personer deriblandt Anders Jørgensen som har fået 1 par sko, 2 skjorter og 1 halstørklæde.

Den samlede regning på alle 3 tøjkøb er på rubler 24.

KILDE

Kopi af afgående breve sendt fra Møns tugt og forbedringshus bind 3. Fra maj

år 1851 - 1852

Til Lolland og Falsters Stiftsamt d. 19. juli 1851 Vedr. skrivelse af 18. marts d. år tillod Inspektøren at fremsende 8 stk. regning? Til af? fra Maribos Amt I? Dårekiste indlagte sindsfanger nemlig:

                              ·

? var skrivelse fra Stiftsamtet intet?- og da de fortiden i Daarekisten fra Maribo Amt indlagte Lemmer til alle trænger til at? at bringe forband? Erindring.

Jeg er langt fra færdig med at studerede skrivelser, sygejournaler og andet materiale fra forbedringshuset og hospitalet, men indtil videre giver de ovennævnte skrivelser et lille billede af hvad det var for en tilværelse og hvilken tilstand Anders levede sine sidste 25 år i.

                                                                                                                                                                                                                                                                                                   R 2-2-2-2

NAVN: 

Fødte Drenge/Piger: Maren Hansdatter

Kirkebog Sogn:

Konfirmerede:

Kirkebog Sogn:

Vielse:

Kirkebog Sogn:AO Herretslev 1832 opslag 150

Døde:

Kirkebog Sogn: 

Ao. Døde  Maribo, Musse, Øster Ulslev 1832 opslag 360

Barn  med Anders Jørgensen: Ane Kirstine Andersdatter f. 20. September 1832

Maren Hansdatter

f. ca. 1804, d 5.oktober 1832 

Maren Hansdatter har jeg ikke kunnet meget samle på. Grunden er, at jeg ikke kan finde Maren født eller konfirmeret. Derfor kender jeg ikke kender hendes forældre og hendes fødested. Maren er født omkring 1804 og er død i 1832. I det tidsrum er der ingen folketællinger, der kan be- eller -afkræfte et familieskab. Desuden mangler kirkebogsoptegnelser for sognet Godsted helt og det er ikke umuligt at Maren kommer derfra, da Anders, hendes ægtemand kommer herfra. Maren flytter til og fra i omegnen, og det indikerer et tilhørs forhold.

Som sædvanlig kan jeg gå baglæns og være sikker på at jeg har fat i den rigtige person, sm mor til Ane Kirstine.

Ved Marens bryllup i 1832 står hendes alder: 28 år og hendes vac. er 16. juni året 1? Vaccinationen er foretaget af distriktslæge Strikker fra Nakskov.

Jeg har gennemgået alle konfirmationer (hvor vac.skal stå opført) i hele Musse Amt, men har ikke fundet nogen Maren, som er vac. 16/6 af Strikker. Distriktslægen rejste rundt i hele amtet for at udøve sin lægegerning, så Maren kan have boet hvor som helst i Amtet. Der er et lille håb endnu for at finde hende via konfirmationen. Det er nemlig ikke alle kirkebøger,(Kontrabøgerne) der er lige læsbare på nettet, så det kan være jeg er heldig, at finde Maren konfirmeret i nogle af de originale hovedkirkerbøger, der findes på LAK. Hun er IKKE som Anders konfirmeret fra hverken Godsted eller Øster Ulslev kirke..

Første gang jeg med sikkerhed møder Maren Hansdatter er i Nysted i 1830. Hun er 27 år og har tjent hos Madam Gjerding, enke efter en Snedkermester. Ane Marie Gjerding boede i 1801 som 10 årig i Adelgade 12, hos sin fader, der var birkedommer. I Ft 1834 har Madam Gjerding 2 børn på 13 - og 16 år og hun bor i Nysted på Tovet nr. 135,137,138 og 134, hvor hun viderefører mandens snedkervirksomhed. Madam Gjerding selv ernærer sig af håndarbejde. Maren må have lært og deltaget i denne gesjæft, for siden hen bliver hun tituleret som skrædder. Det er altså en standsperson Maren har tjent hos.

Maren forlod Nysted i april 1830, og rejste til Herritslev sogn, hvor hun tog tjeneste hos forpagter LUND på EGHOLM. Her kom hun til 1. maj.

Egholm var/er en ualmindelig, pragtfuld beliggende 3 længet bindingsværksgård, der ligger helt ude ved vandet ved Lindholm, og for enden af en blind vej. Huset står stadig, om end meget forfaldent. Midt på gårdspladsen troner et kæmpe egetræ, som Maren må have siddet i skygge under mange gange.

Egholm hører til godset Ålholm i Nysted.

De sidste, der beboede huset, var et ægtepar der opdrættede ulve, med henblik på at bruge dem som politihunde. De forlod stedet omkring 1995, men forinden havde Søren Ryge Pedersen lavet en tv udsendelse om gården og Ulvene.

Det er sandsynligvis her Maren og hendes kommende mand, Anders har forelsket sig og har siddet og drømt romantiske drømme om deres fremtid, for Anders var indsidder hos husmand og skomager Christen Pedersen i Herritslev fra 1831, få kilometer væk fra Egholm.

Maren og Anders bliver gift i Herritslev kirke 16. marts 1832. Maren er da gravid i 2.måned med Ane Kirstine.

Efter brylluppet, 1. maj tager ægteparret til Øster Ulslevs sogn, hvor Anders har købt og bebor barndommens hus. Begge er 28 år og skrædderfolk.

Men deres lykke bliver kort. Da Maren har født Ane Kirstine d. 20. september klare hun åbenbart ikke barslen. Hun dør 14 dage efter, og begraves samme dag som datteren Ane Kirstine Andersdatter døbes.

Kort tid efter ender ægtefællen Anders Jørgensen på Sankt Hans og senere på Møens Tugt og forbedringshus i Dårekisten.

Ane anbringes først i pleje hos Jørgen Rasmussen Wulf og hans hustru Jvnf. f. FT. 1834. Deres tilknytning til familien Hansen /Jørgensen, kan jeg ikke umiddelbart finde ud af.

Siden hen, men før Ft.1840, flytter Ane Kirstine til sin farbror Peder Jørgensen, som er gårdmand og sognefoged i Carleby. Peder Jørgensens kone Ane Hansdatter kunne være en moster til Ane Kirstine og altså en søster til Maren. Hun er fadder til Ane Kirstine.

  R 2-2-1-1-1

NAVN: 

Fødte Drenge/Piger: Mads Larsen

Kirkebog Sogn: Ao Døllefjelde sogn 1769 opslag 54 nr. 3

*Laurits/Lars/Laurs

Konfirmerede:

Kirkebog Sogn: Ao Døllefjelde sogn 179 1785

Vielse:

Kirkebog Sogn: Ao Døllefjelde sogn opslag nr. 82 1797

Døde:

Kirkebog Sogn: AO Døllefjelde døde 1847 opslag 87

   *Hans Madsen i Bregninge er Mads´s søn 

** ingen bemærkninger

Børn med Marie Sørensen

Mads Larsen

f.1769 d.18.december 1858

Mads Larsen har opholdt sig hele sit liv i Døllefjelde sogn, Langet by. Alle hans kirkelige handlinger er foregået fra Døllefjelde kirke.

Hans fader er Laurits/Lars. Mads er benævnet som Mads Laursen ved sin konfirmation, som Mads Larsen ved sit bryllup og død, samt ved alle hans børns fødsel. Jeg konkluderer, at det er den samme person for alle er fra Lange. I Langet bor der kun ganske få familier, kun en Mads Larsen/Laursen og en Laurs/Laurits/Lars Hansen i de perioder de har levet. 

Mads er konfirmeret i 1785, og er i FT. 1787 som 18 årig (Mads Laursen) i tjeneste i Langet by.

Mads og Marie Sørensdatter fra Musse bliver trolovet 5. oktober 1798, og gift Døllefjelde kirke i 14.november.

Parrets første datter Ane bliver født 24.april 1800.

I Ft. 1801 er han Husmand (i Langet) med jord, men går i dagleje. Hos familien bor Maries mor Ane/Anna, som er syg og nyder almisse af sognet.

I Ft. 1834 er børnene fløjet fra reden, men Lars som er væver bor hos sine forældre med kone og søn.

Det er dog kun midlertidigt for i Ft. 1840 er Mads 72 år, og Marie på 67 alene i huset med jord.

Marie dør i 1843 af alderdom, og det kunne se ud til at Søren Madsen deres yngste søn, har overtaget huset, for i Ft. 1845 bor Mads Larsen 76 å gammel, hos ham. Mads er undertægtsmand, og ved sin død i 1847 arbejder han som stød på tømmergården for Hans Madsen, sin anden søn i Bregninge.

Marie og Mads får 7 børn, 4 piger og 3 drenge.

 2 af pigerne Marie f. 1802 og Maren f. 1805 dør med få dages mellemrum i jan. 1811 og begraves samme dag.

Ane f. 1800 ved jeg intet om.

Hans f. 1801 gifter sig først med den jævnaldrende Karen Jørgensdatter, og de får 7 børn, 6 piger og 1 søn. Da hun dør omkring 1843, gifter hans sig med den 20 år yngre Ane Larsdatter, og de får 4 børn, 2 piger og 2 drenge. Hans bor i 1834 i Kjettinge og er bysmed, men i 1845 bor familien i Bregninge på en gård og hans er gårdmand. Da Bodil hans datter på 8 år er født i Bregninge, kunne det se ud til at der er, flytter dertil omkring 1837.

Det er hos Hans at Mads er stød, som gammel. 

Birthe f.1804 bliver konfirmeret i 1819 og i november 1820 tager hun til Kallehave.

Lars f. 1807 gifter sig i ca.1832 med Marie Jensdatter fra Døllefjelde. De får 6 børn og bosætter sig i Store Musse. Lars er indsidder og væver. Marie Jensdatter dør i jan. 1863, og Lars i jan.1881, som aftægtsmand.

Den yngste min 2xt tipoldefar, Søren er selvstændigt omtalt.

R 2-2-1-1-2

NAVN: 

Fødte Drenge/Piger: Marie Sørensdatter 

Kirkebog Sogn: *Døllefjelde/ Musse sogn opslag 61 1773

* Musse sogn skal findes under Døllefjelde sogn

Konfirmerede:

Kirkebog Sogn: Ao *Døllefjelde/ Musse sogn opslag 180

* Musse sogn skal findes under Døllefjelde sogn

Vielse:

Kirkebog Sogn: Ao Døllefjelde opslag 82

Døde:

Kirkebog Sogn: Ao Døllefjelde opslag 95

* ingen bemærkninger

Børn med Mads Larsen

Marie Sørensdatter

f.21.post trinitatis 1773 d. 23.december 1843

Marie Sørensdatter er født i Musse sogn. Hendes fader er noteret som Søren Jørgensen. Da Marie også er blevet konfirmeret i sognet som 15½ årig i 1789, formoder jeg at familien har boet, eller haft tilknytning til Musse i perioden. Det kan dog ikke bekræftes, for jeg har hverken kunne finde søskende født eller konfirmeret før eller efter Marie, og familien er ikke opført på Ft. listerne for året 1887. Jeg finder heller ikke faderen død i Musse.

Men jeg har fundet Anna Rasmusdatter (som hun hedder ved sit bryllup i Musse i 1762 med Søren Jørgensen) i Ft. 1787.

Hun bor i Døllefjelde, er 48 år, gift Inderste og går i dagleje- hendes mand har været bortrømt i over 12 år og hun har en datter på 9 år, Birthe Hansdatter, som er avlet i hor. Det kunne meget vel være Maries mor og søster. Det giver en forklaring på, hvorfor jeg ikke har kunne finde familien og at Marie er ude at tjene før sin konfirmation- og så hos Præsten.

Marie er ved Ft. 1787 i Døllefjelde som tjenestefolk hos enkemanden og sognepræsten Richard Listo. Da Marie kun er 14 år og endnu ikke konfirmeret, tror jeg at hun kommet til præstegården som "lille pige". Der er også en 11 årig dreng der er i tjeneste på gården.

Ved Maries konfirmation i 1789 er faderens navn opgivet som Søren Puge. At det er den rigtige Marie kan dokumenteres ved at fødselsdagen er den samme som Marie med Søren Jørgensen som fader.

Maries moders navn nævnes ved FT. 1801 som Ane Rasmusdatter, hvor hun er en 61. årig enke, og syg, bor hos datteren Marie og hendes mand i Langet.

Marie vender tilbage til Musse hvor hun er pige på Bramsløkke, da hun bliver gift.

Et af vidnerne ved brylluppet Rasmus Sørensen, er måske Maries broder, for Mads´s broder Rasmus Laursen er det andet vidne.

Umiddelbart efter brylluppet 14.november 1798 flytter hun til Lange til Mads, som i Ft, 1801 er husmand med jord og går i dagleje. 1½ år senere i 1800 efter føder hun parrets første barn Ane, og i 1805 består familien af 5 børn, 4 piger og en søn. Men så er der også en lille pause på 1½ år før Lars kommer til og til sidst Søren i 1809.

En stor tragedie hænder i januar 1811, hvor 2 af døtrene dør. Maren på 5 år den 14 - og Marie på 8 år den 22. januar. Pigerne bliver begravet den 27. januar.

Der er ikke noteret nogen dødsårsag.

Marie bor resten af sit liv i Lange, hun dør 23.dec.1843, 68 år gammel. Ved hendes død er noteret at hun døde af alderdom. Hun efterlader sig Søren der først dør 1847.

Skifte efter Marie Sørensdatter: 

Kilde: Skifteregisteret: Godsarkiver Lolland;

Berritsgård og Christians Holm Godser 

Filmrulle 501 side 426 næstnedert. 

År 1843 d. 24.december anmelder, dør Marie Sørensdatter Husmand Mads Larsens Hustru af langet. Anmeldelsen sker ved den afdødes søn Hans Madsen af Bregninge, der opgiver at den afdøde andrander efter ofte? Tre nadri? Børn som tilligamd ?

Ansøgning?? fot.334

Da jeg besøgte Lange var der et meget gammelt, men velholdt bindingsværkshus, der hed Maries hus. Kan man forestille sig det kunne have været min Maries?

Navn: Hans Nielsen    R 2-2-1-2-1

Fødsel

Kilde:AO amt sogn opslag Engestofte. Maribo Amt opslag 121

Vielse

Kilde:AO Maribo Amt sogn, Slemminge 1788-1815 opslag 50

Død

Kilde:AO amt sogn opslag Engestofte 1855 opslag 97

Børn: med Maren Andersdatter

Hans Nielsen

Jeg er meget usikker på om det er den rigtige Hans Nielsen jeg har fundet frem til som far til Karen Hansdatter.

Men på baggrund af Denne Hans Nielsen, og Karens broder Anders Lægdsrulleoplysninger , er der helt sammenfald i bopæle, i forhold til Anders, og Karens fødsel og deres konfirmationer.

Derfor våger jeg pelsen, og tror det er min ane, Hans Nielsen der bliver født i april 1771 i Engestofte sogn, som søn af Niels Hiulmand, selvom det af lægsrullerne fra 1796, fremgår at Hans far var Niels Christensen. Jeg får desuden oplyst i Lægsrullen det år, at Hans Nielsen er født i Engestofte, og at han er 27 år, og opholder sig i Skoubye, tæt på Engestofte. Da der, i Engestofte, ingen Hans Nielsen er født i 1771 +/- 2 år med en far ved navn Niels Christensen, men med en far ved navn Niels Hiulmand, tror jeg at præsten har skrevet erhverv Hiulmand,som efternavn, da der  i nabobyen ligeledes er en jævnaldernde mand med navnet Niels Christensen.

Da Niels Hiulmand året før er blevet far til en søn, kom denne dreng til at hedde Christen, hvilket kunne være fordi han var opkaldt efter farfar. Denne Christen døde dog kun 1 måned gammel.

I ft.1787 finder jeg en tjenestedreng på 15 år i Engestofte, som kunne være min ane. Han er den eneste tjenestefolk hos en 40 årig bonde, og gårdmand Jørgen Pedersen.

Ved Ft.1801 kunne den ugifte Hans Nielsen på 30 der er Tjenestefolk i Slemminge sogn på en gård i Heirede, være min ane. Han er hos bonde og gårdboeren Jørgen Pedersenpå 32 år. Der er yderligere 2 unge tjenestefolk på gården.

Hans Nielsen bliver den 10 oktober 1806 gift i Slemminge kirke, med Maren Andersdatter, og det bryllup skulle gå stærkt for blot 5 dage senere bliver de forældre.

I 1806 bliver Indsidder Hans Nielsen og Maren Anderdatters søn Anders født 15. oktober og han døbes den 16. november. Det sker i Fugle sogn, og Anders bæres af Ole Fiils Datter i Engestofte og fadderne er Jens Nielsen, Jens Jensen Peder Clausen og Kirsten Jensdatter. Familien er bosiddende i Alsøe.

Da datteren Karen bliver døbt i 1811, sker det fra Engestofte Kirke(sogn). Her er Hans Nielsen Indsidder hos Ole Fiil, og dennes datter Maren er fadder til Karen. Jeg har ikke kunne finde Ole Fiil i ft. 1801, men en Ole Rasmussen, der er gårdmand i Engestofte. Jeg har desuden fundet en Mads Piil i Engestofte i 1787 og en Mads Fiil i 1801, og han har i 1787 en søn Ole Rasmussen, der aldersmæssigt kunne passe med Ole Fiil. Karen har desuden Jens Nielsen som fadder.

Hans og Maren Andersdatter kommer senere til at bosætte sig i Hejrede by, under Slemminge sogn, for ved Anders og Karen konfirmation i 1822 og1825, er familien boende i der.

Det ses også af kunfirmations oplysninger at Maren Andersdatter og Hans Nielsen har en plejedatter der bliver 1823, og som er født den 7.april 1808 i Slemminge.

Hans Nielsen, indsider af Heirede, dør den 2.marts 1827, og bliver begravet i Engsetofte sogn den 7.marts 1827 57 år gammel.

                                                                     R 2-2-1-2-2

Navn Maren Andersdatter

Fødsel

Kilde:AO Maribo amt Musse Herred Radsted sogn,(kilde Ft.1845)der er ikke kirkebogsoptegnelser så langt tilbage.

Konfirmation

Kilde:

AO amt sogn: Maribo Amt,

Vielse

Kilde:

AO amt Maribo sogn Slemminge opslag

Død

Kilde:

AO amt sogn opslag Engetofte 1874 opslag 92

Børn med: Hans Nielsen

Maren Andersdatter

Det har ikke været muligt for mig at følge Marens veje før hun den 10 oktober bliver gift med Hans Nielsen og få dage senere,15. oktober1806, bliver mor til Anders i Fuglse. Familien bor da i Alsø. Datteren Karen bliver født i Engestofte i 1811. 

 Ved Anders og Karens konfirmation i 1822 og 1825 er familien bosiddende i Hejrede, Slemminge sogn. 

Efter Marens mand, Hans Nielsen dør i1827, finder jeg intet på Maren der med sikkerhed , eller tæt på, kunne fortælle om resten af hendes liv.

Jeg finder hende ikke gift, eller død. 

                                                                                                                       R 2-2-2-1-1

NAVN :  Jørgen Andersen/Smed

Fødte Drenge/Piger:

Kirkebog Sogn:

Konfirmerede:

Kirkebog Sogn:

Vielse:

Kirkebog Sogn: * Family search

Døde:

Kirkebog Sogn:  Maribo amt Musse herred. Godsted sogn

Karen Jensdatter gifter sig med Ole Jacobsen i 1817/1818

Børn med Karen Jensdatter

Karen Jørgensdatter                                                   f.  Godsted  1798 død før 1801

Jens Jørgensen                                                            f.  Godsted  1800

Anders Jørgensen                                                      f.  Godsted  1804* Kirkebog optegnelser findes ikke

Peder Jørgensen                                                          f.  Godsted  1805  * Kirkebog optegnelser findes ikke

Jørgen Andersen/ Smed

Fakts:

1. FT for 1787 Godsted  findes ingen med navnet Jørgen Smed, men en 42 åring enkemand ved navn Jørgen Andersen. Han har ingen børn påtegnet.
2. FT 1801 Godsted ingen Jørgen Smed med igen en 56 åring Jørgen Andersen gift med en Karen Jensdatter på 34 år.
3. Der er påført en datter , Maren på 11 år og en søn Jens Jørgensen på 1 år.
4. Desuden en tjenestekarl på 21 år Ole Jacobsen.
5. I kirkebogen for Godsted over døde kvinder 1792 finder jeg en kvinde 33 år Maren Eriksdatter, Jørgen Smed hustru.
6. I samme kirkebog finder jeg i 1798 11.November at Jørgen Smed og Karen Jensdatter får  en datter Karen.
7. Og i 1800 en søn Jens.
8. Anders Jørgensen finder jeg først dokumentation på ved hans konfirmation i 1818, hvor faderens navn er Jørgen Smed.
9. Jeg finder i Kirkebog for Godsted Karen Jensdatter enke 46 år af Godsted viet i slutningen af 1818 til  Ole Jacobsen 34 år.
10. Karen Jensdatter dør 24. December 1831 og efterlader ægtefælden Ole Jacobsen
11. I tilgangs liste til Herritslev 1831 står Anders Jørgensen kommer fra Godsted hvor han bor hos sin stedfar Ole Jacobsen.
12. En Jens Jørgensen er fadder ved Ane Kirstines Dåb ( Anders og Peders broder)
13. Peder Jørgensen, Carleby  optræder  førstegang ved Anders Jørgensens datter Ane Katrines ( R 2-2-2) dåb, hvor hans hustru er fadder, og senere
14. FT 1845 knyttes han sammen med Ane Kirstine. Han er her enkemand 40 år og har plejedatteren Ane Kirstine på 13 år boende. Senere 1846 ved Ane Kirstines konfirmation står at hun bor hos farbroderen Peder Jørgensen.
15. I Family search har jeg i 1832 fundet vielse mellem Ane Hansdatter og Peder Jørgensen i Godsted.
16. I FT 1855 er Peder Jørgensen 50 år og sognefoged, samt gift og har 2 børn.
17. Ved Peder Jørgensens konfirmation 1819 står faderen som Ole Jacobsen.
18. Peder Jørgensen dør i 1869 7.august.
19. Jørgen Andersen gift 3. Gang Jvn . FT 1801

Det der ikke stemmer

Er først og fremmest navnet der er konsekvent i Kirkebogen Jørgen Smed sammenholdt med navnet i FT. Jørgen Andersen

At datteren Karen ikke står på FT 1801, - og jeg finder hende ikke død.

Og så at der ikke findes kirkebogsoptegnelser for de år hvor drengene er født og for de år hvor Jørgen Andersen/ Smed er død. Mellem 1817-1818 Drengenes konfir.Jv. 7 og 15

At jeg ikke kan finde Jørgen Smed/ Andersen gift med Karen Jensdatter i tidsrummet mellem hans første kones død 1792 og datteren Karens fødsel i 1798

Jeg konkluderer:

Anders Jørgensen kommer fra Godsted- jvn p. 10

Hans broder hedder Peder Jørgensen jvn. P. 12

Hans moder hedder Karen Jensdatter jvn. P.8 og 9

Peder Jørgensens far ved konfirm. er Ole Jacobsen jvn. P 15

Jørgen Smed har fået 2 børn med Karen Jensdatter jvn. P 3

Den ene -Jens stemmer over ens med FT 1801 hvor faderens navn er Jørgen Andersen Jvn 2 og 3

Og han er fadder ved Ane Kirstines dåb jvn. 11

Anders hedder Anders efter sin farfader  en formodning hvis faderen rigtigt hedder Jørgen Andersen)

Peder Jørgensen har været gift og har åbenbart ingen børn med sin første kone. Jvn.13

Jørgen Andersen har været gift 3. Gange Jvn. FT 1801 1. Gang er han enkemand 1787, i 1793 bliver han på ny enkemand ha i mellemtiden fået en datter, er gift med Karen Jensdatter i 1798 Jvn.6.

Jørgen Andersen Smed

f.ca. 1744, d. ca.1817

Jørgen Andersen Smed har jeg arbejdet rigtig meget med for at være sikker på, at han er den rigtige person der er far til Anders Jørgensen.

Problemet har været at Kirkebog og Ft.ikke anvender samme navn. Sommetider står Jørgen Smed, andre gange Jørgen Andersen. Faktisk er det kun ved sønnens Jens's dåb at navnet Jørgen Andersen bruges i kirkebogen, medens det navn anvendes i de 2 aktuelle FT. I resten af kirkebogsopteg-nelserne benyttes navnet Jørgen Smed.

Desuden er kirkebogen for Godsted mangelfuld. Der mangler simpelthen flere årgange af både fødsler og døde, og de mangler, er lige netop i de perioder som jeg havde brug for at kombinere forældre og børn, og Jørgens død.

Men endelig lykkedes det, idet der i kirkebogen for Godsted i 1792 står at Jørgen Andersen og hustru Maren Eriksdatter dom 10. a trinitasis får en søn døbt. Han bliver kaldet Jens. Den 13. dom a trin. 1792 blev Jørgen Smeds hustru Maren Eriksdatter begravet 33 år gammel. Sønnen Jens er noteret begravet ? dag 1796 3 år gammel, som søn af Jørgen Smed. Her var altså endelig beviset der sammenfattede Jørgen Andersen og Jørgen Smed.

Jørgen blev født omkring 1744 og var gift 3 gange. 1. gang med Ane Margreathe Christensdatter f. ca.1740, 2. gang med Maren Eriksdatter f. ca.1760 og endelig med Karen Jensdatter f. ca.1771.

Første gang jeg officiel finder Jørgen er ved Ft. for 1787 Godsted, som en 42 årig enkemand ved navn Jørgen Andersen. Han har ingen egne børn påtegnet, men en stedsøn Christen Hansen 22 år og National soldat. Det passer ganske fint med, at Christen kunne være søn af Jørgens 1. kone Ane Margreathe Christensdatter idet han så er opkaldt efter hendes fader. Jørgen og Ane er blevet gift i 1780 i følge FamilySearch. Der er desuden 3 tjenestefolk på gården bl.a. Maren Madsdatter på 21 år. Denne Maren finder jeg død i 1794, hvor kirkebogen meddeler at Jørgen Smeds Tjenestepige på 28 år blev begravet.

Jørgen og Maren Eriksdatter må være blevet gift kort efter 1787, for Jørgen har i 1801 en søn Erik på 13 år som altså er født i. 1788 og en datter Maren der er født i.1790. Disse 2 børn står ikke opført i kirkebogen for Godsted, men deres navne antyder, at de er børn af Maren Eriksdatter. Jeg finder ikke noget bryllup mellem Jørgen og Maren Eriksdatter. Først i 1792 finder jeg bevis i kirkebogen på deres ægteskab; nemlig ved sønnen Jens's dåb, og kort efter ved Marens død.

Det kan tænkes, at de er blevet gift i Maren Eriksdatters hjemsogn, men at også børnene Erik og Maren, skulle være døbte der, er lidt underligt for Jørgen havde jo gården i Godsted både i 1787 og 1801; men igen kan det skyldes den mangelfulde kirkebog.

Jørgen bliver altså enke igen i 1792 med 3 små børn; Erik på 4 år, Maren på 2 år og Jens, som var nyfødt. Om han hurtigt derefter bliver gift med Karen ved jeg ikke, for der er først en optegnelse i kirkebogen i 1798, hvor gårdmand Jørgen Smed og hustruen Karen Jensdatter får datteren Karen døbt. Opkaldt efter moderen.

Men derefter igen et slip i kirkebogen for denne Karen må være død inden 1801,da hun ikke figurerer på Ft. listen, og der findes ingen anden Karen Jørgensdatter på den alder i andre sogne i nærheden.

Den nye søn Jens bliver født i 1800., kunne være opkaldt efter den 1. Jens, men også efter sin mors familie,

I FT 1801 Godsted er 56 årig Jørgen Andersen gift med en Karen Jensdatter på 34 år.  Det er Jørgens 3. ægteskab og Karens 1. De har et barn en søn Jens Jørgensen på 1 år, og børnene Erik 13 år og Maren 11år fra ægteskabet med Maren Eriksdatter. Her bor desuden en tjenestepige Johanne Madsdatter på 22 år, og en tjenestekarl Ole Jacobsen på 21år. Han kommer senere til at overtage både hustru og gård.

Ca.1804 får parret en søn; Anders Jørgensen, som jeg først finder dokumentation på ved hans konfirmation i 1818, hvor faderens navn er Jørgen Smed.

Det samme gælder for sønnen Peder Jørgensen som bliver født ca. 1805. Ved Peder konfirmation 1819 står faderen som Ole Jacobsen. Det passer sammen, da moderen Karen i slutningen af 1817 eller 1818 bliver gift med Ole Jacobsen.

At de to drenge er søskende ses af- tilgangs liste til Herritslev 1831: Anders Jørgensen kommer fra Godsted, hvor han bor hos sin stedfar Ole Jacobsen, samt i Ft..1840 hvor plejedatteren Ane Kirstine 8 år (Anders datter) bor hos Peder Jørgensen på 35 og hans kone Ane; det samme i Ft 1845, Peder er enkemand 40 år og har plejedatteren Ane Kirstine på 13 år boende. Senere 1846 ved Ane Kirstines konfirmation står at hun bor hos farbroderen Peder Jørgensen.

For yderligere at dokumentere familieskabet er Jens Jørgensen f. 1800 og Peder Jørgensens hustru fra Carleby faddere til Anders Jørgensens datter Ane Kirstine ved hendes dåb, i 1832

Enken Karen Jensdatter gifter sig i 1817/1818 med Ole Jacobsen. Jørgen Andersen Smed må være død kort forinden. Men som ved drengenes fødsel findes ingen kirkebogsoptegnelser for døde i tidsrummet 1814- 1818.

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                       R 2-2-2-1-2

NAVN:  Karen Jensdatter

Fødte Drenge/Piger

Kirkebog Sogn:

Konfirmerede:

Kirkebog Sogn:

Vielse:

Kirkebog Sogn: Godsted Sogn MariboAmt 1818/17

Døde:

Kirkebog Sogn:  Maribo amt Musse herred. Godsted sogn

Børn med Jørgen Smed

Karen Jørgensdatter                                                   f.  Godsted  1798

Jens Jørgensen                                                            f.  Godsted  1800

Anders Jørgensen                                                      f.  Godsted  1804 * Kirkebog optegnelser findes ikke

Peder Jørgensen                                                          f.  Godsted  1805 * Kirkebog optegnelser findes ikke

* Anders Jørgensen har ved konfirmationen i 1818 i Godsted en far ved navn Jørgen Smed.

Men få år senere står i afgangslister at han bor hos sin stedfader Ole Jacobsen. Anders datter Ane Kirstine bor i 1845 hos sin farbror Peder Jørgensen i Godsted og bliver konfirmeret hos ham.

* Peder Jørgensen har ved konfirmationen i 1819 i Godsted en far ved navn Ole Jacobsen.

Karen Jensdatter

f. ca. 1766, d 24.december 1831

Karen Jensdatters oprindelse kender jeg ikke. Der er 5-6 års udsving i de kirkebogs- og Ft. optegnelser, jeg har.

Hun er i Ft. feb.1801 34 år, og herfra er jeg sikker på hendes identitet. D.v.s hun skulle være født omkring 1766/67. Ved sit bryllup med Ole Jacobsen i 1817 er hendes alder opgivet som 46 år, hvilket svare til at hun skulle være født i 1771, endelig er hun ved sin død noteret til at være 64½ år, svarende til et fødselstidspunkt omkring 1766. Jeg vælger at antage, at hun er født omkring 1766, og har i ft. 1787 fundet en Karen Jensdatter i Øster Ulslev på 20 år. Hun bor hos sin moder, der er gift for anden gang. Men da usikkerheden er stor, arbejder jeg ikke videre ad det spor, før jeg finder flere sikre oplysninger på Karens oprindelse.

Karen Jensdatter bliver Jørgen Andersen Smed 3. hustru, men hvornår og hvor har jeg ikke kunne finde. Det sker mellem 1793, hvor Jørgen Andersens kone Maren Eriksdatter dør og 1798 hvor Karen føder parrets 1. barn.

Hvorom alting er, så "overtager" Karen børneflokken fra Jørgen Andersens 2 tidligere kuld, bl a. Eric f.ca. 1788 og Maren f.ca.1790, men føder selv i nov. 1798 en datter Karen, som bliver hjemmedøbt. Ved fremstillingen i Godsted kirken 11. november s.å. bliver Karen båren af Degnen Hansens hustru fra Engestofte og fadderne er Peder Smed, Søren Hansen og Anne Eriksdatter. Anne KUNNE være en svigerinde til Jørgen Smed da hans 2. hustru var Maren Eriksdatter. Dette barn Karen er ikke anført på FT. 1801, og jeg finder hende ikke død, men siden hun er hjemmedøbt, kunne det tænkes, at der har været noget galt med barnet, eller at der i en periode ikke har været en præst Jørgen Andersen kunne med. Det samme kunne gøre sig gældende for Karens og Jørgens næste barn Jens der bliver født 1800; også han er hjemmedøbt, han har to Eriksen som fadder ved fremstillingen i Kirken, nemlig Rasmus og igen Anne. Han bliver båret af Dorthe Nielsdatter fra Holebye og har udover Eriksen'er, Peder Smedsøn som fadder.

Jens optræder som 1 årig på FT. 1801 og han bliver senere gudfader til Ane Kirstine f. 1832, hans kommende broders datter.

Da der ikke findes kirkebogsoptegnelser fra 1803 -07 har jeg ikke Anders og Peders fødsel, og desværre er der heller ingen fra 1815-1817. I den periode må Karen være blevet enke, for den 4. juli 1817 gifter "enken Karen Jensdatter fra Godsted 46 år gammel" sig med Ungkarl Ole Jacobsen 34 år. Ole Jacobsen var karl på Jørgen og Karens gård i 1801 og står som far ved Karen og Jørgens yngste søn – Peder Jørgensens konfirmation i 1819. Det gør han derimod ikke ved sønnen Anders Jørgensens konfirmation i 1818, her er faderen angivet som Jørgen Smed, men få år efter, er noteret ved Anders´s afgang fra Godsted, at han har boet hos stedfaderen Ole Jacobsen.

Ole Jacobsen:

Ole Jacobsen f. 15. oktober 1780 i Bursøe og Karen får ingen børn, men 14½ sammen som ægtefolk. Karen dør d.24. dec.1831 64½ år gammel, og det kunne se ud til at Ole bliver på gården, hvor han 30 år før var ansat som tjenestekarl, og måske har været siden. Han bor der i hvert tilfælde i 1834, men i Karens søn, Anders Jørgensens tilgangsnotat til Godsted marts 1832, står at HAN har købt og beboer barndommens gård. Anders lider, som anført ved hans levnedsforløb, en tragisk skæbne, idet han i oktober 1832 mister sin kone i barselsseng og i jan.1833 bliver indlagt på sindsyghospital i Bidstrup. Han overføres til Tugt og forbedringshuset i Stege på Møen, hvor han ender sine dage. Det kunne derfor se ud som om Ole kommer tilbage til gården; hvis ikke han har været der hele tiden som Anders's " forpagter".

Gårdmand Ole Jacobsen Godsted, 51 år bliver gift igen i 1832 med Karen Pedersdatter 25 år d.19. marts 1832, Sammen får de 1 datter, Karen, men dette ægteskab bliver kort for Oles hustru dør kort efter. Ole gifter sig for 3. gang juni 1834, med endnu en Karen, denne gang en Larsdatter, der er 27 år yngre end Ole. De to får i hvert fald 4 børn - den yngste er Henrich/Henrik Olsen, og det bliver ham der overtager gården efter Ole.

Ole Jacobsen dør 16. juni 1860 84 år gammel som gårdmand i Godsted.

NAVN:       R 2-2-1-1-1-1                                                                      

Fødte Drenge/Piger: Laurits/Laurs Hansen

Kirkebog Sogn: Ft. 1787 Døllefjelde sogn Langet bye.

Konfirmerede:

Kirkebog Sogn:

Vielse:

Kirkebog Sogn: Ao 1) Maribo Amt, Musse sogn opslag17 og 18 og 2) Ao Maribo Amt, Musse sogn opslag 29 og 31 

* Laurits Hansens kone i Langet blev begravet 15. april 1757 fra Døllefjelde Kirke

Døde:

Kirkebog Sogn: AO

Børn med Maren Madsdatter.

Børn med Birthe Madsdatter (tror jeg)